Organisationen SEGM (Society for Evidence-Based Gender Medicine) har gjort opmærksom på, at WHO lige nu i er i gang med at haste kønsskifteretningslinjer igennem, som kun kan ende med at lægge sig op ad den skadelige “kønsbekræftende” behandlingsmodel.
Et af panelets medlemmer er den “transfeminine” (altså mandlige) canadiske lektor i jura og transaktivist Florence Ashley, hvis pronominer på “X” er “They/Them/That Bitch”.
“Florence” mener ikke, at der skal være nogen som helst former for begrænsninger på kønsskiftebehandlinger for hverken voksne eller børn.
Han har skrevet et indlæg i det videnskabelige tidsskrift “Journal of Medical Ethics”, hvori han argumenterer for, at “the goal of medicine should be to help individuals achieve ‘gender euphoria’ through ‘creative transfiguration’.”
I “Florences” indlæg kan man også læse, at læger bør hjælpe voksne og ældre teenagere med at omskabe deres kroppe til “gendered art piece[s]” med hormoner og operationer.
“Florence” Ashleys indlæg finder man her: https://jme.bmj.com/content/medethics/45/7/480.full.pdf
Dette stærkt transkønsideologiske, tyranniske tiltag fra WHO’s side vil få alvorlige, dybt skadelige og uigenkaldelige konsekvenser for sårbare børn og unge verden over.
Der er derfor igangsat en global underskriftsindsamling mod selve processen bag udfærdigelsen af retningslinjerne.
Herhjemme i Danmark kan vi risikere, at den danske Sundhedsstyrelse henviser til WHO’s retningslinjer, når de udvikler de kommende, danske retningslinjer.
Sundhedsstyrelsen lovede, at der efter sommerferien 2023 ville blive udsendt nye retningslinjer på børnekønsskifteområdet, og disse retningslinjer kan derfor være lige på trapperne.
Jeg opfordrer derfor alle til at skrive under.
Link til protestskrivelsen finder du nederst i indlægget.
Teksten i dansk oversættelse kommer her:
—————————————-
WHO bør gå tilbage til tegnebrættet med behandlingsretningerne på transkønsområdet
Vi, de undertegnede, protesterer stærkt imod Verdenssundhedsorganisationens partiske panel, som er udpeget til at udfærdige nye behandlingsretningslinjer på transkønsområdet. Af de 21 panelmedlemmer er tre ud af fire transaktivister. De få læger i panelet er enten specialister indenfor HIV eller er “kønsidentitets-læger”. Lige nu sker der en global eksplosion i teenagere, der ønsker at foretage kønsskifte. WHO’s offentliggjorte plan om at fremme hormoner og “juridisk anerkendelse af selv-identificeret køn” vil skade utallige kønsdysforiske unge, bøsser, lesbiske og andre kvinder. WHO må aflyse panelets planlagte møde i februar og gå tilbage til tegnebrættet.
Vi opfordrer Verdenssundhedsorganisationen (WHO) til at deltage i, snarere end at forhindre, en åben og ærlig dialog om de videnskabelige og samfundsmæssige konsekvenser af kønsdysforibehandling, vigtigheden af biologisk køn og den bedste måde at beskytte trans-identificerende mennesker uden at give køb på beskyttelsen af andre sårbare grupper, deriblandt kvinder og børn. Sådan en dialog kræver, at der inddrages perspektiver fra eksperter og interessenter, at offentligheden bliver givet tilstrækkelig tid til at bidrage, og at panelet bag udviklingen af retningslinjer (The Guideline Development Group, GDG) tager sig den tid og den omsorg, der er nødvendig for at forstå alle risici, fordele og ukendte faktorer, i stedet for at have besluttet sig, allerede før de ankommer til Geneve.
Den 18. december 2023 bekendtgjorde WHO, at organisationen vil udfærdige behandlingsretningslinjer om “transpersoners og kønsmangfoldige personers sundhed”. WHO offentliggjorde også navnene på de 21 medlemmer af retningslinjepanelet, som skal mødes fra 19. til 21. februar 2024 i WHO’s hovedkvarter i Geneve i Schweiz. Som en del af den udmelding åbnede WHO et kort vindue for kommentarer fra offentligheden. Det vindue lukker den 8. januar 2024.
Underskriverne af denne protestskrivelse har mange alvorlige bekymringer angående WHO’s udmelding. Disse bekymringer, som uddybes herunder, inkluderer:
- Retningslinjeudviklingspanelet (GDG) er partisk. Det nuværende panel er særdeles partisk til fordel for “kønsbekræftende” metoder, og det mangler kritiske perspektiver. De fleste af panelmedlemmerne har udtrykt stærke holdninger til fordel for hormonelle og kirurgiske kønsskifteindgreb, de har afvist kendte og potentielle risici forbundet med disse indgreb, og de har nedrakket psykoterapeutiske metoder og kaldt dem “omvendelsesterapi”. I panelet sidder der ingen eksperter indenfor for børns og teenageres udvikling eller nogen som helst kritikere af den såkaldte bekræftelsesmodel. Detransitioners og desisters er der heller ingen af. På baggrund af panelets sammensætning er der god grund til at tro, at behandlingsretningslinjerne vil blive lige så partiske.
- Den offentlige høringsperiode er påfaldende kort.WHO åbnede et kort vindue (kun tre uger) for kommentarer fra offentligheden på et tidspunkt på året, hvor det meste af verden har taget fri for at holde jul og nytår. Dette tyder på en mangel på interesse i at indsamle input fra offentligheden.
- Retningslinjesudviklingsprocessen er forhastet.Det er allerede fastlagt, at panelet skal mødes og træffe de afgørende beslutninger den 19. februar 2024. Det giver ikke nok tid til at skabe et afbalanceret panel, iværksætte uafhængige, systematiske gennemgange af forskningslitteraturen og opsummere evidensen – og da slet ikke at udfærdige og offentliggøre ansvarlige anbefalinger.
A. Retningslinjepanelet er partisk.
En hurtig internetsøgning på holdningerne hos de 21 retningslinjepanelmedlemmer viser, at de fleste af dem har kaldt udforskende psykoterapi “omvendelsesterapi”, og at de til gengæld er fortalere for den “kønsbekræftende” behandlingsmetode, som baserer sig på hormoner og kirurgi. Tre ud af fire af panelets medlemmer er enten trans-identificerende personer, medlemmer af lobbyorganisationer som “Global Action for Trans Equality (GATE) eller medlemmer af organisationen “The World Professional Association for Transgender Health” (WPATH). Det inkluderer adskillige tidligere formænd for og bestyrelsesmedlemmer i WPATH, som støtter denne organisations medicinske og kirurgiske tilgang til håndteringen af kønsubehag hos teenagere og unge voksne.
Nogle af medlemmerne har undladt at nævne interessekonflikter i deres offentliggjorte profiler. For eksempel har Teddy Cook været næstformand i AusPath [den australske afdeling af WPATH] – hvilket ikke nævnes i hans biografi i forbindelse med WHO’s udmelding. Det er også med bekymring, at vi bemærker, at WPATH billiger den såkaldte “informeret samtykke-model”, som ikke kræver nogen som helst psykologisk vurdering, og som i organisationens seneste behandlingretningslinjer (SOC-8) fjernede stort set alle aldersbegrænsninger for hormonbehandling og kirurgi, og som gjorde sig fortaler for holdningen, at børn under 18 år kan identificere sig som “eunukker”.
Fordi det lægelige felt kønsidentitet er så stærkt polariseret, er interessekonflikter uundgåelige, især hvad angår teoretiske tilgange. Men WHO har ansvar for at offentliggøre og afbalancere sådanne konflikter blandt panelmedlemmer, så man sikrer, at de retningslinjer, de udfærdiger, er upartiske. I retningslinjepanelet bør der være et lige antal af personer, som er henholdsvis for den bekræftende tilgang, og som er bekymrede for denne tilgangs potentielle skadevirkninger. Der bør være en mangfoldighed af interessenter, ikke blot hvad angår geografiske tilhørssteder (noget, som WHO har opnået), men også hvad angår deres faglige baggrunde og holdninger.
Vi ønsker at udtrykke vores dybe bekymring vedrørende behandlingen af børn, teenagere og voksne, som er i tvivl om deres kønsidentitet. De væsentlige spørgsmål er stadig ubesvarede, bekymringerne angående risici og ukendte faktorer vokser, og der er langtfra nogen videnskabelig konsensus på området. Eksplosionen indenfor teenagere og unge voksne, som identificerer sig som transkønnede og ønsker livsforandrende indgreb (og det tilsvarende skift i patientdemografien) er stadig et mysterium. Disse unge patienter er overvejende piger og kvinder, som typisk ikke oplevede noget kønsubehag i barndommen, og som ofte har alvorlige neurokognitive og psykiske lidelser. Et stigende antal detransitioners viser, at der begås fejl indenfor dette medicinske felt, og at nogle patienter ikke bliver hjulpet, men snarere bliver påført skade. Alle anbefalinger, som WHO kommer med, må derfor imødekomme behovene hos denne komplekse og sårbare gruppe mennesker. Som retningslinjesudviklingspanelet er sammensat, inkluderer det ikke en eneste detransitioner, desister eller ekspert, der arbejder med disse personer.
Partiske behandlingsretningslinjer udfærdiget af WHO vil sandsynligvis ikke få stor indflydelse i lande, som har offentlige sundhedsvæsner, som allerede anvender principperne indenfor evidensbaseret medicin (fx i England, Finland, Sverige), men en sådan vejledning vil få en skadelig virkning i andre lande, hvor debatten først nu er ved at udvikle sig (såsom i Australien, Tyskland og USA). Den vil desuden sandsynligvis få negativ indflydelse i offentlige sundhedssystemer i udviklingslande, som ikke har de fornødne ressourcer eller ekspertise til at investere i en førsteklasses retningslinjeudviklingsproces, og som har derfor lægger sig tæt op ad WHO, når de fastlægger og fremmer bedste praksis.
B. Den offentlige høringsperiode er påfaldende kort.
WHO har fastlagt et meget kort vindue for kommentarer fra offentligheden (fra 18. december til 8. januar), hvilket falder ind over jul og nytår. I den periode er de fleste mennesker ikke i stand til at give sig i kast med at læse detaljerede dokumenter og udfærdige svarskrivelser. Det er anden gang, at WHO giver offentligheden så kort et vindue i en ferieperiode. WHO’s første udmelding kom i juni 2023. Den lå på samme tid, som mange mennesker holder sommerferie, og offentligheden fik kun to uger til at indsende kommentarer. Listen over panelets medlemmer, som WHO udsendte, var ufuldstændig.
Det bekymrer os også, at WHO allerede har fastlagt, at panelet skal mødes i Geneve i midten af februar 2024, og at de på det tidspunkt skal træffe et stort antal vigtige beslutninger og udstede anbefalinger. Den offentlige høringsperiode virker derfor som noget, der kun foregår på skrømt, eftersom WHO ikke vil være i stand til at tage stilling til offentlighedens bekymringer om panelets skæve sammensætning, når der kun er afsat så kort tid.
Dette møde bør udskydes, indtil offentligheden har haft tilstrækkelig tid til at undersøge og kommentere panelets sammensætning og dets evne til at udfærdige anbefalinger om hormonelle og kirurgiske indgreb, samt juridisk kønsskifte ud fra egen kønsidentifikation. WHO må adressere de allerede åbenlyse interessekonflikter ved at ændre sammensætningen af panelet. Visse medlemmer bør ikke have lov til at deltage på grund af deres ekstreme intellektuelle interessekonflikter (som WHO’s egen håndbog specifikt peger på), mens andre panelmedlemmers deltagelse bør begrænses til bestemte områder. Desuden bør WHO overveje at ansætte en uafhængig metodespecialist til at assistere under retningslinjeudviklingsprocessen.
C. Retningslinjeudviklingsprocessen er forhastet.
Panelets endelige sammensætning blev først offentliggjort den 18. december, men ifølge WHO vil panelet allerede den 21. februar evaluere evidensen og udfærdige anbefalinger vedrørende en lang række emner, som indbefatter sundhedspleje, uddannelse af sundhedspersonale, sundhedspolitikker og love. Det vil være en underdrivelse at kalde dette et forhastet forløb. Det står i stærk kontrast til fx den proces, der blev påbegyndt under det britiske “Cass Review” – en mangeårig indsats, hvor man udelukkende gennemgår sundhedsbehovene hos én patientgruppe (børn under 18 år) i ét enkelt land (England).
Det ville være lyntempo for enhver organisation, men især for WHO, som er forpligtet til at rådføre sig med mange interessenter, uddelegere evidensgennemgange til tredjeparter og potentielt ansætte uafhængige eksperter, som kan hjælpe med at supervisere udviklingen af behandlingsretningslinjerne. Intet af dette er realistisk at opnå indenfor WHO’s begrænsede tidsramme.
* * *
Af alle de ovenstående grunde opfordrer underskriverne af denne protestskrivelse WHO til at udpege panelmedlemmer, som repræsenterer en bred vifte af perspektiver, og til at forlænge den offentlige høringsperiode, så det sikres, at alle stemmer i denne debat får mulighed for at blive hørt. Vi opfordrer WHO til at aflyse det planlagte møde i februar i Geneve for retningslinjeudviklingspanelet og adresserer de mange interessekonflikter. Vi beder også om åbenhed om, hvordan panelmedlemmerne er blevet udvalgt, fuld offentliggørelse af alle interessekonflikter (både de økonomiske og de intellektuelle) og en klar plan for, hvordan WHO har tænkt sig at afbalancere de meget modstridende synspunkter og facilitere dialog mellem holdningsforskellene.
Ydermere bør panelmedlemmerne også repræsentere et bredt udvalg af synsvinkler på det afgørende spørgsmål, som juridisk anerkendelse af kønsmæssig selv-identifikation. Disse problemstillinger har alvorlige konsekvenser både for trans-identificerende personer og samfundet som helhed (især hvad angår kvinders og pigers rettigheder), og de bør ikke hastes igennem.
Endelig anmoder vi WHO om at gennemgå organisationens egne interne procedurer for udvikling af behandlingsretningslinjer, så det sikres, at disse retningslinjer bliver troværdige og tillidsvækkende. Alle WHO’s behandlingsretningslinjer bør baseres på den bedste tilgængelige evidens. I de tilfælde, hvor evidensen er svag, som den er på dette lægevidenskabelige felt, bør retningslinjerne udspecificere, hvilke risici og ukendte faktorer der er. Hvis WHO kommer med anbefalinger, bør organisationen tydeligt gøre opmærksom på, hvilke gruppers værdier og præferencer der ligger bag anbefalingerne, og de bør udspecificere, hvad de værdier går ud på. Dette er et krav, som alle evidensbaserede behandlingsretningslinjer bør kunne leve op til.
At anvende sprogbrugen fra evidensbaseret medicin uden rent faktisk at praktisere evidensbaseret medicin er ikke nok. Kønsdysforiske og kønsidentitet-tvivlende patienter i alle aldre fortjener bedre. De unikke behov hos børn, teenagere og unge bør gives særlig opmærksomhed og interesse — Det samme gælder kvinders ret til tryghed.
—————————————-
Skriv under på protesten!
Du finder den her: https://who-decides.org/
—————————————-
Jeg er medlem af SEGM (Society for Evidence-Based Gender Medicine). Du kan læse om SEGM’s kritik af WHO’s forsøg på at kuppe evidensbaseret lægevidenskab – her: https://segm.org/world-health-organization-transgender-guidelines
