[Please note: An AI generated English version of this blog post can be found here >>]
Vi starter med at spole tiden lidt tilbage.
Allerede dagen efter at jeg havde offentliggjort min nu så “famøse” artikel, skrev Nadia Jacobsen på det sociale medie Mastodon, at han havde kontakt med et advokatfirma, der gerne ville føre injuriesag på hans vegne. Formålet med retssagen var, skrev han:
“De skal ikke slippe afsted med det her. Og alle andre anti trans aktivister skal afskrækkes fra nogensinde at gøre det samme mod andre. Jeg tager den her til enden, de skal fandme komme til at fortryde den dag de gik efter mig. Og det skal huskes i fremtiden hvad der sker når man gør det.”
Her og her kan man læse om, hvad jeg blev udsat for i månederne efter, at jeg havde offentliggjort artiklen. Bl.a. inddrog trans-aktivisterne min familie i deres chikane, jeg modtog e-mails, hvor jeg blev truet med, at jeg kunne miste mit hus, og der blev skrevet falske anmeldelser af mit psykoterapi-website på Trustpilot. Desuden blev min blog transkøn.dk blokeret af 3 på hinanden følgende hosting-udbydere efter anmeldelser fra trans-aktivister.
Den 15. april startede Nadia Jacobsen en pengeindsamling til en retssag mod mig. Den begrundede han med, at jeg – ifølge ham – havde beskyldt ham for at “være en fare for kvinder og børn”. Det har jeg naturligvis aldrig gjort, men det forhindrede ham åbenbart ikke i at påstå det overfor sine følgere.
Den 29. august sidste år modtog jeg så et brev fra Jacobsens advokat med en trussel om injurieretssag, hvis ikke jeg betalte 100.000 kr. og fjernede artiklen fra min blog.
Den 3. september meddelte min advokat ham, at det afviste jeg at gøre. Og straks efter – den 4. september – modtog jeg så en stævning, som satte retssagen i gang.
I stævningen krævede Nadia Jacobsen mig straffet efter 2 paragraffer i straffeloven:
- §267: “Den, der fremsætter eller udbreder en udtalelse eller anden meddelelse eller foretager en handling, der er egnet til at krænke nogens ære, straffes for ærekrænkelse med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf. dog §§ 268 og 269.”
- §264 d: “Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed.”
Retssagen har kørt lige siden. Den er foregået ved, at Nadia Jacobsens advokat og min advokat på skift har skrevet til retten – og derigennem til hinanden. Der har også været et såkaldt “forberedende retsmøde”, som er foregået via telefon mellem en dommer og de to advokater. Selve “hovedforhandlingen” – dvs. det, der skal foregå i en retssal – er fastsat til at skulle finde sted den 12. august fra kl. 9.15 til kl. 15.00 i Retten i Lyngby.
Ikke bare er jeg blevet sagsøgt for bl.a. at sige, at en mand er en mand, også når han siger, at han er en kvinde – Jeg er også blevet mødt med beskyldninger om “løgn” og “propaganda”, når jeg har nævnt det
I stævningen af mig spillede “fejlkønning” en betydelig rolle i forbindelse med påstanden om, at jeg havde injurieret Jacobsen, hvilket jeg naturligvis har dokumenteret.
Sideløbende med retssagen har mange “trans allies” udtrykt deres uforbeholdne mening om, hvad retssagen drejer sig om – på meget løst grundlag, for at sige det mildt. Bl.a. er jeg blevet beskyldt for at have skrevet, at Jacobsen er til fare for kvinder og børn og/eller er pædofil.
I debatter på Twitter/X har jeg ved flere lejligheder bedt disse mennesker om at få dokumentation af, hvor jeg har skrevet det. Og hver gang har svaret bare været … tavshed.
En del af tilsværtningen af mig er gået ud på at fremstille min artikel som en hadkampagne. Ikke bare det, men som en chikane-kampagne fra min side rettet mod en tilfældig “transkvinde”, som bare vil leve sit liv i fred. Jeg er bl.a. blevet kaldt et “affaldsmenneske”, og der er blevet skrevet, at “kloakkerne i Kongens Lyngby må flyde over” [Kongens Lyngby er der, hvor jeg bor].
Nadia Jacobsens egne mange bizarre påstande på SoMe om, hvad retssagen drejer sig om, kan man se eksempler på her.
Hans støtter og han selv påstår hårdnakket, at retssagen enten slet ikke handler om “fejlkønning”, eller at det kun er en lille del af den, og at jeg udøver “propaganda” og lyver, når jeg siger, at “fejlkønning” er et væsentligt element i injurie-/ærekrænkelses-påstandene mod mig.
Hvad angår de billeder, som var nødvendige for at dokumentere nogle af hovedpointerne i min artikel, så har Jacobsen-tilhængerne påstået, at de er “hævnporno” – eller hvis de ikke lige passer ind i den juridiske kategori, som i folkemunde kaldes “hævnporno”, hvad de naturligvis overhovedet ikke gør – så i al fald noget, der hører til på samme niveau af ondskabsfuldhed.
Herunder ses en lille snak om min retssag i “trans ally”-kredsen på Bluesky fra december 2024. En mand ved navn “Marcello”, som jeg tidligere har omtalt, postede noget, jeg havde skrevet om hans smædefortælling om mig. Det gav anledning til, at en anden Bluesky-bruger spurgte, om det var mig, der var blevet sagsøgt af Nadia Jacobsen for “fejlkønning”.
Det svarede en tredje Bluesky-bruger, Stefan Blomme, straks på. Han irettesatte denne person. “Nej,” skrev han. Han fortsatte: “Hun blev sagsøgt for injurier, ikke for fejlkønning. At det skulle have været fejlkønning er en løgn spredt for at få sympati fra en der ikke fortjener det mindste. Hun havde lavet et opslag der havde til klart hensigt at ødelægge Nadias liv, og osse indeholdt hævnporno.”
Påstanden om “hævnporno” er selvfølgelig juridisk fuldstændig grundløs. Men igen skal vi nok ikke gå ud fra, at de af Nadia Jacobsens støtter, som kommer med den påstand, er inde i, om den juridisk har gang på jord eller ej. Den påstand bliver sandsynligvis mest fremsat for at fremstille mig som en, som er ude på at “hade på” “transkønnede”, og som nu har givet mig til at forfølge “transkvinden” Nadia Jacobsen på alle de modbydelige måder, jeg kan finde på.
Indadtil har retssagen også været en bizar omgang. Den blev anlagt den 4. september – med stævningen mod mig – og siden da har jeg og min advokat bedt Nadia Jacobsen og hans advokat om at konkretisere, hvad præcis i min blog-artikel der har udgjort de påståede strafbare “ærekrænkelser”. Men i over et halvt år har vi ikke fået noget svar på det. Man skulle ellers tro, at det kunne klares med lidt copy-paste …
Man kunne næsten få den tanke, at formålet med sagsøgningen i virkeligheden var at lægge pres på mig og dermed statuere et eksempel overfor andre kritikere af den trussel, som trans-aktivismen udgør for børns og kvinders rettigheder og vores allesammens ytringsfrihed.
Det passer jo også godt med, at Nadia Jacobsen allerede dagen efter, at jeg havde offentliggjort min blog-artikel, bekendtgjorde på SoMe, at:
“De skal ikke slippe afsted med det her. Og alle andre anti trans aktivister skal afskrækkes fra nogensinde at gøre det samme mod andre. Jeg tager den her til enden, de skal fandme komme til at fortryde den dag de gik efter mig. Og det skal huskes i fremtiden hvad der sker når man gør det.”
Først for lidt over en måned siden, den 13. marts i år – altså over et år efter at jeg offentliggjorde min blog-artikel, som søgsmålet mod mig handler om – indsendte Nadia Jacobsens advokat så til retten en liste med ikke mindre end 67 citater fra min artikel. En liste, der havde overskriften “Æreskrænkende ytringer [jf.] straffelovens § 267”. (Listen over de 67 ytringer kan ses her >>)
Men vi fik stadig ingen forklaring af, hvad præcist der skulle være “æreskrænkende” ved de 67 forskellige udsagn.
Udover listen med de 67 påståede “æreskrænkende ytringer” medsendte Jacobsens advokat også 7 citater fra min artikel, som blev påstået var “Uberettiget videregivelse af meddelelser [jf.] straffelovens § 264d” og 9 billeder, som blev hævdet var “Uberettiget videregivelse af billeder [jf.] straffelovens § 264d”. (Dem vender jeg tilbage til.)
Lad os kigge lidt på nogen af de påståede “ærekrænkende ytringer”. (Du kan som sagt finde dem alle her >>.). Her kommer 5 af dem:
- “Den anden er manden med det kvindelige navn Nadia Jacobsen.”
- “Jacobsen skriver selv her, hvordan han definerer begreberne “transfober” og “TERFs”
- “Bare tre måneder senere skriver han dette”
- “Derefter melder Jacobsen sig i samtalen. Han skriver (henvendt til kvinden)”
- “Og hvor længe endnu skal piger og kvinder finde sig i at blive gaslightet af mennesker, der benægter, at det kan være fetichistisk motiveret, når mænd ønsker at fremstå som kvinder?”
Som sagt angav Nadia Jacobsens advokat stadig ikke nogen forklaring på, hvad det er ved citaterne, der er ærekrænkende. Men når man læser listen med de 67 citater igennem, bliver det efter min mening meget svært at komme udenom, at det i mange tilfælde må være det absurde og totalitære fænomen “fejlkønning” – som Nadia Jacobsen og hans advokat altså som sagt påstod var en form for “æreskrænkende ytring” jf. straffelovens § 267 så sent som den 13. marts i år.
I vores næste processkrift fremførte min advokat, at listen med de 67 påståede “ærekrænkende ytringer” var nye og nedlagt mere end 1 år efter, at Nadia Jacobsen blev bekendt med indholdet af min blog-artikel.
Dette skal ses i lyset af, at fristen for at sagsøge nogen for injurier som udgangspunkt er 6 måneder, fra man er blevet bekendt med de påståede injurierende ytringer.
Det affødte en særdeles … “interessant” udvikling i sagen.
Den 9. april modtog retten – og dermed også jeg – det næste processkrift fra Nadia Jacobsens advokat. Og i det stod der bl.a. følgende:
[NB: Fremhævningen er min.]
“1.1 Sagsøger frafalder med den ændrede formulering af påstand 2 kravet om straf efter straffelovens § 267.
1.2 Det fastholdes, at de ytringer, som er oplistet med numrene 1-75 i bilag 6, er krænkende for Nadia Jacobsens ære og person, men det påstås ikke længere, at disse udtalelser er strafbare,”
Sagt med mine ord:
Nadia Jacobsens advokat har nu pludselig opgivet at få mig dømt efter straffelovens paragraf 267 – den om ærekrænkelser/injurier. Og dermed er halvdelen af sagen væk. (Om lidt kommer jeg til, hvad der så er tilbage af den.)
Nogle vil måske se det som en lettelse, at jeg nu i det mindste ikke har nogen risiko for at blive straffet for “fejlkønning”. Men straffen har jo i høj grad været retssagen i sig selv. Og søgsmålet mod mig har højst sandsynligt virket, som det skulle – nemlig “afskrækket” andre kritikere af transkøns-agendaen fra at påpege, at mænd stadig er mænd – også når de siger, at de er kvinder.
Man kan undre sig over, hvad det er, der har ændret sig, siden jeg fik stævningen. Og hvorfor Nadia Jacobsens advokat først nu har opdaget, at disse ytringer ikke var strafbare efter ærekrænkelsesparagraffen. Jeg kan kun konstatere, at jeg i over et år har levet med truslen om at skulle møde op i retten, fordi jeg har vovet at sige og dokumentere nogle sandheder om en indflydelsesrig dansk kvindekøns-imiterende mand.
Som jeg har lovet, kommer jeg lige om lidt ind på, hvad der er tilbage af retssagen. Og hvorfor netop billederne var helt essentielle for det, jeg skulle dokumentere i min artikel.
Men lad os lige først kigge lidt på, om der i Nadia Jacobsen er tale om en tilfældig “transkvinde”, der bare vil leve sit liv i fred.
Nadia Jacobsens indflydelse på transkønsområdet,
børns rettigheder og kvinders kønsbaserede rettigheder i Danmark
Nadia Jacobsen ikke er en tilfældig “transkvinde”, som jeg har rettet mit blik på. Han er en af Danmarks mest indflydelsesrige “transkvinder” – ja, måske den allermest indflydelsesrige af dem alle.
Nadia Jacobsen er på ingen måde hvem som helst.
Da jeg offentliggjorde min blog-artikel den 6. marts 2024, havde Nadia Jacobsen 2295 følgere på Facebook (samt sandsynligvis en del Facebook-venner) – samt hele 1985 følgere på Twitter. På det tidspunkt havde jeg ikke noteret, hvor mange følgere han havde på Instagram, men den 15. september samme år så jeg, at han dér havde hele 8506 følgere.
Nadia Jacobsen sidder i bestyrelsen i 2 foreninger, der arbejder politisk på transkønsområdet, og har adgang til at påvirke politikere og ministre
Jacobsen er bestyrelsesmedlem i foreningen ”TiD – Transpersoner i Danmark”. Og han er næstformand i ”Landsforeningen for Transmænd og Transkvinder”. (At han er næstformand i sidstnævnte forening fortæller han i podcasten “Regnbueland“.) Han fortæller selv om, at de i Landsforeningen for transmænd og transkvinder har været til møde med Sundhedsstyrelsen.
Nadia Jacobsen har været med i begge de to ekspertgrupper, der direkte har udformet eller rådgivet om anbefalinger om inklusion af “transpersoner” i idræt/sport – på banerne og i omklædningsrum. Det er foreningen “TiD – Transpersoner i Danmark”, som han har repræsenteret i sit virke som medlem af DBU’s og DIF’s arbejdsgrupper for inklusion af “transkønnede” i sport.
Det var hans medvirken i DBU’s arbejdsgruppe, der var grunden til, at jeg kiggede nærmere på ham, i forbindelse med at DBU offentliggjorde deres nye pige-diskriminerende “inklusions”-anbefalinger, som jo var udgangspunktet for min blog-artikel.
Den 25. maj 2022 har Jacobsen tweetet, at han har været til møde hos sundhedsministeren. Under tweetet har han vedhæftet et billede, hvor han står ved siden af Magnus Heunicke.
Nadia Jacobsen er medlem af Socialdemokratiets Regnbuenetværk. Den 6. januar 2023 skriver han på Facebook, at han “har i Regnbuenetværket mødt både vores ligestillings minister og sundhedsminister, og fået talt om transkønnede udfordringer i det danske samfund”.
Og den 2. august 2022 skrev han på X i et svar til en anden X-bruger: ”jeg sidder og arbejder med lovtekster og forhandler med politikere”.
De etablerede medier har igen og igen interviewet Nadia Jacobsen som ekspert i at være “transkønnet” i Danmark
Områderne, som Nadia Jacobsen interviewes om, er bl.a. inklusion af “transpersoner” i sport, “transkønnedes” oplevelser på arbejdsmarkedet, samt oplevet had og modstand mod “transpersoner” i Danmark.
Han er blevet interviewet i en artikel, der ligger på TV2‘s hjemmeside. Han medvirker i to artikler i Jyllands-Posten – her og her – den sidste om “bevidst” “fejlkønning”. I dagbladet Information bliver han interviewet i 1 artikel – om “den svære diskussion om lighed og inklusion” med udgangspunkt i den “transkønnede” OL-vægtløfter Laurel Hubbard, som konkurrerede som “kvinde”, selvom han er en mand. I Informations artikel optræder Nadia Jacobsen som eksperten i, hvordan det påvirker idrætsudøvere. Der bliver ikke spurgt en kvindelig idrætsudøver om, hvad hun mener. Nadia Jacobsen får lov at udtrykke sig om hele spørgsmålet – uimodsagt af kvinder, som inklusionen af “transkvinder” i kvindesport naturligvis påvirker. Han medvirker desuden i 1 artikel i magasinet Zetland.
Nadia Jacobsen medvirker også i 1 radioudsendelse i Radio IIII. Desuden har han været gæst i 4 podcasts: I Radio 24syv’s podcast “Noget på spil: Transkøn”, LGBT-magasinet ”Out & Abouts podcast ”Regnbueland: Nadia Jacobsen – Det er ok at være transkvinde”, Cybernauternes podcast ”Kønskrigerne: Det handler ikke om sport”, og den engelsksprogede podcast ”The Trans Sporter Room – The View from Denmark“, som er lavet af ”LGBTQ Sports Podcast”.
I den sidstnævnte podcast fortæller Nadia Jacobsen, at det var sekretariatschefen for “LGBT+ Danmark” Susanne Branner Jespersen, der fik ham med i DIF-ekspertarbejdsgruppen. Så han lader til at være en, som “LGBT+ Danmark” anbefaler, når man skal finde en “transkvinde”.
Hvad er der så tilbage af retssagen?
Som jeg fortalte tidligere, har Nadia Jacobsens advokat opgivet at få mig dømt efter straffelovens paragraf 267 – den om ærekrænkelser/injurier.
Han vil tilsyneladende nu i stedet bruge min gentagne “fejlkønning” af Jacobsen som et af eksemplerne på, at jeg har “krænket” Jacobsens “ære og person” [dog ikke længere i strafbar grad].
Så vidt jeg kan regne ud, vil han bruge det i forbindelse med, at han vil kræve mig straffet for “uberettiget [at] videregive[r] meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed” (som det er formuleret i straffelovens § 264 d).
Desuden påstår Jacobsens advokat også, at jeg har overtrådt Dataforordningen. Det er der jo heller ikke noget som helst juridisk hold i.
Hvis man ikke kan huske det, så lad mig gentage: I min blog-artikel understregede jeg hele 2 gange, at alt det billed-, video- og tekstmateriale, som jeg omtalte og linkede til i artiklen, lå frit fremme på internettet så sent som dagen før, jeg offentliggjorde artiklen. Enhver kunne se/læse det. Det krævede hverken, at man tilmeldte sig eller loggede på nogen af de pågældende websites.
Der var således ikke tale om, at jeg “uberettiget videregav billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed”.
Jeg har peget på noget, som alle havde mulighed for at se, men som blev forsøgt gjort usigeligt, og som førte til, at folk, der antydede det, blev udgrænset og forsøgt cancelleret – nemlig at den særdeles indflydelsesrige “transkvinde” Nadia Jacobsen er en mand, og at han ikke – som han ellers hårdnakket har påstået igen og igen – er “pænt asexuel og har ingen lyst til sex”, og at hans øvrige opførsel på nettet passer særdeles dårligt med, at han påstår, at han ikke har en fetich.
Noget, som er afgørende at påpege – for at kunne håndhæve pigers og kvinders kønsbaserede rettigheder og grænser, men som også er vigtigt at kunne påpege for vores allesammens ytringsfriheds skyld. At mænd er mænd. Også når de siger, at de er kvinder.
Hvis det skulle kaldes “hævnporno” at dokumentere det, så skulle drengen i Kejserens Nye Klæder vel også anklages for “hævnporno”, fordi han peger på kejseren og siger “Han har jo ikke noget tøj på”?
Hvad var det så, jeg dokumenterede i min artikel om Nadia Jacobsens udgrænsende opførsel og øvrige skriverier på Twitter?
Ikke bare har Nadia Jacobsen politisk magt og indflydelse og megen taletid i medierne. Han har også udskamningsmagt. Han har i høj grad brugt sin magt og indflydelse til at udgrænse de mennesker, som har formastet sig til at påpege, at trans-aktivismen truer børns og kvinders rettigheder og udgør en alvorlig trussel for vores allesammens ytringsfrihed. Hans udskamning og udgrænsning er især gået ud over kvinder.
Det var der i sig selv en god grund til at påvise. Men der var en helt særlig grund til at dokumentere, hvordan Nadia Jacobsen har udgrænset især kritiske kvinder på Twitter/X, fordi det var oprørende, at en person med den mobbende opførsel overfor kvinder var blevet udvalgt til at være med til at udfærdige DBU’s pigediskriminerende “inklusions”-anbefalinger, som netop udgjorde et kæmpeproblem for kvinder – både på banen og i omklædningsrummene, hvor det bl.a. blev foreslået, at man kunne løse problemerne “med et forhæng”.
Herunder har jeg opsummeret, hvad jeg dokumenterede i min blog-artikel om Nadia Jacobsens Twitter-opførsel og øvrige skriverier dér:
Hans udgrænsende og mobbende opførsel:
- Han har foretaget mange, mange udgrænsningsforsøg på Twitter overfor kvinder, der ytrer sig kritisk overfor transkøns-agendaen. (Han forklarer selv, at en “transfob” er en person, der insisterer på at kalde ham en mand. Og der er 74 gange, hvor han stempler en person som “transfob”. “TERF” stempler han personer med 51 gange.)
- Han holder øje med, om hans følgere “liker” noget, som en TERF har skrevet. Når de gør, skriver han, at det “skuffer” ham.
- Han spreder udokumenterede rygter om en kvindelig, lesbisk feminist, kalder hende “kæmpe terf” og truer med, at han kunne “fortælle mange ting fra hendes fortid” fra folk, der “kendte hende rigtig godt”.
- Han forsvarer digital brændemærkning af kritiske “gender criticals”.
- Han skriver, at han “kunne da også have jublet da en über terf fra Enhedslisten døde sidste sommer”. Og at han “kan altså ikke lade være med at være bare lidt glad når for eksempel en transfob stiller træskoene.”
- Han skriver, at alle, der nogensinde vil støtte deres transkønnede venner, bør holde sig langt væk fra kampsportsklubben Female Fight Club, fordi de har lavet et event, hvor kvinder kunne lære kampsport til selvforsvar. Hvorfor? Fordi de understregede, at transkvinder [dvs. mænd, der siger, at de er kvinder] ikke var velkomne.
Hvad han påstår om sig selv:
- Han siger, at han benytter kvinders omklædningsrum. Og at ingen har et problem med det – udover reaktionære mænd.
- Han siger, at han har benyttet dametoiletter.
- Han er en kvinde. Det er ikke noget, han identificerer sig som.
- Han har ikke en fetich. Han får ikke noget seksuelt ud af at tage feminint tøj på.
- Han hader sin penis. Og han ville ønske, at han ikke havde nogen. Hans penis smadrer hans livskvalitet og gør, at han ikke kan overskue sex. Han kan ikke bruge sin penis pga. dysfori.
- Hele 23 gange har han påstået på X, at han er aseksuel. Fx skriver han, at han er “pænt asexuel og har ingen lyst til sex”.
- En Twitter-bruger, der siger, at Jacobsen reducerer kvinder til et fetich-kostume, får at vide, at han har ”mærkelige fantasier på andres vegne”.
Mere generelle påstande fra hans side:
- At han har et “F” i sine papirer, er statens anerkendelse af, at han er en kvinde. Derfor har ingen ret til at kalde ham en mand.
- Transkvinder har ikke AGP. [AGP er en forkortelse for autogynefili (på engelsk: ”autogynephilia”). Ordet betyder ”(en mands) tiltrækning til sig selv som kvinde”. Den fetich dyrker nogle mænd bl.a. indenfor en særlig pornogenre, der går under navne som ”sissy porn”, ”sissification” og ”forced feminization”. Og der er en del mennesker, der mener, at den lyst kan ligge til grund for mænds ønske om at ”skifte køn”.]
- De mænd, der har en fetich for dametøj, er ikke transkvinder. Og det er ikke mænd med fetich for dametøj, der kommer ud i offentligheden. De, der kommer ud i offentligheden, er transkvinder.
Hvad viser billederne så? Og hvorfor var det afgørende, at de kom med i min blog-artikel?
Billederne skulle med i blog-artiklen for at dokumentere, at den særdeles indflydelsesrige “transkvinde”, som DBU havde udvalgt til en post i den arbejdsgruppe, som udfærdigede DBU’s pigediskriminerende “inklusions”-anbefalinger, var en mand, der ikke bare har repostet transvestisme-sissy-fetich-fokuseret indhold, men også selv har produceret det – og lagt det ud frit tilgængeligt på internettet.
Og at den mand bliver verbalt aggressiv og udgrænsende, når nogen så meget som bare antyder, at der kan være en fetich involveret i mænds ønske at “skifte køn” til kvinder.
Billederne dokumenterer, at der er en ekstrem modsætning mellem, hvad Nadia Jacobsen påstår om sig selv på fx Twitter/X, og hvordan han opfører sig andre steder – ikke privat, men blot rettet mod et andet publikum.
(Beskrivelserne af, hvad man kunne se på billederne og videoerne, kan man stadig finde i min blog-artikel.)
Grunden til, at jeg sidenhen valgte at fjerne billederne, var ikke, at de var ulovlige for mig at vise, men at jeg vurderede, at min blog kunne blive anmeldt og blokeret igen hos min nye hosting-udbyder, efter at min første hosting-udbyder One.com og de næste to havde fjernet dem – efter anmeldelser fra trans-aktivister knyttet til Nadia Jacobsen.
I januar pralede Nadia Jacobsen med det på Bluesky. Han skrev:
“Vi fik i samlet flok lukket hendes blog på 3 forskellige hosts.”
I øvrigt havde jeg fjernet de eksplicit pornografiske dele af billederne, inden jeg offentliggjorde artiklen.
Det er blevet påstået, at jeg kun fandt billederne, fordi jeg gik på en lang, besværlig internet-jagt. Men det er ikke tilfældet. Grunden til, at det kunne fremstå sådan, var, at jeg for det første ville gøre det meget tydeligt, at billederne lå frit fremme på internettet og på ingen måde var svære at finde, hvis man vidste bare en lille smule om kategorierne indenfor fetich-porno.
For det andet var det afgørende for mig at vise, at det rent faktisk var Nadia Jacobsen selv, der havde lagt billederne og videoerne ud på nettet, hvad han og hans advokat jo heller ikke på noget tidspunkt har bestridt i forbindelse med retssagen.
Og at Nadia Jacobsen selv på den ene af sine 2 Flickr-profiler (som han havde i sit eget navn) havde angivet nogle af sine andre profilnavne, som han benyttede der, hvor han offentliggjorde transvestisme-fetich-fokuserede pornografiske billeder/videoer.
Desuden skulle man blot søge på ”Nadia Jacobsen tgirl”. Så viste Google, at der fandtes en side på trans-porno-sitet “aShemaleTube.com” med profilnavnet “Nadia jacobsen”. Der havde han lagt 13 videoer, der – som jeg jo har pointeret igen og igen – lå frit tilgængelige for alle, helt uden krav om nogen form for tilmelding eller login. Den ene af videoerne var på det tidspunkt blevet set hele 27.618 gange.
Faktisk var det meget nemt at finde billederne, også uden at man anede noget som helst om fetich-porno. Det kunne ske ved et tilfælde. Hvis man glemte det lille 3-tal til sidst i hans Twitter-profil og i stedet kom til at søge på Twitter efter “nadiajacobsen” i stedet for “nadiajacobsen3” – hvilket jeg naturligvis også forklarede i blog-artiklen – dukkede der en række pornografiske billeder af Jacobsen frem.
Som jeg også understregede hele 3 gange i artiklen, må mænd med transvestisme-fetich naturligvis godt må dyrke den med folk, der samtykker. Men deres fetich gør dem ikke til kvinder.
Vi bliver nødt til at kunne tale åbent om, at en mands lyst til at fremstå som kvinde kan være relateret til en fetich.
Det kan ikke være rigtigt, at de mennesker, der siger dette højt, skal udgrænses på nettet, anklages for at være “transfober” og tavsgøres. Det bør være muligt at tale om, at årsagen til, at mænd går i kvindetøj, kan være fetich-relateret.
Ellers kan vi ikke træffe de rette beslutninger som samfund.
Afsluttende bemærkninger
Lad mig afslutte med det spørgsmål, som jeg afsluttede min oprindelige blog-artikel med, og som Nadia Jacobsen finder “ærekrænkende”, men som jeg anser for helt, helt afgørende at kunne stille:
Hvor længe endnu skal piger og kvinder finde sig i at blive gaslightet af mennesker, der benægter, at det kan være fetichistisk motiveret, når mænd ønsker at fremstå som kvinder?
*****
PS. “Hovedforhandlingen” i retsagen – dvs. den del af retssagen, der finder sted i en retssal – er fastlagt til at skulle foregå i Retten i Lyngby den 12. august i år kl. 9.15-15.00. Og den er offentlig.
——————————————————————–
Her er en samlet oversigt over efterspillet efter min “famøse” afslørende artikel:
6. marts 2024: Jeg offentliggjorde min “famøse” artikel:
Afsløring: En mand, som der findes pornografiske, fetich-fokuserede videoer af til offentligt skue på nettet, har medvirket til at udfærdige DBU’s nye, “inklusive” anbefalinger om at lukke mænd ind i pigers omklædningsrum – kun adskilt af et forhæng — Få dokumentationen her …
17. mart 2024:
“Nadia Jacobsen skriver nu, at en injuriesag mod mig skal afskrække “alle andre anti trans aktivister fra nogensinde at gøre det samme mod andre” – Og nu er en transaktivist begyndt at inddrage min familie — Læs dokumentationen her …“
10. april 2024:
“Endnu flere canceleringsforsøg: Jeg har “bortcensureret” nogle af billederne i min egen “famøse” artikel om DBU og flyttet transkoen.dk – Teksten i artiklen er imidlertid fuldstændig den samme som oprindeligt — Her får du fortællingen og forklaringerne …“
15. april 2024:
“Nu er Nadia Jacobsen begyndt at samle penge ind til at føre injuriesag mod mig“
21. september 2024:
Nu får vi – mig bekendt – Danmarks første straffesag med civil påtale om “fejlkønning”. — En mand føler sig krænket og chikaneret af (bl.a.) – gentagne gange – at blive omtalt som en mand. — Som mange nok ved, er jeg blevet stævnet af ”transkvinden” Nadia Jacobsen. Herunder ses alle de steder i Nadia Jacobsens stævning mod mig, der handler om ”fejlkønning” …
16. oktober 2024:
Radio-indslag i Radio4 om retssagen mod mig: Uafhængig, ekstern universitetslektor i jura og advokatfuldmægtig Klaus Josefsen udtaler sig om retssagen mod mig – “Civilsag om ‘fejlkønning’: Hvilken betydning kan det have i fremtiden?”
26. februar 2025:
Retssagen anlagt mod mig blev nævnt i Folketingssalen 2 gange i går – af Dina Myrup Raabjerg og Mette Thiesen. Tak! — Se det her.
18. maj 2025:
Advokatskift udløser nye omkostninger for mig – Jeg må indsamle flere penge.
