Jeg har fået en email fra en specialpsykolog i OPUS. Specialpsykologen har givet mig tilladelse til at offentliggøre emailen. Den lyder sådan her:
Kære Lotte.
Jeg er for nyligt stødt på din hjemmeside efter at have læst Helen Joyces bog og fordybet mig i transideologien.
Min baggrund for at undersøge det område har været en ensom forundring og forargelse over den fuldstændige ukritiske tænkning, der er om dette tema i psykiatrien, hvor jeg arbejder.
Jeg oplever at vi medarbejdere bliver nervøse og tavse når temaet kommer op og uden tøven går med på at beskrive de unge mennesker, vi skal hjælpe, som de foretrækker det (modsatte køn eller nogle af de mere eksotiske kategorier).
Jeg har været åben omkring min skepsis og bliver mødt af nervøs latter og tavshed fra kollegaerne, hvoraf flere senere er kommet ind på mit kontor og hviskende har indrømmet at de er enige med mig.
Tak for at du rejser debatten og inviterer til en moden og saglig debat om temaet transseksualitet. Det er så nødvendigt for de stakkels unge som hvirvles ind i dette vanvid og først erkender at de er blevet forført til noget forfærdeligt efter de har taget varig skade.
Tak for din modighed ved at stå frem. Det burde ikke være nødvendigt at være modig, men jeg er sikker på at du må høre på meget nonsens og det, der er værre. Tak for dit arbejde.
Mvh. XX XX, specialpsykolog i OPUS.
—————————————————————————–
[Jeg er bekendt med email-afsenderens navn]
