Der er stor sandsynlighed for, at vi herhjemme i Danmark ender med det samme kompromis som i Storbritannien – At vi officielt afskaffer brugen af stophormoner til mindreårige, men fortsætter brugen af dem i kliniske forsøg — Læs her hvorfor – og hvorfor det IKKE må ske …

Janice Turner er en højt anerkendt journalist på The Times. I fredags skrev hun en kommentarartikel, hvor hun oplistede grundene til, at det er uetisk at igangsætte de kliniske forsøg med stophormoner på mindreårige, som den britiske sundhedsminister Wes Streeting har bebudet.

Her kommer først de mange, mange kæmpemæssige etiske problemer forbundet med de forsøg – og derefter grunden til, at det alligevel vil komme til at ske – Også i Danmark.

DE MANGE ETISKE PROBLEMER FØRST:

Forsøgene kan ikke afprøve nogen hypotese, eftersom stophormoner er ikke en fuld behandling. De forudsætter, at man fortsætter behandlingen med krydshormoner og operationer.

Det er umuligt at lave blindforsøg, for personerne i kontrolgruppen opdager hurtigt, at de ikke får stophormoner, fordi deres pubertet går i gang.

Hvordan udelukker man, at det er psykoterapien der virker?

[Det er DR. Hilary Cass, der i sin rapport foreslog denne model med kliniske forsøg, og hun har i sin model, som Wes Streeting ser ud til at rette sig efter, anbefalet en ”holistisk” behandlingsmodel med inddragelse af psykoterapi.]

Vil presset fra den trans-aktivistiske side få børnene til at føle, at de bør udtrykke sig positivt om stophormonernes virkning?

Hvornår vil man evaluere forsøgene? Når børnene synes, at de fremstår bedre som det modsatte køn? Eller når de om 10-20 år opdager sorgen over ikke at kunne få børn?

Hvordan udvælger man børnene, der skal deltage, når de allerfleste børns kønsdysfori forsvinder i løbet af puberteten, men læger er ude af stand til at forudse, hvilke børn det drejer sig om?

Og hvad gør man med de deltagere, hvis kroppe og liv bliver forandrede for evigt, men som fortryder senere?

Der er ikke fastsat noget loft over, hvor mange mindreårige der kan deltage i forsøget. Dvs. alle, der ønsker stophormoner, kan i teorien ende med at deltage i forsøgene.

[Tilføjet af mig:

Stophormoner forhindrer kuren på kønsdysfori, som i de allerfleste tilfælde er … puberteten.]

—–

HVORFOR IGANGSÆTTER LÆGERNE SÅ FORSØGENE ALLIGEVEL?

Hvis lægerne ikke igangsatte forsøgene, fordi det er fuldkommen uetisk, ville det være det samme som at sige, at det har været fuldkommen uetisk at give børn stophormoner i alle de år, hvor man har gjort det.

[I DK: siden 2014.]

Og det er umuligt at indrømme. Så i gang må forsøgene sættes!

—————————–

DERFOR KAN JEG IKKE LADE VÆRE MED AT SIGE:

Vi bør vi naturligvis slet ikke have en børnekønsskifteklinik i Danmark.

Den skaber problemet, fordi den giver børn og forældre forestillingen om, at der findes ”transkønnede” børn.

Og personalet ansat på den vil aldrig kunne se deres egen rolle i denne gigantiske skandale i øjnene.

Her er Janice Turners artikel: https://archive.ph/BNAw6