Sådan et forbud ville kun give mening, hvis det også omfattede “”kønsbekræftende behandling”, som alle data viser decideret er “transing the gay away” – dvs. medicinsk og kirurgisk hetero-gørelse af homoseksuelle børn og unge (dvs. omvendelse af dem).
Men det omfatter forbuddet ikke. Tværtimod.
Et forbud mod “omvendelsesterapi” vil trods sit besnærende navn netop *understøtte* medicinsk og kirurgisk “omvendelsesterapi” – lemlæstelse og sterilisering af børn og unge, der ellers ville vokse op og blive homoseksuelle.
Det forbud, som (naive? opportunistiske?) politikere som Mathias Kring Niebuhr ønsker indført, vil nemlig skræmme psykologer, psykoterapeuter og psykiatere til at holde sig fra enhver udforskning af kønsidentitets-forestillinger hos deres unge, sårbare klienter – og i stedet gå lige til bekræftelse af enhver kønsidentitets-grille, som klienterne er blevet smittet med via internettet eller deres fysiske vennekreds, og som de tror er forklaringen på alle deres problemer.
Hvis et sådant forbud indføres, vil de transkønsideologiske psykologer og psykoterapeuter være de eneste, der vil røre de sårbare unge, der er blevet grebet af vore dages massepsykose.
Alle andre behandlere end de transkønsideologiske vil være paralyserede af angsten for at miste deres autorisation eller komme i fængsel – eller for at blive lagt for had på nettet og miste deres livsgrundlag af den grund.
Og de vil derfor afvise at behandle børn og unge, så snart de hører, at der kan være tale om “kønsdysfori”.
Sådan et forbud vil være en fejltagelse af de helt store.
—————————————————–
Her kan man læse om Niebuhrs ønske:
https://outandabout.dk/oensker-forbud-mod-omvendelsesterapi/
—————————————————-
Og her kan du læse mit indlæg om det besynderlige løfte, som Mathias Kring Niebuhr og en del andre EU-kandidater har skrevet under på: