I dette indlæg får du dataene for:
Hvor mange “transkvinder” der har begået voldelige forbrydelser (inkl. seksualforbrydelser), efter at de har fået fjernet deres penis
Hvor mange “transkvinder” der har en penis – i modsætning til, hvad de fleste måske tror
Hvor ofte “transkvinder” begår volds- og seksualforbrydelser – sammenlignet med andre mænd
Hvilke forbrydelser de “transkvinder”, som sidder i fængsel, typisk er dømt for
————–
NB:
I dette indlæg fokuserer jeg på, at mænd kan være farlige for kvinder. Med “farlige for kvinder” mener jeg jeg naturligvis ikke, at mænd generelt er farlige for kvinder. Men jeg kigger på statistik for, hvor ofte mænd, der siger, at de er kvinder, er til fare for andre mennesker – deriblandt kvinder – og i visse tilfælde især for kvinder.
Jeg kigger specifikt på statistikker for, hvor mange almindelige forbrydelser, voldsforbrydelser og seksualforbrydelser mænd, der siger, at de er kvinder, begår, og sammenligner med andre mænd og med kvinder.
Disse tal er vigtige at forholde sig til, når man fx drøfter, om mænd, der siger, at de er kvinder, bør have adgang til steder, hvor kvinder opholder sig i en sårbar tilstand – enten fordi kvinderne befinder sig i et lokale (fx et toilet eller et omklædningsrum), som er placeret et sted, hvor andre mennesker befinder sig langt væk, og hvor en mand kan blokere for udgangen. Eller det kan være, at disse kvinder er sårbare, fordi de er afklædte, enten helt eller delvist, hvilket gør det nemmere at begå beluring og andre seksuelle overgreb og gør det svært for kvinderne at komme væk.
————–
Der er ingen dokumentation for, at mænd uden penis er mindre farlige for kvinder end mænd med penis – De data, der rent faktisk findes, tyder på det modsatte.
Fra folk, der godt kan se, at mænds adgang til kvinders toiletter og omklædningsrum er en krænkelse af kvinders rettigheder, hører man forholdsvis ofte, at de af “transkvinderne”, der ”har gjort en stor indsats”, ”har gået hele vejen”, eller hvad folk nu kalder det – altså har fået fjernet deres penis og testikler – bør få lov til at komme ind alligevel.
Dette fremføres typisk på grund af en af følgende tankegange:
1: ”Disse mænd uden penis har trods alt fortjent at blive behandlet som ‘kvinder’ på grund af alt det, som de har ofret”. (De er en slags ”honorary women”.)
2: ”De er ikke farlige” – enten fordi …
A: “De har ingen penis, så de kan ikke gøre kvinder noget.”
B: “De har intet testosteron i kroppen længere, og så er mænd ikke farlige.”
C: “De må lige fra starten have været en slags ‘kvindagtige’ mænd, som opfører sig ligesom kvinder, for ellers havde de jo ikke fået fjernet deres penis, hvad ingen rigtige mænd jo ville kunne finde på.”
Der er imidlertid ikke nogen dokumentation for, at mænd, der siger, at de er kvinder, og som ud over at have valgt at tage kvindelige kønshormoner også er gået til den yderlighed at få fjernet deres penis, er mindre farlige for kvinder end andre mænd.
Der findes, så vidt jeg har været i stand til at fremgrave, kun ét studie i verden, hvor man har data på den slags.
Den slags data er meget svære for forskere at producere, da det kræver samkøring af data fra registre fra kriminalforsorgen og fra hospitaler, og fordi det ikke er noget, som man som forsker ønsker at sætte spot på, da det kan fremkalde raseri og karriereødelæggende shitstorme fra trans-aktivisters side.
Det studie, hvor dataene findes, er et, som jeg før har henvist til i en anden forbindelse.
Studiet har overskriften “Long-Term Follow-Up of Transsexual Persons Undergoing Sex Reassignment Surgery: Cohort Study in Sweden”.
Dette svenske studie strakte sig over 30 år – fra 1973 til 2003. I det studie indgik der 191 mænd, der havde gennemgået den operation, som man dengang skulle igennem for at kunne opnå juridisk kønsskifte (”sex reassignment”) i Sverige. I den slags operation indgik der fjernelse af kropsdele, hvilket ikke kan have været andet end penis og testikler.
I studiet er det formuleret på følgende måde:
Disse 191 mænd blev sammenlignet med en matchet kontrolgruppe, der bestod af 10 gange så mange mænd.
I selve artiklen bliver mænd og kvinder blandet sammen i nogle af tabellerne – bl.a. den, hvor man finder dataene om kriminalitet – men hvis man klikker på ”Supporting Information” i slutningen af artiklen, finder man nedenstående tabel med overskriften ”Table S1”, hvor mænd og kvinder, der har gennemgået “kønsskifte”-operationer, hver for sig sammenlignes med matchede kontrolgrupper, som har det samme “fødselskøn”.
I den tabel kan man se, at de mænd, der havde fået fjernet deres penis og testikler i en ”kønsskifteoperation”, havde begået 1,2 gange så mange forbrydelser som andre mænd – dvs. 20 procent flere.
Hvad angik vold, var forskellen på dem og andre mænd endnu større. De havde begået 1,8 gange så mange voldelige forbrydelser (inkl. seksualforbrydelser) som andre mænd – dvs. 80 % flere – altså næsten dobbelt så mange.
NB: ”Voldelige forbrydelser” var i studiet defineret som: drab, drabsforsøg, groft overfald, overfald, røveri, truende adfærd, chikane, brandstiftelse samt seksualforbrydelser. Det ser man her:
Da nogle mennesker tror, at mænd, der gennemgår ”kønsskifte”-operationer, enten hele deres liv har været mere ”kvindelige” end andre mænd, eller bliver mere ”kvindelige” af at gennemgå disse operationer, er det også interessant at sammenligne, hvor mange forbrydelser – og specifikt voldelige forbrydelser (inkl. seksualforbrydelser) – disse mænd har begået, efter at de har fået fjernet deres penis og testikler, med hvor mange af den slags forbrydelser kvinder begår.
Den sammenligning kan man finde, hvis man klikker på linket ”Table S2” i “Supporting Information”. Den tabel ses her nedenfor.
Her ser man, at mænd, der har fået fjernet penis og testikler i en ”kønsskifte”-operation, har begået 7,4 gange så mange forbrydelser som kvinder.
Hvad angår vold, kan man se, at disse mænd, som studiet undersøger, har begået hele 20 gange så mange voldelige forbrydelser (inkl. seksualforbrydelser) som kvinder. Dette er vel at mærke, efter at de har fået fjernet penis og testikler.
Ser man nærmere på tallene, fremgår det, at antallet af voldelige forbrydelser begået af disse mænd, som har gennemgået ”kønsskifte”-operation, og som indgår i undersøgelsen, “kun” er 8. (Se lyseblå markering i samme tabel – nedenfor.)
Men her skal man tænke på, at det er et fåtal af mennesker generelt, der begår voldelige forbrydelser, og her har vi kun med 191 mænd at gøre.
Men hvis hypotesen var, at disse mænd efter operationen skulle opføre sig, som kvinder gør, så er selv det lille antal rigeligt til at afvise den forestilling. For hvis de havde opført sig som kvinder – så havde de i perioden på de 30 år, som studiet dækker, højst begået 0,4 voldelige forbrydelser (inkl. seksualforbrydelser) – til sammen. Og de har begået hele 8. Otte.
Studiets besynderlige skillelinje ved året 1989
I studiet hævdes det, at de ”kønsskifte”-opererede fra 1989 og frem ikke er blevet signifikant mere dømt for forbrydelser end andre mennesker.
Men forskerne fremlægger ikke nogen rå data fra 1989-2003. De har udelukkende angivet nogle såkaldt ”adjusted’e” tal, som er fremkommet ved at opstille nogle hypotetiske scenarier, som skal vise, hvad tallene ville være, hvis man nu forestillede sig, at disse personer ikke led af psykiske sygdomme eller, at ingen af dem var indvandrere.
Men det er jo noget trans-aktivistisk nonsens. Disse mennesker lider jo netop af psykiske sygdomme – bl.a. af den vrangforestilling, at mænd kan blive til kvinder.
I øvrigt virker det lidt mystisk, at forskerne har valgt at dele statistikken op i to store perioder – før og efter 1989.
Man kunne jo få den tanke, at det er en form for tal-massage, som skal få det til at fremstå, som om det, som tallene viser, er, at kriminaliteten skyldes ”gamle dages” stigmatisering.
Den tanke understøttes af den måde, forskerne bag artiklen taler om, at ”kønsskifte”-opererede er blevet dømt for forbrydelser:
Vi bemærker, at de kalder det, at disse mænd er blevet dømt for forbrydelser, for, at de “var i forøget risiko for at blive dømt”. Altså sættes der spørgsmålstegn ved, om de domme, som disse personer har fået, har været afgivet korrekt. Det fremstår næsten, som om nogle af dommene kan være justitsmord.
Og den tanke, at skillelinjen i studiet ved året 1989 er tal-massage, kan ikke afkræftes, da vi ikke får mulighed for at se de konkrete, rå data, som tallene i studiets tabeller bygger på.
De allerfleste ”transkvinder” har en penis
Når de fleste mennesker hører ordet ”transkvinde”, forestiller de sig sandsynligvis en mand, der har fået foretaget ”nedre kirurgi” – dvs. fået fjernet penis og testikler. Men sådan er det slet ikke i de fleste tilfælde.
I en undersøgelse af tendenser indenfor transkønsområdet fra 2019 (“Demographic and temporal trends in transgender identities and gender confirming surgery“) angives det, at kun 5-13 % af transkvinder selv har rapporteret, at de har fået ”bottom surgery” – dvs. fjernelse af penis og/eller testikler.
Hvis de tal står til troende, så har ca. 90 % af alle ”transkvinder” beholdt deres penis – og sikkert flere end dét.
Så ikke bare er mænd, der siger, at de er kvinder, og som har fået fjernet deres penis, stadigvæk farlige for kvinder, men langt de fleste af de såkaldte “transkvinder” har stadig deres penis. Og de kan altså stadigvæk begå den slags forbrydelser, som kræver en penis.
Mænd, der siger, at de er kvinder, er kraftigt overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne, hvad angår seksualforbrydelser
Diane Yap har en ph.d. i matematik. På sin Substack “Critical Rice Theory” har hun skrevet et blogindlæg med overskriften “The Trans Debate“. I det indlæg er der en grafik, hvor man kan se frekvensen for seksualforbrydelser begået af følgende 3 kategorier af indbyggere i England og Wales – regnet ud pr. million indbyggere:
- Kvinder
- Mænd
- Mænd, som siger, at de er kvinder
De tal, der er brugt, er fra disse to kilder:
- “Offender Management statistics quarterly: January to March 2021” (Statistik udarbejdet af det britiske fængselsvæsen – His Majesty’s Prison Service)
- “Gender identity, England and Wales: Census 2021” (Tal fra den britiske folketælling)
Grafikken viser følgende:
Mænd, der siger, at de er kvinder, er 5 gange så tilbøjelige til at begå seksualforbrydelser som andre mænd.
(1916 divideret med 395.)
Mænd, der siger, at de er kvinder, er hele 600 gange så tilbøjelige til at begå seksualforbrydelser som kvinder.
(1916 divideret med 3.)
På det britiske fængselsvæsens hjemmeside kan man finde månedlige opgørelser over de indsatte i England og Wales. Opgørelserne består af Excel-ark, hvor de indsatte er opdelt efter, hvilke forbrydelser de afsoner.
Vælger man et af disse Excel-ark, kan man på fane “A1_5i” se, hvad kategorien seksualforbrydelser (“sexual offences”) omfatter:
Afspejler disse mænds overrepræsentation i kategorien seksualforbrydelser i virkeligheden “bare”, at de generelt begår alle mulige slags forbrydelser i højere grad end andre mænd?
Svaret er nej.
Når mænd, der siger, at de er kvinder, begår forbrydelser, er de overrepræsenterede i kategorien seksualforbrydelser.
De er ikke overrepræsenterede i andre forbrydelseskategorier end seksualforbrydelser.
Her kommer detaljerne.
I artiklen “More than 70 per cent of transgender prisoners are in for sex offences or violent crimes” fra avisen The Telegraph kan man – som overskriften også angiver – læse, at hele 70 % af de mænd, der siger, at de er kvinder, og som sidder i fængsel, sidder der, fordi de er dømt for seksualforbrydelser og/eller voldsforbrydelser, hvilket i artiklen bl.a. omfatter følgende forbrydelser: “rape, forcing under-age children into having sex, grievous bodily harm and robbery”.
Desværre har The Telegraph, som det fremgår, blandet de to forbrydelseskategorier “vold” og “seksualforbrydelser” sammen som ét samlet procenttal, så vi kan ikke se, hvor stor en del af det procenttal der udgøres af seksualforbrydelser.
Og en anden relevant oplysning får vi heller ikke i de tal, som Telegraph-journalisten egenhændigt har fået det britiske fængselsvæsen til at offentliggøre for avisen – nemlig det tilsvarende tal for andre mænd.
Men det kan man se på det britiske fængselsvæsens hjemmeside. Det gør man ved at gå ind på denne side – og klikke der, hvor der står “Annual Prison Population: 2022“.
Så downloader man et Excel-ark, og deri kan man finde nedenstående data.
De viser, at 19,4 % af alle indsatte mænd i britiske fængsler afsoner domme for seksualforbrydelser.
Vi har ikke det tilsvarende, specifikke procenttal for mænd, der siger, at de er kvinder, og som er indsat i britiske fængsler. Derfor må vi sammenligne med andre landes statistikker.
Organisationen “Keep Prisons Single Sex USA” har på deres Twitter-konto offentliggjort denne grafik:
Ovenstående grafik er baseret på aktindsigt fra den føderale fængselsstyrelse i USA (“Federal Bureau of Prisons”). Organisationens aktindsigt resulterede i en opgørelse, som man kan se her.
På grafikken ovenfor fremgår det, at 48,47 % af mænd, der siger, at de er kvinder, og som sidder i fængsel, sidder inde, fordi de har begået seksualforbrydelser.
Det tilsvarende tal for alle indsatte er kun 11,2 %.
Desværre kan vi ikke få de rene tal for mænd alene.
Men mænd udgør over 93 % af de indsatte i amerikanske, føderale fængsler (hvilket man kan se her, selvom man dér har forurenet tallene ved at blande mænd ind i kvindetallet og kvinder ind i mandetallet).
Derfor kan det præcise tal for, hvor mange af alle de mænd, der sidder i fængsel, som afsoner domme for seksualforbrydelser, ikke ligge langt fra de 11 %.
Afsluttende bemærkninger
Lad mig opsummere:
Mænd, der siger, at de er kvinder, er ikke mindre farlige for kvinder, end andre mænd er – Hellere ikke, når de har gået til den yderlighed at få fjernet deres penis – Måske snarere tværtimod.
De allerfleste mænd, der siger, at de er kvinder, har en penis.
Der er ingen data, der tyder på, at mænd, der siger, at de er kvinder, begår færre voldsforbrydelser end andre mænd.
Mænd, der siger, at de er kvinder, begår langt flere seksualforbrydelser end andre mænd.
Der er ingen data, der tyder på, at den adfærd ændrer sig, selvom de går til den yderlighed at få fjernet deres penis vha. en såkaldt “kønsskifte”-operation. De data, der findes, viser en tendens til det modsatte.
*****
———————————————————–
Vil du “buy me a coffee”?
Alle mine indlæg her på transkoen.dk er gratis – for at så mange danskere som muligt kan få adgang til afgørende viden om den nyeste forskning og den massive markedsføring af kønsidentitetsideologien fra transkønsorganisationer og transkønsindustrien.
Men arbejdet koster tid og penge.
Hvis du vil hjælpe lidt til med at dække nogle af omkostningerne, så jeg kan fortsætte, er jeg meget taknemmelig. 🙂
Klik her: https://buymeacoffee.com/lotteingerslev
