Hvad siger Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen, til dette? Er du bekendt med, at dette her er foregået, Tom? Og er der tale om en fejl? — Ved et tilfælde opdagede jeg, at Berlingske har skjult (NB: Ikke slettet, men skjult) nedenstående kommentarer fra mig og en række andre personer til Berlingskes opslag om avisens artikel med interviewet med den kvindekøns-imiterende mand Ninna Fedder Helsinghoff.

At Berlingske har skjult kommentarerne, har den konsekvens, at ingen andre end personernes egne Facebook-venner kan se deres kommentarer. Men personerne er sandsynligvis selv lykkeligt uvidende om, at deres kommentarer er blevet skjult, for de kan stadig selv se dem, og deres venner kan også svare på dem.

Når Berlingske har skjult ens kommentarer uden at slette den, tror man stadig, at alle læsere af Berlingskes Facebook-opslag kan læse ens kommentarer. Men nej. Man skriver nu bare til dem, man plejer at diskutere med. Nu bare via Berlingskes opslag – i stedet for på ens egen profil. Nu bidrager man til at skabe trafik på Berlingskes opslag. Men man skriver ikke til Berlingskes andre læsere. Det, man skriver, er usynligt for dem.

Berlingske har nogle debatretningslinjer, hvor de skriver, hvad der kan føre til, at en kommentar bliver slettet. Men de fortæller ikke, at de i stedet kan vælge at skjule kommentarer, så man stadig tror, at ens kommentar kan ses af alle, selvom den nu er usynlig for alle andre end én selv og ens Facebook-venner.

Jeg har sammenlignet de kommentarer, jeg selv kan se på Berlingskes opslag, med de kommentarer, som to andre personer, som jeg ikke er Facebook-venner med, kan se samme sted.

Og det har vist sig, at det gælder for følgende af mine Facebook-venner, at deres (og mine egne) kommentarer ikke er synlige for alle på Facebook:

Annette Ilskov-Jensen
Merethe Lillith Olesen
Christina Høj Christoffersen
Jonathan Sølund Elikashvili Blangstrup
Karen West
Søs Lihn Nielsen
Emma Louise
Jon Funder de Linde

Der kan være tale om endnu flere personer. De eneste, for hvilke jeg har kunnet opdage usynliggørelsen af deres kommentarer, er dem, som jeg selv er Facebook-venner med.

—————

En ting er, at Berlingske kan vælge at slette kommentarer og lukke kommentarsporet. Noget helt, helt andet er, at man skjuler for folk, at man har bortcensureret deres kommentarer for alle andre end dem selv og deres venner.

Hvorfor skal man skrive kommentarer på Berlingskes Facebook-opslag, hvis man i nogle tilfælde bare sidder og debatterer med sine egne venner – nu via Berlingskes opslag – og giver trafik til Berlingskes Facebook-side – uden at ens kommentarer kan ses af Berlingskes andre læsere?

——-

Her er opslaget, hvor ovenstående kommentarer nu er usynlige for alle andre end personerne selv og deres Facebook-venner: https://www.facebook.com/berlingske/posts/pfbid02EqP7F4UCYYzfd1HfqF7Cb4YvFhuTBQmUq4vBp8BnFszEZbUhHA2kkxtzVcrHhq2Cl

Her kan man læse Berlingskes debatretningslinjer (hvor der kun står noget om sletning af kommentarer, ikke hemmelig usynliggørelse af dem): https://www.berlingske.dk/opinion/debatretningslinjer-paa-berlingskes-sociale-medier