I UK har afdelingen for “resident doctors” (tidligere kaldet “junior doctors”) i den britiske lægeforening “The British Medical Association” (BMA) vedtaget en resolution, der fordømmer den britiske højesteretsdom, som definerer kategorien “kvinde” baseret på biologisk køn, for at være “scientifically illiterate” – dvs. videnskabeligt uvidende på analfabet-niveau.
Så jeg har kigget lidt på, hvad der foregår på lægeområdet i DK.
Jeg fandt et spørgeskema med overskriften “At være transkønnet i Danmark”, som nogle medicinstuderende i forgårs annoncerede i Facebook-gruppen “Åbne transpersoner i Danmark” (som alle og enhver kan læse med i).

Disse medicinstuderende skriver, at de har udfærdiget spørgeskemaet i forbindelse med deres fag “Basal Klinisk Sexologi”.
Medmindre der findes et andet fag på et medicinstudiet i DK, der hedder netop det – hvad jeg ikke kan se, at der gør, men jeg kan jo tage fejl – ser det i stedet ud til at være faget “Basal og klinisk sexologi”, som udbydes på KANDIDAT-delen af medicinstudiet på Københavns Universitet.
En af de to ansvarlige for kurset er børnekønsskiftelæge Mette Ewers Haahr.
Herunder har jeg besvaret nogle af spørgsmålene.
Det skal understreges, at jeg IKKE har indsendt min besvarelse af spørgeskemaet, da jeg ikke ønsker at genere disse unge medicinstuderende. De er kun symptomer på noget. De er ikke de egentlige ansvarlige. Så mine svar skal IKKE ses som en hverken direkte eller indirekte opfordring til at besvare spørgeskemaet. Jeg syntes bare, det var oplagt at formidle mine pointer på den måde denne gang.
——————————-
Her kommer som sagt nogle af spørgsmålene fra spørgeskemaet – og mine svar:
SPØRGSMÅL:
Hvornår begyndte du at identificere dig som transkønnet, og hvordan blev det modtaget af dine omgivelser?
Mit svar:
Der er ingen, der er “transkønnede”. Men selv hvis man mente, at der var nogen, der var “transkønnede”, er jeg dybt chokeret over, at medicinstuderende på kandidatdelen ikke starter med at definere, hvad de mener, at “transkønnethed” er – og ikke er.
SPØRGSMÅL:
Har du oplevet situationer, hvor folk har nægtet at bruge dit rigtige navn eller dine pronomener? Uddyb gerne.
Mit svar:
Jeg er chokeret over, at medicinstuderende på kandidatdelen tager det for givet, at folk bør bruge en persons “rigtige pronominer” – altså de ikke-biologisk korrekte pronominer. Og at medicinstuderende på kandidatdelen fremstiller det som moralsk korrekt at presse piger og kvinder til at undlade at kalde mænd det, som de er – nemlig mænd. Der er en afgørende risikoforskel på mænd og kvinder.
SPØRGSMÅL:
Føler du dig tryg i det offentlige rum – fx på toilettet, i omklædningsrum eller ved sociale arrangementer? Uddyb gerne.
Mit svar:
Det er chokerende, at I slet ikke forholder jer til, at piger og kvinder kan føle sig utrygge – og være i fare, hvis mænd, der siger, at de er kvinder, får adgang til kvinders enemærker. I nævner selv omklædningsrum. Tænk jer nu om.
SPØRGSMÅL:
Har du oplevet hate speech eller chikane? Uddyb gerne.
Mit svar:
Igen: I har ikke defineret, hvad en “transperson” er – og ikke er. Chokerende.
SPØRGSMÅL:
Hvis du kunne ændre én ting i samfundet, som ville gøre livet lettere for transpersoner – hvad skulle det være?
Mit svar:
Jeg ville ønske, at medicinstuderende på kandidatdelen ikke slugte trans-aktivismens manipulationer af virkeligheden råt. Det er meget, meget foruroligende. Gå ind og læs på min blog “Transkøn – Det med småt” – her: https://www.transkoen.dk/ – eller hør mig, da jeg var gæst i BT’s podcast under overskriften “Vi steriliserer homoseksuelle børn” – om hvilke konsekvenser den britiske børnelæges Hilary Cass’ systematiske gennemgang af al den medicinske litteratur på transkønsfeltet i hele verden (i daglig tale kaldet “The Cass Review”) burde få i Danmark. Det lover ikke godt for tilliden til læger i Danmark, hvis I ikke åbner øjnene for, at det, der foregår på transkønsområdet, om få år vil blive set som den største skandale i lægevidenskabens historie. Større end Det Hvide Snit. Læger lemlæster og steriliserer unge mennesker, som er homoseksuelle, autister og/eller har været ude for seksuelt misbrug. Det må naturligvis stoppe. Vågn op.