Jeg har derfor et par spørgsmål, som jeg håber, at Magnus Heunicke vil svare mig på.
Vi starter med lidt baggrund …
På Bluesky for 5 dage siden, den 27. januar, skrev en person med profilnavnet “@edbkenneth (Han har samme profilnavn på X), at han havde “lavet et nyt spil, [han] gerne ville spille med [andre “trans allies” på Bluesky]”.
De fleste af mine læsere ved nok ikke, hvem @edbkenneth er, men det gør jeg … desværre.
Ifølge en af hans kumpaner, en kvindekøns-imiterende mand med Twitter-navnet “mari petit a”, var det @edbkenneth, som stod bag, at hele min blog transkøn.dk blev blokeret af min daværende hostingudbyder One.com den 8. marts sidste år – på Kvindernes Internationale Kampdag – to dage efter, at jeg havde offentliggjort min nu så “famøse” artikel om DBU’s pigediskriminerende “inklusions”- anbefalinger.
Det kan man se her:

@edbkenneths Twitter-konto findes stadig, men nu huserer han vist mest derovre, hvor himlen altid er blå (ligesom de andre “trans allies”).
Tilbage til nutiden …
Som sagt havde @edbkenneth fået en rigtig god idé, syntes han. Han fortalte sine med-trans-allies, at han havde fundet på et “spil”, de kunne deltage i:

Spillet hed “EDBspillet” – nok navngivet efter opfinderen. Spillet fik også fik sit eget hashtag.
Det var noget, som trans-ally-slænget på Bluesky tog imod med stor begejstring. Her ses kommentarsporet under @edbkenneths post:

De næste par dage blev der samlet lidt ind, og hver gang blev der postet en kvittering på det donerede beløb, så man kunne få sit lille klap på hovedet. Rigtig moralsk person!
Men donationerne tog for alvor fart, da det blev lønningsdag i går, den 31.
Herunder ses nogle eksempler på, hvordan donations-meddelelserne så ud. Den første refererer tilbage til det navn, som jeg havde fået i en allerede beskrevet julefortælling.




På et tidspunkt gjorde spil-opfinderen @edbkenneth ligestillingsminister Magnus Heunicke opmærksom på indsamlingen – dog på en lidt … lad os sige, “forskønnende” måde:

[At @heunicke.bsky.social rent faktisk er Magnus Heunickes Bluesky-konto, bekræftes her.]
Og der gik da heller ikke længe – faktisk kun 2 minutter – før vores allesammens ligestillingsminister Magnus Heunicke stemplede ind og ville vide, hvad det var for noget, som @edbkenneth havde skrevet til ham om:

Det svarede @edbkenneth på 2 minutter efter. Godt nok sagde han præcis det samme, som han havde sagt først.
Og den kære @edbkenneth undlod behændigt at informere vores allesammens ligestillingsminister om, at indsamlingen var et SoMe-spil, hvorigennem man kunne vise sin antipati mod mig og det påståede “usammenhængende pis”, jeg åbenbart skriver.
Nu gik der så 5 timer, hvorefter Magnus Heunicke meldte følgende tilbage til @edbkenneth:

———————————————————-
Og så er det så, jeg godt kunne tænke mig at få Magnus Heunickes svar på følgende:
1:
Hvorfor støttede du, som er vores allesammens – også kvinders – ligestillingsminister, offentligt et indsamlings-“spil”, hvor man igennem donationer til FSTB kunne vise sin antipati mod en kvindelig kritiker af trans-aktivismen som mig?
2:
Og hvis du var klar over, hvad det var for et “spil”, du deltog i med din donation (hvad jeg håber, at du ikke var), kan du så ikke pege på, hvor det er, jeg har sagt noget “usammenhængende pis”, som jo var donationernes betingelse?