Video + artikel i Berlingske i dag med/om Enhedsliste- kommunalpolitikeren Ulf Harbo: “Nonbinær politiker er imod medicinsk kønsskifte af mindreårige: Nu overvejer Enhedslisten at ekskludere ham”.

Her kommer starten på artiklen:

“I denne weekend skal Enhedslistens hovedbestyrelse tage stilling til, om byrådsmedlem i Norddjurs Kommune Ulf Harbo skal ekskluderes fra partiet.

Det sker, fordi forretningsudvalget har vurderet, at flere af den folkevalgtes udtalelser om medicinsk kønsskifte af mindreårige »modarbejder Enhedslistens formål og politiske grundlag« og er direkte skadelige for partiet.

Det fremgår af Ulf Harbos udelukkelsesgrundlag udarbejdet af partiets forretningsgrundlag, som Berlingske har set.

Og hvad er det så, Ulf Harbo har sagt konkret?

Han mener, at man som minimum skal være 25 år for at kunne modtage medicinsk kønsskifte.

»Man ved med garanti, at det skader børns velbefindende at behandle dem med medicinsk kønsskifte. Derfor mener jeg, at det er forkert,« siger Ulf Harbo til Berlingske.

Han forklarer, at medlemmer af Enhedslisten har kaldt Ulf Harbo for transfob på grund af sine udtalelser – og det på trods af, at han selv er nonbinær.

Byrådsmedlemmet slår dog fast, at han ikke går op i, hvilke pronominer han bliver omtalt som, og at Berlingske derfor skal omtale ham som »han« for at undgå forvirring.”

————–

NB: Videoen ligger i øjeblikket allerøverst på Berlingskes startside.

————–

Her finder man videoen og artiklen: https://www.berlingske.dk/politik/nonbinaer-politiker-er-imod-medicinsk-koensskifte-af-mindreaarige-nu