Børnekønsskifte i Danmark er sket i blinde, og det har lægerne selv vidst siden 2020: Allerede tilbage i 2020 stillede Weekendavisens journalist Søren Villemoes spørgsmålet “Hvad gør man i Danmark for at sikre, at man ikke kommer til at give varige ændringer til … ja, med krydshormoner til unge?” til overlæge Mette Ewers Haahr, som har udviklet og er leder af kønsskiftetilbuddet til Danmarks børn og teenagere. Hun svarede, at man i praksis giver stophormoner og krydshormoner til børn i blinde. Hendes forbløffende svar gav ikke anledning til nogen som helst opfølgning fra Søren Villemoes’ side.

Se det ske i et videoklip: Klik her >>

NB: Det nytter ikke noget at klikke på billedet. Klik i stedet her >>

—————–

Interviewet foregik i tilknytning til CPH:DOX’s visning af den franske dokumentar “Little Girl”, der – som man nok kan regne ud – handler om en lille dreng, der bliver transet om til en pige.

Det var en paneldebat, som havde følgende overskrift:

“Hvad skal forældre stille op, når børn er født med det forkerte køn?”

—————–

At Mette Ewers Haahr er leder af Sexologisk Klinik kan man læse i denne Berlingske-artikel: https://www.berlingske.dk/debatinterview/unge-vaeltede-ind-paa-sexologisk-klinik-for-at-skifte-koen-nu . Og på “Blackbird Institute”, hvor hun underviser, bliver hun præsenteret sådan her: “Det er Mette, der har udviklet og leder kønsskiftetilbuddet til børn i Danmark.” Det står her: https://blackbirdinstitute.dk/contact/undervisere/underviser-mette-ewers-haahr/
Det er på Sexologisk Klinik, at man behandler alle Danmarks børn og teenagere, der lider af kønsdysfori.

—————–

Her er en ordret afskrift af, hvad der bliver sagt i videoklippet:

Journalist Søren Villemoes:

”Har vi nogen … Kender vi nogen eksempler herhjemme på folk, der har fået krydshormoner i en ung alder, som så siden har fortrudt det?”

Overlæge Mette Ewers Haahr:

”Ja, vi har eksempler på, at der er nogen, der har stoppet deres behandling. Om de har fortrudt det, det er jeg ikke helt sikker på. Mange af dem siger, at det var en fase, de … Eller at det var noget … At det var en udvikling, som de skulle igennem. Men vi har kun meget, meget få, der har haft … der har fået varige ændringer, som de så er nødt til at leve med. Og resten, de stoppede inden, at de fik de varige ændringer.”

Journalist Søren Villemoes:

”Men noget, som man taler meget pm blandt kritikere af det her med at give … at diagnosticere børn og unge med kønsdysfori, det er, at der har været sådan en kraftig stigning, især blandt unge … hvad kan man sige … unge piger, som så identificerer sig som drenge, særligt i England. Og at det så skulle være udtryk for, at det ligesom er en trend, som ligesom vil gå over igen. Altså, hvad tænker du? For det første, hvad tænker du om det? Og er det rigtigt, at der er sådan en stigning, der måske kan være afhængig af trends? Og i så fald, hvad gør man i Danmark for at sikre, at man ikke kommer til at give varige ændringer til … ja, med krydshormoner til unge?”

Overlæge Mette Ewers Haahr:

”Ja, det er rigtigt, at der har været en meget stor stigning hen over de sidste 5-10 år i dem, der er tildelt kønnet pige ved fødslen. De søger den her behandling … altså det med at ændre deres krop … i langt større grad end drenge. I Danmark er det 75 %, der er piger, og 25 %, der er drenge, der får … eller som vi får henvist. Og det er noget, som vi sammen med de andre nordiske lande og Holland har en del samarbejde omkring i forhold til at finde ud af, hvad mon der egentlig er på spil. Er de her personer transkønnede, eller er det måske noget andet, der indvirker på det her ønske? Det er faktisk ikke noget, som vi har et godt svar på lige aktuelt. Og det er jo også vigtigt for mig at sige, at når vi udreder, så kan vi ikke på nogen måde 100 % sige, at det her, det er stabilt. Vi kan høre på, hvordan barnet har det. At det har været vedvarende. Og så sige: ’Jamen altså, i den nuværende situation så vurderes det at være rigtigt at begynde en hormonbehandling. Men om det er stabilt resten af livet, det har vi ingen chance for at vurdere. Og det er sådan, vi må se på det lige for tiden.”

Journalist Søren Villemoes:

”Yes … Jamen så vil jeg sige tak indtil videre.”

—————-

Fuld varedeklaration: Jeg er Søren Villemoes’ tante, men vi har ikke haft noget med hinanden at gøre i flere år.

—————-