Jordemoder Jacqueline Vejlstrup har et debatindlæg i Jyllands-Posten i dag.
Her kommet nogle uddrag fra indlægget:
“To jordemoderkolleger, Liv Abildstrøm og Emma McLellan, kritiserer i et debatindlæg i Sundhedmonitor Jordemoderforeningens forslag om at genindføre benævnelsen (af) ”kvinder” i den ellers kønsneutralt formulerede ny abortlovgivning. Af hensyn til inklusionen af transidentificerede personer, kan de to jordemødre ikke støtte en bredere anvendelse af ordet “kvinde” I lovteksten. Men det kan jeg. 100 pct.
Jordemoderforeningen foreslår ellers i et indledende afsnit af loven at deklarere, at “man respekterer, at ændringerne på abortområdet ikke alene adresserer kvinder, men også personer med en livmoder, der ikke identificerer sig som kvinder, men at man i respekt for det prekære område har valgt en formulering, der italesætter, at det i langt størstedelen af tilfældene er kvinder, der skal gennemgå en abort.”
Denne inkluderende formulering er imidlertid ikke tilstrækkelig for skribenterne. De mener at ordet, kvinde hellere skal erstattes af kønsneutrale udtryk som ”personer med en livmoder”, “den gravide” og “den fødende”. Inklusionen af transidentificerede og nonbinære skal altså ske gennem elimineringen af kvinder i sproget. Og vi taler altså om abortlovgivning.
Jordemødre har som kerneopgave at sætte gravide og fødende kvinders sundhed og sikkerhed i centrum. At anvende et klart, velkendt sprog er en del af den opgave. Den kønsneutrale sprogbrug bevæger jordemødrene væk fra denne kerneopgave. Det rammer f.eks tosprogede, som får sværere ved at forstå loven med ovenstående fremmedgørende termer. Og det rammer også mennesker, der har svært ved at læse. Den gruppe er større, end de fleste tror. Og den vokser.
Modstanden mod at bruge ordet “kvinder” i abortloven er udtryk for en postmoderne tankegang, som gerne vil dekonstruere kategorier, som “kvinde” og “mand ved hjælp af et kønsneutralt sprogbrug.
Det kan resultere i mange opfindsomme formuleringer, som f.eks. ”livmoderbærere” eller ”menstruatorer.”
Disse dehumaniserende termer forstås og accepteres primært af en snæver universitetsuddannet elite, mens de støder eller skaber forståelsesproblemer blandt de fleste andre. Det samme gælder de kønsneutrale pronominer som ”de/dem” og udtryk som ”Identificerer du dig med det køn, du blev “tildelt” ved fødslen?””
[…]
“Biologisk køn er en central kategori, der verden over definerer undertrykkelsen af kvinder. Man kan ikke identificere sig ud af et barneægteskab, en stening eller en kønslemlæstelse. Heller ikke ud af en uønsket graviditet.
Ved at opløse kategorien “kvinde” i sproget, usynliggør vi det køn, der magtmæssigt udgør minoriteten, og som i århundreder har været udsat for systemisk undertrykkelse. Uden kvinder som politisk klasse bliver det umuligt at italesætte og adressere problemer som vold mod kvinder, manglende adgang til reproduktive rettigheder og kønsbaserede lønforskelle osv.”
[…]
“Ovenstående almindelige formuleringer og henvisninger til kvinders materielle virkelighed og biologi anses efterhånden for stødende og “transfobiske”, fordi “Overton-vinduet”, altså det spektrum af ideer og synspunkter, der anses for acceptable at italesætte eller handle politisk på, er ved at lukke sig omkring den identitetspolitiske dagsorden.
Al tale om kvinders specifikke behov og kroppe forstummer, når henvisninger til deres materielle virkelighed bliver præsenteret som ekskluderende eller transfobisk. Det medfører usynliggørelse og eksklusion af kvinder. “Kvinder forgår. Mænd består.”
[…]
“Eksempler på kvinders mere eller mindre frivillige “imødekommenhed” har vi set i kvindesporten, hvor transkvinder, dvs. biologiske mænd, udkonkurrerer biologiske kvinder. I kvindefængsler, hvor (voldsdømte) transkvinder bor, bader og sover i samme faciliteter som (voldsramte) biologiske kvinder. I det lesbiske miljø, hvor lesbiske kvinder kan føle sig presset af transkvinder, som forsøger at gennembryde “The Cotton Ceiling.”
Fænomenet viser sig også på sociale online apps, der henvender sig eksklusivt til xx-kvinder, men hvor transkvinder får retssystemets blåstempling, når de tiltvinger sig adgang. Disse og talrige andre eksempler udstiller en magtstruktur, hvor kvinders interesser og rettigheder reduceres til noget sekundært og mindre betydningsfuldt.”
—————–
Der er mange flere pointer i indlægget. Du finder det her: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE17812859/postmoderne-identitetspolitik-hoerer-ikke-hjemme-i-ny-abortlov/
