Er der en ændring at spore hos de danske børnekønsskiftelæger nu? — I en artikel på KU’s sundhedsvidenskabelige fakultets website fra for 3 dage siden udtrykker Mette Ewers Haahr (overlæge på Sexologisk klinik på Rigshospitalet) bekymring for, om den eksplosive stigning indenfor børn og unge (særligt piger), der ønsker kønsskiftebehandling, kan være et “ungdomsfænomen”.

Mette Ewers Haahr udtaler bl.a.:

“Man er gået fra at tilbyde behandling til mange til have en mere påpasselig tilgang i flere europæiske lande, bl.a. Sverige. I Danmark behandlede vi sidste år også færre unge.”

“De seneste år er vi blevet mere påpasselig med at behandle unge med kønshormon. Behandlingen giver varige forandringer, og man ved ikke nok om den gavnlige effekt, og om der er nogle, som måske fortryder behandlingen. Det vil nyt forskningsprojekt blive klogere på.”

“Vi vil gerne sikre os, at vi ikke kommer til at behandle nogle, hvor kønsubehaget er kortvarigt. Derfor skal vi også blive klogere på, om der for nogle unge også er noget psykosocialt som for eksempel et ungdomsfænomen, som spiller ind i deres ønske om behandling.”

Artiklen kan du læse i sin fulde længde her: https://sund.ku.dk/nyheder/2023/01/tusinder-af-folkeskoleboern-overvejer-deres-koen–men-vi-ved-for-lidt-om-hvornaar-vi-boer-behandle-dem/

—————–

Mette Ewers Haahr har også for ganske nylig (d. 10. januar) udtrykt sin bekymring til det borgerlige betalingsmagasin “Kontrast”.

Her står der bl.a.:

“Fordi gruppen af unge med kønsdysfori først i de senere år er blevet så stor, mangler lægevidenskaben evidens for behandlingen.

‘Vi kan kun gætte på, hvad der har skabt denne udvikling, og dermed er det svært at afgøre, hvem det gavner at få behandling,’ siger Mette Ewers Haahr.

Hun peger på, at der mangler systematiske opfølgningsstudier over lang tid. Uden disse er der for stor usikkerhed om effekten og risikoen ved behandlingen for gruppen af unge med kønsdysfori.

I mangel af bedre følger hun og hendes kliniske team blandt andet med i, hvor mange unge der fortryder deres behandling med hormoner. Men også disse tal er fejlbehæftede.

‘Vi ved, at der er nogle af de unge, som stopper behandlingen igen, og at nogle af dem fortryder forløbet. Vi ved bare ikke, hvor mange det er, og hvilke unge der er i størst risiko.’

Hun henviser til et studie fra 2021 lavet af den tyske forsker Elie Vandenbussche. Her deltog 273 unge, der har valgt at “detransitionere”, altså valgt at stoppe hormonbehandlingen for igen at lade sig påvirke af deres medfødte kønshormon. Halvdelen af disse svarede i spørgeskemaundersøgelsen, at kønsskiftet ikke havde hjulpet med deres kønsubehag.

Måske endnu mere opsigtsvækkende svarede 70 procent, at deres kønsubehag ikke havde skyldtes transkønnethed, men andre problemer. Blandt de adspurgte var 69 procent diagnosticeret med depression, 63 procent med angst og en tredjedel med PTSD.

Men dette studie kan ikke stå alene.

‘Vi mangler virkelig god forskning på det her område, så vi kan lægge et mere vidensfunderet behandlingsniveau,’ siger Mette Ewers Haahr.”

Artiklen i Kontrast kan findes her: https://kontrast.dk/sektioner/artikel/artikel/unge-koensubehag

—————————————————————

SÅ KAN JEG IKKE LADE VÆRE MED AT SPØRGE:

Hvornår er der en journalist fra en stor dansk avis, der ringer Mette Ewers Haahr op, så hendes bekymring kan blive bragt i et nationalt medie, og ikke bare et obskurt sted på KU’s hjemmeside eller i et borgerligt magasin, som almindelige mennesker sandsynligvis ikke hverken kender eller læser?

Det skylder vi de børn, der drages af transkønsindustrien.

——————————————————————————————

Også i PODCAST

Jeg har været gæst i Dansk Regnbueråds podcast. Emnet var kønsskifte for børnog de mange meget problematiske lag, der er i den måde, vi tackler børn og unge med identitetsforstyrrelse på i disse år.

Du kan høre podcastepisoden her:

https://regnbuerod.buzzsprout.com/2063983/11681591-lotte-ingerslev-konskamp-for-born-unge-deres-foraeldre