Det er afgørende, at vi ikke går med på, at der findes “transkønnede børn”, og at børn er det modsatte køn, hvis de siger, at de er det. — Det er en ideologisk forestilling, som ikke har nogen som helst videnskabelig underbygning, og som får os til at glemme alt det, vi ved om børn, og som gør vores børn fortræd. (Se video.)

I det rystende og fremragende videointerview herunder står en mor frem og fortæller:

“Efter nogle år indså jeg og min partner, at ingen af vores to sønner var født i den forkerte krop.

Jeg vil understrege, at da vi indså det, forstod jeg stadig ikke, at det var ideologiske overbevisninger. Jeg troede stadig på overbevisningerne, men jeg og min partner havde draget den konklusion, at vores sønner ikke var transkønnede … At det var noget andet, de begge sloges med …

Vi havde begge to troet fuldt og fast på kernen i overbevisningerne, som var, at det var børnene, der skulle føre an.

Det er selvmodsigende, for når først børnene siger, at de er det modsatte køn, er det de voksne, som fører dem videre til kønsidentitetsbekræftelse.

De voksne konkretiserer, at børnene er det modsatte køn, og de voksne opfører sig, som om det er en sygdom, som kræver medicinsk behandling.

Men det, som jeg indså i de to fortvivlede år, var, at det var mig, som havde ført min søn ind i det, og at det derfor var mig, der måtte føre ham ud af det igen.

Da jeg ringede til en af mine venner og sagde, at vi havde indset, at vores ældste søn ikke var transkønnet, og at vi ville holde op med at behandle ham, som om han var det modsatte køn, føltes det, som om det var en kult, jeg trådte ud af.

Sådan føltes det, da min søn sagde til mig: ”Mor, det er din skyld. Det var dig, der ændrede mit navn!”

Tænk, hvis vi ikke havde indset, at vi havde begået en fejl, og at der var gået 10-20 år, og han så ville sige: ”Mor … Det her er din skyld.”

—————————-

KENDER DU TRANSKØNSBEVÆGELSENS CENTRALE PÅSTANDE? — De er bygget på sand.

Transideologien består bl.a. af følgende antagelser:

1: ”Selvom det aldrig er blevet bevist, har vi ALLE SAMMEN en ’KØNSIDENTITET’. Det er en fornemmelse, vi har inderst inde.”

2: ”Man ER transkønnet/nonbinær/det modsatte køn, hvis man SIGER det.”

3: ”At FRIGØRE en person kan indebære, at man skal SKÆRE noget af personens KROP.”

4: ”Man kan IKKE GØRE børn eller unge transkønnede – ved fx at fortælle dem, at de måske er født med den forkerte krop.”

5: ”Selvom vi alle ved, at børn og unge er særdeles nemme at påvirke, så GÆLDER DET IKKE, hvad angår TRANSKØNNETHED.”

6: ”Når børn eller unge melder ud, at de er transkønnede eller nonbinære, kan det IKKE være, fordi de er blevet PÅVIRKET AF ANDRE – fx via internettet.”

7: ”Forældre, læger og psykologer HJÆLPER børnene eller de unge med at indse noget, som de ALLEREDE VIDSTE.”

8: ”Selvom man indenfor psykologien I ALLE ANDRE TILFÆLDE opfatter TANKER som ANTAGELSER OM VERDEN, SOM BØR UDFORSKES OMHYGGELIGT, før man handler, som om antagelserne er fakta – evt. ved hjælp af eksperimenter, hvor man afprøver antagelserne og afprøver alternativerne til ens antagelser – så gælder det IKKE for tanker om ens ’KØNSIDENTITET’.”

9. ”Tanker om ens ’kønsidentitet’ er IKKE ANTAGELSER. De er FAKTA.

10. ”Tanker om ens ’kønsidentitet’ må IKKE UDFORSKES. De skal OMGÅENDE BEKRÆFTES.”

11. ”At UDFORSKE TANKER OM ENS ’KØNSIDENTITET’, før man handler, som om de tanker er fakta, er direkte SKADELIGT.”
_______

Det her er ikke raketvidenskab. Det er jo tydeligt for enhver, der hører folk fra transkønsorganisationer tale, og som læser det, der står på deres websites.

Men når man påpeger det, bliver man affærdiget med, at man ikke er ”ekspert”. Man skal tie, når de ”voksne” taler.

De transkønsideologiske organisationer forsøger at bilde os ind, at de udtaler sig baseret på fakta.

Det er Kejserens Nye Klæder.
Der er ikke tale om fakta.
Det er ideologi.

—————————-

Her kommer videoen – Se den endelig:

——————————————————————————————

Også i PODCAST

Jeg har været gæst i Dansk Regnbueråds podcast. Emnet var kønsskifte for børnog de mange meget problematiske lag, der er i den måde, vi tackler børn og unge med identitetsforstyrrelse på i disse år.

Du kan høre podcastepisoden her:

https://regnbuerod.buzzsprout.com/2063983/11681591-lotte-ingerslev-konskamp-for-born-unge-deres-foraeldre