Vi hører igen og igen, at ”kun 1-2 % fortryder”.
Det giver naturligvis ingen som helst mening, at det kun er ekstremt få af de mennesker, som har fået amputeret raske og sunde organer, der på et tidspunkt i deres liv kommer til at fortryde det.
Men det er ikke desto mindre det, som tilhængerne af børnekønsskifte påstår.
Her er et par eksempler:
Helge Sune Nymand er forperson for den transkønsindoktrinerende forening FSTB (Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn).
For mindre end en måned siden sagde Nymand følgende i programmet ”Reporterne” på Radio 24syv:
”Fra udlandet ved vi, at det er mindre end 1 %, der fortryder. Så det vil sige, at hvis 100 mennesker tropper op og får behandlingen, så vil de 99 af dem blive rigtigt glade for den, og der er så 1, der vælger at stoppe den igen senere hen.” (Udtalelsen kan høres her: https://www.spreaker.com/user/radiolouddk/280323-udsendelse – fra tidskode 36:10)
Marci Bowers er ”transkvinde” og verdenskendt kønsskiftekirurg. Det var Marci Bowers, der foretog kønsskifteoperationerne på drengen Jazz Jennings, hvis familie lavede en hel reality-tv-serie ud af den lille dreng kønsskifte til ”pige”.
Marci Bowers er desuden formand for den internationale transkønsideologiske organisation WPATH, hvis behandlingsretningslinjer Rigshospitalet skriver på deres hjemmeside, at de følger. (Det står bl.a. her: https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/center-for-koensidentitet/til-sundhedsfaglige/Sider/behandlingsvejledninger.aspx )
I december sidste år udtalte Marci Bowers til nyhedsbureauet Reuters (her: https://www.reuters.com/investigates/special-report/usa-transyouth-outcomes/ ):
”Patients with regret are very rare. Highest you’ll find is 1% or 1.5% of any kind of regret.”
Hvad siger kønsskiftelægerne herhjemme i Danmark om fortrydelsesraten?
Astrid Højgaard er ledende overlæge på Center for Kønsidentitet på Aalborg Universitetshospital.
Højgaard fortalte i 2020 i avisen JydskeVestkysten om kønskiftebehandlingen. I artiklen kunne man læse:
”Centeret har indtil videre aldrig oplevet, at en af deres omkring 600 patienter i behandling har fortrudt, at de startede på behandlingen.” (Læs det her: https://archive.md/QPu5m#selection-1669.0-1669.138 )
Mette Ewers Haahr er overlæge på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet (dvs. hele Danmarks børnekønsskifteklinik). Ewers Haahr er lidt mere forsigtig, når hun udtaler sig om, hvor mange der fortryder.
Men hun mener stadig ikke, at det er tale om mere end en ”en lille andel”, der ”decideret fortryder” behandlingen. Det udtalte hun i en artikel på Københavns Universitets egen hjemmeside i januar i år. (https://sund.ku.dk/nyheder/2023/01/tusinder-af-folkeskoleboern-overvejer-deres-koen–men-vi-ved-for-lidt-om-hvornaar-vi-boer-behandle-dem/ )
——————
MEN NU ER DER NYE, TROVÆRDIGE DATA. DE STØTTER IKKE FANTASIEN OM, AT DET KUN ER FÅ AF DE MENNESKER, DER FÅR AMPUTERET SUNDE OG RASKE ORGANER, DER FORTRYDER.
Indtil nu har vi modstandere af børnekønskifte ikke kunnet henvise til meget andet end individuelle detransitioners’ historier og til det faktum, at forummet for detransitioners på platformen Reddit i skrivende stund har hele 46.700 medlemmer. (https://www.reddit.com/r/detrans/ )
Men nu er de nyeste studier blevet metaanalyseret af psykiateren Stephen Levine og sundhedsforskeren E. Abbruzzese.
Stephen Levine er ekspert i kønsdysfori hos børn og unge. Han var for mange år siden formand for komitéen, der stod i spidsen for udfærdigelsen af behandlingsretningslinjerne hos WPATH. Men Levine forlod WPATH, da organisationen blev infiltreret af transaktivister.
Nedenstående er en gennemgang af afsnittene om ”fortrydelse” i Stephen B. Levines og E. Abbruzzeses metaanalyse ”Current Concerns About Gender-Affirming Therapy in Adolescents”
(Man kan læse metaanalysen her: https://link.springer.com/article/10.1007/s11930-023-00358-x )
HVAD VISER DEN NYE METAANALYSE SÅ?
Den viser, at antallet af folk, der fortryder, at de har modtaget kønsskiftebehandling – foreløbig – er oppe på hele 10-30 %.
Og det tal kommer sandsynligvis til at stige, efterhånden som tiden går.
———————————————————
DET PASSER IKKE, AT KUN 1-2 % FORTRYDER DERES KØNSSKIFTE:
Tilhængerne af kønsskifte for mindreårige hævder typisk, at det kun er 1-2 % af patienterne, der fortryder.
Det er ukorrekt at drage den konklusion, og det er der tre årsager til.
ÅRSAG NR. 1:
De opfølgningsstudier, hvor man undersøger, hvor mange der fortryder, og hvordan livskvaliteten er for de personer, der har skiftet køn, er karakteriseret ved, at et meget højt antal deltagere (20-60 %) falder ud af undersøgelserne undervejs.
[Dokumentation: D’Angelo R: ”Psychiatry’s ethical involvement in gender-affirming care”- https://doi.org/10.1177/1039856218775216 ]
Og husk på, at de deltagere, der har de dårligste resultater (bl.a. de utilfredse, syge eller døde patienter), falder ud af undersøgelserne i højere antal end de andre.
ÅRSAG NR. 2:
At kun 1-2 % fortryder deres kønsskifte, er et tal, der stammer fra undersøgelser af mennesker, der skiftede køn under meget anderledes omstændigheder end dem, der gør det i dag.
De var voksne, modne mennesker med livserfaring. Og de havde gennemgået strikse, psykologiske udredningsforløb, som man i dag betragter som diskriminerende og umyndiggørende.
ÅRSAG NR. 3 (som måske er den vigtigste):
I alle de ofte citerede studier er begrebet ”fortrydelse” defineret meget snævert.
I de studier, som typisk citeres af tilhængerne af børnekønsskifte, skal BEGGE følgende 2 betingelser være opfyldt for, at en patient kategoriseres som en, der har fortrudt sit kønsskifte:
BETINGELSE NR. 1:
Personen skal have fået fjernet sine testikler/æggestokke.
Dvs. at man ikke kan tæller med som ”fortryder”, hvis man tilhører en af følgende kategorier:
– Man har ”kun” modtaget kønsskiftehormoner (dvs. at man ikke er blevet opereret).
– Man er kvinde og har ”kun” fået fjernet begge bryster.
– Man er kvinde og har ”kun” har fået fjernet sin vagina og lavet en ”neopenis”, men man har ikke fået fjernet sin livmoder og æggestokke.
BETINGELSE NR. 2:
Personen skal enten have bedt om at skifte sit juridiske køn tilbage til sit biologiske køn, eller også skal personen være vendt tilbage til den oprindelige kønsskifteklinik og påbegyndt ”omvendt” kønsskiftebehandling for at skifte tilbage til sit biologiske køn.
Her er et eksempel på en oplagt ”fortryder”, som ikke ville tælle med i de meget citerede undersøgelser:
Keira Bell, som nok er det allermest kendte unge menneske, som har fortrudt sit kønsskifte, og hvis sagsanlæg resulterede i, at Storbritannien ændrede behandlingen af unge med kønsdysfori, ville ikke være blevet regnet for en person, som havde fortrudt, i det studie, som så ofte bliver citeret, når folk hævder, at fortrydelsesraten er meget lav.
[Der er tale om dette studie: Wiepjes CM, Nota NM, de Blok CJM, et al.: ”The Amsterdam Cohort of Gender Dysphoria Study (1972–2015): trends in prevalence, treatment, and regrets.” – https://doi.org/10.1016/j.jsxm.2018.01.016 ]
Keira Bell fik nemlig ”kun” fjernet begge sine sunde og raske bryster, så hun ville ikke blive kategoriseret som en person, der har fortrudt.
————————————————-
DER GÅR ADSKILLIGE ÅR, FØR FOLK FORTRYDER:
Man kan sagtens fortryde kønsskiftet, selvom man oplever fordele ved behandlingen. Og det, man typisk oplever først, er fordelene.
Den såkaldte ”honeymoon period” varer fra et par måneder til adskillige år, og hos voksne, modne mennesker, der har skiftet køn, dukker skadevirkningerne som regel først op 8-10 år efter kønsskiftet.
[Dokumentation:
Nobili A, Glazebrook C, Arcelus J.: ”Quality of life of treatment seeking transgender adults: a systematic review and meta-analysis” – https://doi.org/10.1007/s11154-018-9459-y
Wiepjes CM, Nota NM, de Blok CJM, et al.: ”The Amsterdam Cohort of Gender Dysphoria Study (1972–2015): trends in prevalence, treatment, and regrets.” –https://doi.org/10.1016/j.jsxm.2018.01.016
Dhejne C, Öberg K, Arver S, Landén M.: ”An Analysis of all applications for sex reassignment surgery in Sweden, 1960–2010: prevalence, incidence, and regrets” – https://doi.org/10.1007/s10508-014-0300-8 ]
Men hvad angår den nyere gruppe personer, der har skiftet køn, og som hovedsageligt består af teenagere og unge voksne, ser der ud til at gå kortere tid, før folk fortryder og ønsker at detransitionere.
For disse yngre patienter tager det typisk 3-6 år. (Det tager længere tid for personer født som drenge.)
[Dokumentation:
Littman L.: ”Individuals treated for gender dysphoria with medical and/or surgical transition who subsequently detransitioned: a survey of 100 detransitioners” – https://doi.org/10.1007/s10508-021-02163-w
Vandenbussche E.: ”Detransition-related needs and support: a cross-sectional online survey” –https://doi.org/10.1080/00918369.2021.1919479 ]
————————————————————-
DER ER MASSEVIS AF GRUNDE TIL AT FORTRYDE KØNSSKIFTEBEHANDLING:
Der er mange årsager til, at folk fortryder deres kønsskifte.
Her kommer en liste med de typiske årsager:
– Mange af de teenagere, der samtykker til kønsskiftebehandling, har ingen seksuel erfaring.
– Kun få af teenagerne forventer, at de i fremtiden kommer til at ønske at få børn.
– Seksuel dysfunktion på grund af hormonbehandlingen, operationerne eller angst for fysisk intimitet.
– Sorgen over ikke at kunne få børn.
– Anstrengte familiebånd.
– Manglende evne til at finde og indgå i et stabilt parforhold.
– Oplevelsen af at blive udsat for diskrimination.
– Behovet for livsvarig medicinering og lægebehandling.
– Medicinering for at dæmpe angst og depression.
– At man ikke fik chancen for at udforske ens problemer og bekymringer i psykoterapi, før man skiftede køn.
[Dokumentation:
Bungener SL, Steensma TD, Cohen-Kettenis PT, de Vries ALC.: ”Sexual and romantic experiences of transgender youth before gender-affirmative treatment”- https://doi.org/10.1542/peds.2016-2283 ]
Vrouenraets LJJJ, de Vries ALC, Arnoldussen M, et al.: ”Medical decision-making competence regarding puberty suppression: perceptions of transgender adolescents, their parents and clinicians” – https://doi.org/10.1007/s00787-022-02076-6
Steensma, T. D., de Rooy, F. B. B., van der Meulen, I. S., Asseler, J. D., & van der Miesen, A. I. R.: ”Transgender care over the years: first long-term follow-up studies and exploration of sex ratio in the Amsterdam child and adolescent gender clinic [Conference presentation]”. World Professional Association for Transgender Health Symposium, Montreal, QC, Canada.
Abbruzzese E, Levine SB, Mason JW.: ”The myth of “reliable research” in pediatric gender medicine: a critical evaluation of the Dutch studies—and research that has followed.” –https://doi.org/10.1080/0092623X.2022.2150346
Littman L.: ”Individuals treated for gender dysphoria with medical and/or surgical transition who subsequently detransitioned: a survey of 100 detransitioners” – https://doi.org/10.1007/s10508-021-02163-w
Vandenbussche E.: ”Detransition-related needs and support: a cross-sectional online survey” – https://doi.org/10.1080/00918369.2021.1919479 ]
——————————
FORTRYDELSEN KAN VÆRE MERE ELLER MINDRE VOLDSOM – OG MAN KAN SAGTENS FORTRYDE KØNSSKIFTET, SAMTIDIGT MED AT MAN FORSØGER AT ACCEPTERE DET – FOR HVAD SKAL MAN ELLERS GØRE?
Fortrydelsen befinder sig på et bredt intensitetsspektrum, som kan aflæses i personernes handlinger.
Den stærkeste fortrydelse udmønter sig i, at folk begår selvmord efter kønsskiftet eller forsøger på det.
Mennesker, som søger lægebehandling for at lave kroppen om til, hvordan den så ud før kønsskiftet, ligger også højt på fortrydelsesspektret.
Længere nede på intensitetsspektret for fortrydelse ligger de personer, som fortryder kønsskiftebehandlingen, men som på grund af de uigenkaldelige ændringer, der er foretaget på deres krops udseende og funktion, vælger at forsøge at få det bedste ud af deres liv uden at detransitionere.
Det er vigtigt at forstå, at man kan fortryde kønsskiftet og forsøge at acceptere det på samme tid.
————————————
STØRSTEDELEN AF DE PATIENTER, DER FORTRYDER, FORTÆLLER DET ALDRIG TIL DE LÆGER, DER VAR INVOLVERET I KØNSSKIFTET:
Kønsskiftelæger, der har med yngre mennesker at gøre, hævder ofte, at de aldrig har mødt en patient, der har fortrudt kønsskiftebehandlingen.
Det er ikke overraskende.
Ny forskning i fænomenet detransitionering viser, at 3 ud af 4 personer, som fortryder kønsskiftebehandlingen, ikke fortæller det til de læger og psykologer, der var involveret i den.
[Dokumentation:
Littman L.: ”Individuals treated for gender dysphoria with medical and/or surgical transition who subsequently detransitioned: a survey of 100 detransitioners” – https://doi.org/10.1007/s10508-021-02163-w ]
——————————————————————
ANTALLET AF FOLK, DER FORTRYDER, ER IKKE 1-2 %. DET LIGGER DERIMOD – FORELØBIG – PÅ HELE 10-30 %. OG DET TAL VIL SANDSYNLIGVIS VOKSE YDERLIGERE, EFTERHÅNDEN SOM TIDEN GÅR:
At folk fortryder deres kønsskifte og detransitionerer, er blevet meget synligt i de senere år. Men det er først for nylig, at forskerne er begyndt at opgøre antallet af detransitioners.
Ifølge nye data fra Storbritannien og USA detransitionerer 10-30 % af de folk, der har skiftet køn for relativt nyligt, indenfor kun få år efter, at de har påbegyndt kønsskiftebehandlingen.
De 10-30 % er kun et foreløbigt tal, som afspejler de første få år efter kønsskiftet.
Vi ved stadig ikke, om der er endnu flere af patienterne der vil ende med at fortryde, når der er gået endnu flere år. Men det er sandsynligt, at tallet vil vokse.
[Dokumentation:
Boyd I, Hackett T, Bewley S.: ”Care of transgender patients: a general practice quality improvement approach” – https://doi.org/10.3390/healthcare10010121
Hall R, Mitchell L, Sachdeva J.: ”Access to care and frequency of detransition among a cohort discharged by a UK national adult gender identity clinic: retrospective case-note review” –https://doi.org/10.1192/bjo.2021.1022
Roberts CM, Klein DA, Adirim TA, Schvey NA, Hisle-Gorman E.: ”Continuation of gender-affirming hormones among transgender adolescents and adults”- https://doi.org/10.1210/clinem/dgac251 ]
Sidstnævnte studie er en omfattende gennemgang af lægejournalerne for personer i alderen 19,2 ± 5,3 år fra et sundhedssystem for børn og ægtefæller til ansatte i det amerikanske militær fra årene 2009-2018.
Dette studie er meget betydningsfuldt, fordi de anvendte data er særdeles omfattende og troværdige.
Studiet afslørede, at efter 4 år var hele 30 % af patienterne holdt op med at tage de ”kønsbekræftende” hormoner.
——————————–
SUPPLERENDE LÆSNING OM DETRANSITIONERING:
Littman L.: Individuals treated for gender dysphoria with medical and/or surgical transition who subsequently detransitioned: a survey of 100 detransitioners. Arch Sex Behav. Published online October 19, 2021. https://doi.org/10.1007/s10508-021-02163-w
Vandenbussche E.: Detransition-related needs and support: a cross-sectional online survey. J Homosex. 2022;69(9):1602–20. https://doi.org/10.1080/00918369.2021.1919479
Entwistle K.: Debate: reality check – detransitioner’s testimonies require us to rethink gender dysphoria. Child Adolesc Ment Health. Published online May 14, 2020:camh.12380. https://doi.org/10.1111/camh.12380
D’Angelo R.: The man I am trying to be is not me. Int J Psychoanal. 2020;101(5):951–70. https://doi.org/10.1080/00207578.2020.1810049
Marchiano L.: Gender detransition: a case study. J Anal Psychol.2021;66(4):813–32. https://doi.org/10.1111/1468- 5922.12711
Levine SB.: Transitioning back to maleness. Arch Sex Behav. 2018;47(4):1295–300. https://doi.org/10.1007/s10508-017-1136-9
Expósito-Campos P.: A typology of gender detransition and its implications for healthcare providers. J Sex Marital Therapy. Published online January 10, 2021. Accessed January 11, 2021. https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/0092623X.20201869126
Irwig MS.: Detransition among transgender and gender diverse people – an increasing and increasingly complex phenomenon. J Clin Endocrinol Metab. Published online June 9, 2022:dgac356. https://doi.org/10.1210/clinem/dgac356
MacKinnon KR, Kia H, Salway T, et al.: Health care experiences of patients discontinuing or reversing prior gender-affirming treatments. JAMA Netw Open. 2022;5(7):e2224717. https://doi.org/10.1001/jamanetworkopen.2022.24717
Boyd I, Hackett T, Bewley S.: Care of transgender patients: a general practice quality improvement approach. Healthcare.2022;10(1):121. https://doi.org/10.3390/healthcare10010121
Hall R, Mitchell L, Sachdeva J.: Access to care and frequency of detransition among a cohort discharged by a UK national adult gender identity clinic: retrospective case-note review. BJPsych open. 2021;7(6):e184. https://doi.org/10.1192/bjo.2021.1022
Her er de studier, som folk som regel citerer som dokumentation for ”den lave fortrydelsesrate”, og som omtales ovenfor):
Cohort of Gender Dysphoria Study (1972–2015): trends in prevalence, treatment, and regrets. J Sex Med. 2018;15(4):582–90. https://doi.org/10.1016/j.jsxm.2018.01.016
Bustos VP, Bustos SS, Mascaro A, et al.: Regret after gender affirmation surgery: a systematic review and meta-analysis of prevalence. Plast Reconstr Surg- Glob Open. 2021;9(3):e3477. https://doi.org/10.1097/GOX.0000000000003477
——————————————————————————————
Også i PODCAST
Jeg har været gæst i Dansk Regnbueråds podcast. Emnet var kønsskifte for børn – og de mange meget problematiske lag, der er i den måde, vi tackler børn og unge med identitetsforstyrrelse på i disse år.
Du kan høre podcastepisoden her:
https://regnbuerod.buzzsprout.com/2063983/11681591-lotte-ingerslev-konskamp-for-born-unge-deres-foraeldre
————————————————————————-
VIL DU “BUY ME A COFFEE”?
Det koster penge at få adgang til en del af de videnskabelige artikler og andre publikationer, som jeg anvender, når jeg skriver indlæg her på transkoen.dk.
Jeg betaler udgifterne af egen lomme.
Hvis du vil hjælpe lidt til med at dække nogle af omkostningerne, så jeg kan fortsætte, er jeg meget taknemmelig. 🙂
