I den videnskabelige artikel “Trans-Identification and Anorexia Nervosa as Maladaptive Attempts to Resolve Developmental Conflicts in Female Adolescence” fremlægger forfatterne en teori om årsagen til den markante stigning i trans-identifikation blandt unge piger.
De sammenligner kønsdysfori med anoreksi og finder en lang række ligheder.
Forfatterne påpeger, at fagpersoner, der arbejder med unge med kønsdysfori, bør sørge for at sætte sig grundigt ind i de komplekse dynamikker, der er på spil hos piger i teenagealderen.
Her kommer en opsummering af artiklen:
“Udviklingen af en stabil kvindelig identitet i puberteten er yderst kompleks, krævende, modtagelig for forstyrrelser og ledsaget af kriser. Pigers pubertet skaber alvorlige udfordringer, som alle piger er tvunget til at finde en måde at navigere igennem. Det er udbredt, at der opstår midlertidige kriser i denne fase af pigers liv, fordi de skal forsøge at finde en måde at navigere i deres forandrede kroppe og de måder, familier, jævnaldrende og samfundet reagerer på disse ændringer.
At en pige kommer succesfuldt igennem denne afgørende fase i sin psykosociale og identitetsmæssige udvikling kræver, at hun har en høj grad af villighed til forandring og fleksibilitet samt avancerede følelsesmæssige færdigheder og evne til selvregulering.
Når en ung pige ikke formår at håndtere disse udfordringer succesfuldt, kan der opstå alvorlige lidelser, herunder anoreksi og kønsdysfori, hvor psykologiske konflikter projiceres på kroppen.
Begge de to lidelser kan fungere som en slags udvej, der anvendes, når en pige ikke kan finde en måde at acceptere sin kvindelige krops udvikling på.
Dog kan diagnosen “kønsdysfori” tilbyde hende flere samfundsmæssige fordele i vore dages kultur.
Den moderne diagnose kønsdysfori eller trans-identifikation tilbyder to afgørende fordele, som anoreksi og bulimi ikke byder på.
For det første er projektionsfladen for kønsinkongruens mere mangfoldig sammenlignet med spiseforstyrrelser, og grænserne søges ikke kun, men overskrides på en meget konkret, ikke kun symbolsk måde.
For det andet er kønsinkongruens og ‘at være trans’ i øjeblikket ekstremt socialt og politisk legitimeret, og det er i de seneste år blevet defineret som et menneskerettighedsspørgsmål.
Som følge heraf oplever de berørte stærk ekstern bekræftelse og positiv forstærkning.
Og ligesom det er tilfældet med anoreksi, tilbydes pubertetspiger en anden, om end særdeles drastisk mulighed for at undgå at håndtere modningsrelaterede ændringer og udviklingsopgaver og for at udtrykke deres individuelle forpinthed i en form, der er accepteret i vores tid og kultur.
Baseret på deres kliniske arbejde med den type patienter observerer artiklens forfattere, at trans-identifikation hos unge piger kan afspejle et ønske om at undgå udfordringerne ved den kvindelig pubertet snarere end en dyb identifikation med maskulinitet.
Selvom der er en udtalt afvisning af den kvindelige krop og/eller den kvindelige kønsrolle, er der ofte ingen udtalt længsel efter de primære eller sågar sekundære fysiske karakteristika hos det modsatte køn.
Artiklens forfatter hævder ikke, at der er en enkelt årsag til stigningen i kønsdysfori hos alle unge kvinder. I stedet ser de flere veje til udviklingen af trans-identifikation hos unge – med følgende fælles årsager:
– En midlertidig ungdomsmodningskrise, som er opstået som følge af, at personen ikke har formået at håndtere de udviklingsopgaver, som puberteten byder på
– At personen føler, at vedkommende ikke passer ind i forventningerne til vedkommendes køn
– Seksualitetsrelaterede problemer (fx internaliseret homofobi eller særegenheder ved seksuelle præferencer, især hos teenagedrenge)
– Psykiatriske tilstande (f.eks. autismespektrumforstyrrelse, traumer, personlighedsforstyrrelse)
Forfatterne noterer sig og uddyber de mange ligheder mellem anoreksi og kønsdysfori – bl.a. at begge de to lidelser involverer forstyrrelser i kropsbilledet, hvor aggression vendes indad mod ens eget selv, men også udad mod betydningsfulde andre.
Artiklen munder ud i konkrete forslag til, hvad børnelæger, børne- og ungdomspsykiatere, gynækologer og andre sundhedspersoner kan gøre for at hjælpe piger med at navigere i puberteten på en måde, der forebygger eller afbøder disse udviklingskriser.
Artiklens forfattere advarer fagpersoner om, at i de allerfleste tilfælde er kønsdysfori, der opstår omkring puberteten, sandsynligvis midlertidig og repræsenterer en modningskrise eller en usikkerhed om seksuel identitet snarere end køns-identitet.
Forfatterne kritiserer den kønsbekræftende behandling for unge, som er fokuseret på levering af fysiske kropsmodifikationer, og påpeger, at den er uforenelig med principperne for ungdomsudvikling.
De fremhæver vigtigheden af at håndtere ungdomskønsdysfori inden for en udviklingsmæssig forståelsesramme, anerkende kompleksiteten af ungdomsoplevelser og indse behovet for skræddersyede interventioner, der adresserer underliggende konflikter og fremmer hensigtsmæssige mestringsstrategier.
————————–
Jeg kan anbefale artiklen varmt. Nej, det er en underdrivelse. Jeg mener, at den er fuldkommen obligatorisk læsning.
Den er ganske enkelt fyldt med guldkorn, som ovenstående opsummering desværre på ingen måde kan give indtryk af.
Nedenfor har jeg derfor lavet en lille samling af nogle af overskrifterne i artiklen, som måske kan fungere som en lille appetitvækker:
—————
Artiklen er oprindeligt på tysk, men den er blevet oversat til engelsk af organisationen SEGM (Society for Evidence-Based Gender Medicine), som jeg selv er medlem af.
Her er artiklen – oversat til engelsk af SEGM: https://segm.org/sites/default/files/2024-03/korte_gille_heft_2023-3-4_engl.pdf
Her er SEGM’s anbefaling af artiklen: https://segm.org/gender-dysphoria-anorexia-korte-gille-elective-affinities
