Nu svarer både LGBT+ Danmark og DBU’S administrerende direktør på fodboldspiller Mille Sørensens kritik af DBU’s pigediskriminerende “inklusions”-anbefalinger: Milles frygt for “de fysiske konsekvenser, som en nærkamp mellem en biologisk mand og kvinde kan medføre”, “maner” LGBT+ Danmark “til jorden”, skriver TV2 Kosmopol-journalisten …

Det er kun få, meget udskammede mennesker, forklarer Susanne Branner Jespersen.

Hvordan det skulle kunne gøre nogen forskel for den enkelte kvinde, der tørner sammen med en tonser-mand på banen, vides ikke. Men det er altså det, Branner siger.

Og hvad svarer DBU-direktør Erik Brøgger Rasmussen til Milles frygt?

“Det vil kun påvirke en meget lille gruppe”.

Den har vi jo hørt fra ham før. Den med, at diskrimination og sådan noget stads, ikke er et problem, så længe det går ud over 1 person. Ad gangen.

Og fællesskabet i fodbold er så stærkt, forklarer Brøgger Rasmussen, at sådanne bekymringer nok forsvinder.

Og anbefalingerne (som han nedgraderer til “forslag”, kan tidligst implementeres i 2025″, fortæller han.

Pyha, tænker nogle måske. Så haster det her jo slet ikke?

Men at det allerede er i januar, “glemmer” han – behændigt – at nævne.

Men det er vi nogen, som husker. Det har DBU nemlig selv skrevet her: https://www.dbujylland.dk/nyheder/2024/marts/klubber-skal-tage-stilling-til-inklusions-tiltag/

————————–

Link til selve TV2 Kosmopol-artiklen fra i dag:
https://www.tv2kosmopol.dk/metropolen/dbu-vil-lukke-biologiske-maend-ind-paa-kvindehold-det-er-en-udvanding-af-kvindefodbold