Her kommer starten af artiklen:
“Gode gamle feminister vejrer morgenluft efter en millionbøde til University of Sussex. Universitetet har fået en bøde svarende til over fem millioner kroner for at have skabt et klima, som intimiderede ansatte, der ikke accepterede retten til at definere eget køn.
Straffen handler i høj grad om den tidligere professor i filosofi Kathleen Stock, der blev mobbet væk fra universitetet i 2021, fordi hun insisterede på, at kvinder er kvinder. Hun har udtrykt sympati over for transpersoner, men har ligeledes holdt fast i, at personer, som biologisk er født som mænd, ikke kan identificere sig som kvinder.
Universitetet, der ligger i Brighton, var ramme for åbenlyse demonstrationer og graffiti med budskabet “Stock out” (Ud med Stock), som fik lov til at finde sted, uden at universitetets ledelse greb ind.
Det uafhængige studietilsyn, Office for Students, har udstedt bøden til University of Sussex, fordi universitetet ikke formåede at opretholde “ytringsfriheden og den akademiske frihed”. Afgørelsen henviser konkret til universitetets krav om at “repræsentere transpersoner positivt”, samt at “transfobisk propaganda ikke vil blive tolereret”.”