Man kan godt have empati og indføling med vildførte mennesker på “kønsskifte”-området, samtidig med at man gør op med nogle løgne, som de mennesker er blevet bildt ind.

Man kan godt have empati og indføling med vildførte mennesker på “kønsskifte”-området, samtidig med at man gør op med nogle løgne, som de mennesker er blevet bildt ind.

Politikerne har jo fx gennem loven om juridisk kønsskifte givet mennesker den forestilling, at de ville kunne opnå det modsatte køns rettigheder på et eller andet plan.

Og sundhedsvæsnet har ikke – som de naturligvis burde – sagt til fx mænd, der ville “skifte køn”:

“Er du klar over, at du aldrig, aldrig, aldrig nogensinde vil kunne kræve, at andre mennesker behandler dig, som om du er en kvinde?”

Og så har vi de feje, feje, medløbende medier, der har dækket det her område, som om det var de homoseksuelles lighedskamp version 2.0, og fortalt os den ene Askepot-historie efter den anden om, hvordan man kunne blive ens sande selv ved at skære noget af ens krop – som jo er det mest uhyrlige nonsens, men meget, meget virkningsfuldt nonsens.

Og så er der alle trylleordene, der har tilsløret og vendt op og ned på, hvad der har været tale om – fx:

“kønsbekræftende behandling” (et uhyggeligt, Scientology-agtigt Omvendtslev-ord, der dækker over ekstrem, kropslig lemlæstelse, der med høj sandsynlighed fører til sterilitet og et liv koblet op til medicinalindustrien)

Og derudover har kritikere af trans-kulten risikeret at blive udhængt på sociale medier og blive stemplet for livet med udtrykket tr@nsf0b, der opfattes på linje med r-cist (Glem ikke paragraf 266b i Straffeloven), hvilket gør, at folk har lukket munden for ikke at begå karriereselvm-rd og miste enhver anseelse og omgangskreds.

Det har bevirket, at tr@nskulten har kunnet udbrede sine manipulerende og ødelæggende nonsens-paroler stort set uimodsagt.

Jeg kunne blive ved og ved med at opliste de måder, som mennesker er blevet løjet for og manipuleret med indenfor dette område.

Det betyder ikke, at de er ansvarsfri. Mennesker kan godt have en del af ansvaret for deres liv selv (bl.a. det juridiske ansvar, som voksne mennesker har), samtidig med at de er blevet påvirket voldsomt udefra.

Vi mennesker er både frie og bundne.