Interviewartiklen starter sådan her:
“Stjernejournalist troede, at hun forstod transkønnethed. Men så undersøgte hun sagen: »Det minder om selvskade eller anoreksi«
En farlig ideologi går sin sejrsgang i den vestlige verden, mener forfatter og journalist Helen Joyce. Hun advarer mod konsekvenserne og anklager politikerne for deres medvirken til en forbrydelse.”
——-
Interviewartiklen er godt nok kategoriseret som et ”debatindlæg”, men den er skrevet af Christian Foldager, som er en af Berlingskes egne journalister.
Det vælger jeg at opfatte som en slags blåstempling af artiklens indhold fra Berlingske Tidendes side – samtidig med at avisen kan lægge afstand til artiklen ved at påpege, at den kun er et ”debatindlæg” …
——-
Her kommer et par DIREKTE CITATER FRA ARTIKLEN:
Det overrasker hende imidlertid ikke, at medierne viderebringer den slags »pseudoforskning«. Branchen er blevet fundamentalt forandret over det seneste årti, påpeger hun. Aviserne henter i stigende grad unge mennesker ind på grund af digitaliseringen. Det er gjort af fornuftige grunde, mener Helen Joyce. Men med tiden har det ’revolutioneret redaktionerne’, fordi de unge journalister overvejende er politisk korrekte venstreorienterede.
(…)
Hvad er konsekvensen af det?
’At de er ensidige i deres fremstilling af eksempelvis trans-ideologien og underrapporterer sagerne om de børn og unge, der har fortrudt deres kønsskifte. Hele professionen har fejlet ved ikke at gøre det basale, journalistiske arbejde og formidle begge sider af sagen.’
(…)
I sidste ende er ansvaret imidlertid politisk, mener Helen Joyce. Men politikerne har ikke løftet deres ansvar, siger hun. I alt for mange år har de ukritisk lyttet til aktivistiske lobbygrupper, der fremmer trans-ideologien. Og som i de senere år er blevet suppleret af medicinalselskabernes interesseorganisationer, der øjner et nyt, voksende marked for medicinsk behandling af kønsdysfori.
De fleste politikere har gjort det af velmenende grunde, siger hun. Men de har overset, at en modbølge er på vej, fordi mange mennesker har indset, at der er sket noget »mærkeligt og uetisk« siger hun. En modbølge, som også udspiller sig i retssystemet i flere lande, hvor nogle af de unge – der har fortrudt deres kønsskifte – har lagt sag an mod de ansvarlige. Det kan blive et vendepunkt, påpeger Joyce, fordi særligt de amerikanske forsikringsselskaber i tilfælde af nederlag formentlig vil trække deres støtte tilbage til behandling for kønsdysfori.
[Journalisten spørger:]
Det lyder, som om politikerne i dine øjne er skyldige i en forbrydelse?
[Helen Joyce svarer:]
“Ja, de er i hvert fald medskyldige. Politikerne bør fængsles for det, hvis de kan se folk i øjnene og sige, at de er okay med at sterilisere piger, autister og homoseksuelle børn. Men jeg tror ikke, de har indset, at det er det, de gør. Men politikerne bør begynde at tænke på deres undskyldninger for deres egen medvirken til den her forbrydelse.”
——————————————————————————————
Her kan du læse artiklen i sin helhed:
——————————————————————————————
NU også i PODCAST
Jeg har været gæst i Dansk Regnbueråds podcast. Emnet var kønsskifte for børn – og de mange meget problematiske lag, der er i den måde, vi tackler børn og unge med identitetsforstyrrelse på i disse år.
Du kan høre podcastepisoden her:
https://regnbuerod.buzzsprout.com/2063983/11681591-lotte-ingerslev-konskamp-for-born-unge-deres-foraeldre