Det er ikke løsningen på problemet med nogle mænds erobring af kvinders rettigheder og overskridelse af kvinders grænser, at danske myndigheder gør plads i skemaer og dokumenter til et “tredje” (fantasi-)køn som fx “transkønnet”, som nogle har foreslået.
Den “løsning” afviger nemlig ikke fundamentalt fra den situation, som vi har nu. At bilde sig ind, at den “løsning” er noget andet end det nuværende, er naivt, mener jeg.
“Juridisk kønsskifte” *er* den mellemform allerede. “Juridisk kønsskifte” er jo “kun” juridisk. De fleste mennesker ved godt, at man ikke skifter køn, når man får juridisk kønsskifte.
Men “juridisk kønsskifte” er samtidig en statslig anerkendelse af nogle menneskers fantasier om sig selv. Gennem “juridisk kønsskifte” bliver disse fantasier ophøjet til næsten samme status, som køn har.
Det er netop denne statslige anerkendelse af menneskers fantasier om sig selv (gennem “juridisk kønsskifte” og indførelsen af begrebet “kønsidentitet” i dansk lovgivning), som har ført alle de problemer med sig, som vi nu trækkes med, og som jeg forleden oplistede i en blog-artikel (Se link i kommentarfeltet).
Den slags anerkendelse fra myndigheders side af mellemformer mellem kvinder og mænd (fx i skemaer, hvor kategorien “transkønnet” kunne stå som valgmulighed ved siden af “mand” og “kvinde”, som det bliver foreslået af nogle) er præcis den ladeport, som den anerkendelse har vist sig at være.
Denne “løsning” er en ny version af argumentet “Det er bare et nummer i en database“, som vi har hørt fremført af en af Danmarks førende trans-aktivister, Helge Sune Nymand – hvorefter det viste sig, at han i virkeligheden mente, at det lillebitte bagatelagtige “nummer”-skift var en statslig anerkendelse af, at “hvis man er transkønnet pige, så er man pige – med alt, hvad det indebærer”.
Folk skal naturligvis have lov til at tænke om og fantasere om sig selv, som de vil, så længe det ikke skader dem selv eller andre, men de bør ikke have statens anerkendelse af deres subjektive, uverificerbare fantasiforestillinger i love og reglementer.
Folks subjektive fantasiforestillinger om sig selv bør ikke gives nogen officiel status fra myndigheders side. Det er det, der har skabt hele problemet.
Det er nemlig det, der har givet disse mennesker en forestilling om, at deres private fantasier – som de er velkomne til at have – skal føre til tilpasninger fra omgivelsernes side.
Lad mig afslutte med at gentage:
Enhver statslig anerkendelse af mænds fantasier om, at de ikke er mænd, svækker kvinders ret til at have enemærker, hvor mænd ikke må komme.
———————————————————————-
Derfor bør loven om juridisk kønsskifte afskaffes.
Og begrebet “kønsidentitet” bør fjernes fra al dansk lovgivning.
