Når et menneske får en spiseforstyrrelse, kan det være helt, helt afgørende at undersøge, om personen også har autisme.
Fx kan man på Social- og Boligstyrelsens websted Social.dk finde en side med overskriften “Spiseforstyrrelse og autisme“, hvor der står:
“Vejen ud af en spiseforstyrrelse kan være særligt svær, hvis man også har autisme.”
I den artikel kan man også læse om sammenfaldet og fællestrækkene mellem anoreksi og autisme, og at:
“Det tyder derfor på, at der er en genetisk sammenhæng mellem autisme og anoreksi, men forskningen har ikke kunnet pege på den specifikke sammenhæng.”
På fagforeningen Socialpædagogernes hjemmeside kan man også finde en artikel fra juni måned 2024 om sammenfaldet mellem autisme og spiseforstyrrelser. Den artikel har overskriften “Autisme rimer på spiseforstyrrelse: Få svaret på hvorfor“.
I den artikel fortæller Loa Clausen om de tre faktorer ved autisme, som man som socialpædagog skal være opmærksom på.
Loa Clausen er psykolog, ph.d. og seniorforsker ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.
På Loa Clausens forskerprofil har hun selv skrevet, at hun “har arbejdet klinisk og forskningsmæssigt med spiseforstyrrelser og andre psykiatriske lidelser siden 1998.”
Og 2 af de videnskabelige studier, hun har været medforfatter på, har bl.a. handlet om autisme – et studie fra 2021 og et andet også fra 2021.
Tilbage til artiklen på fagforeningen Socialpædagogernes hjemmeside …
I den artikel fortæller Loa Clausen bl.a. følgende:
“Konkret tænkning åbner dørene for anoreksi
Mange mennesker med autisme tænker og opfatter verden meget konkret. Derfor kan det også være meningsfuldt for disse mennesker at forholde sig til kun at skulle spise på en bestemt måde, på bestemte tidspunkter og kun nogle bestemte madvarer.
Men netop denne konkrethed i tænkningen ’matcher’ også med anoreksi. Her går systematik og regeltænkning igen, og anoreksi er derfor også den typiske spiseforstyrrelse, man ser hos mennesker med autisme eller autismelignende træk.”
Og i december 2024 havde Politiken en artikel om en 19-årig, der havde været ved at dø af anoreksi. Som der står i artiklen:
“Først efter to års indlæggelse erkendte lægerne i Odense, at hun har autisme og derfor skulle behandles anderledes for sin spiseforstyrrelse. Anoreksi og autisme hænger ellers ofte sammen, viser en rapport udarbejdet i naboregionen.”
Rapporten, som omtales i artiklen, er fra 2022. Den er udarbejdet af Specialområde Autisme i Region Midtjylland og har titlen “Autisme og spiseforstyrrelser – En undersøgelse med fokus på autistiske kvinder med anoreksi eller atypiske spiseforstyrrelser“.
I rapporten lyder en af konklusionerne:
“Et af de mest velunderbyggede fund i denne kvalitative undersøgelse er en hypotese om, at tidligere diagnosticering af autisme kan medvirke til at forebygge udviklingen af spiseforstyrrelser hos autistiske kvinder.”
Og hvis det skal lykkes at diagnosticere disse unge piger tidligere, anbefaler rapporten bl.a., at man er opmærksom på følgende:
“Nogle autismesymptomer fremtræder mindre tydeligt, og det er vigtigt at have kendskab til hvordan autisme kan fremtræde mere subtilt hos fx kvinder.”
Sammenfaldet mellem autisme og anoreksi har man i forskerkredse været opmærksom på længe. Bl.a. blev der helt tilbage i 2015 lavet et “systematic review and meta-analysis” – altså en gennemgang af forskningslitteraturen på området – som havde overskriften “Using the Autism-Spectrum Quotient to Measure Autistic Traits in Anorexia Nervosa: A Systematic Review and Meta-Analysis“.
Sammenfald mellem spiseforstyrrelser og “transkønnethed”
Der er også et stort sammenfald mellem spiseforstyrrelser og “kønsdysfori” eller “trans”-identifikation. Men det sammenfald er ikke så belejligt for trans-aktivismen. For autisme er en udviklingsforstyrrelse. Og når man har en udviklingsforstyrrelse, kan man være forsinket i ens udvikling sammenlignet med andre. Og det vil bl.a. sige, at ens mulighed for at overskue konsekvenserne af ens beslutninger kan være kompromitteret.
Og det kan få fundamentet til at skride under al “kønsbekræftende behandling” – ikke bare den til børn – fordi grundlaget for behandlingsmodellen er, at man ikke må sætte spørgsmålstegn ved, at en person, der siger, at vedkommende er “transkønnet”, rent faktisk også er det.
De 3 nye danske videnskabelige artikler
I Danmark har man fra 2023-2025 lavet omfattende studier, hvis formål det har været at undersøge sammenfaldet mellem kønsdysfori og spiseforstyrrelser. Og førnævnte psykolog Loa Clausen har været medforfatter på studierne.
Hun har jo selv angivet, at hun “har arbejdet klinisk og forskningsmæssigt med spiseforstyrrelser og andre psykiatriske lidelser siden 1998”. Hun har desuden været medforfatter på 2 videnskabelige artikler om autisme, og hun har givet gode råd i et fagblad til socialpædagoger om autisme og spiseforstyrrelser.
Derfor er det særdeles besynderligt, synes jeg, at hun viser sig at have været medforfatter på hele 3 nye danske, videnskabelige artikler (se nedenfor), som beskæftiger sig med spiseforstyrrelser og “transkønnede” personer – uden at autisme nævnes med et eneste ord i nogen af de 3 artikler.
De 3 artikler har til sammen dannet grundlaget for en ph.d.-afhandling for den ph.d.-studerende Sofie Rasmussen, som Loa Clausen ovenikøbet har været en af de to ph.d-vejledere for.
Ph.d.-afhandlingens overordnede tese er, at der er en højere forekomst af “transkønnede og nonbinære” personer, der lider af spiseforstyrrelser – og at “Det er således vigtigt fortsat at fokusere på den øgede risiko for spiseforstyrrelser i denne gruppe, da det ser ud til, at der er et udækket behandlingsbehov”.
Det viser sig også, at der i en af de videnskabelige artikler udtrykkes en konklusion, der passer perfekt ind i det, som trans-aktivister (bl.a. trans-aktivistiske læger) gerne vil høre. Den konklusion kommer vi til lige om lidt.
De 3 artikler, der er tale om, er følgende – oplistet i kronologisk orden:
Artikel nr. 1, fra 2023:
“Eating disorder symptomatology among transgender individuals: a systematic review and meta-analysis”
(Forfattere: Sofie M. Rasmussen, Martin K. Dalgaard, Mia Rolof, Mette Pinholt , Conni Skrubbeltrang, Loa Clausen og Gry Kjærsdam Telléus)
Artikel nr. 2 fra 2024:
“Transgender and gender‐diverse identity in patients with eating disorders: A national cross‐sectional study“
(Forfattere: Sofie M. Rasmussen, Loa Clausen, Astrid D. Højgaard, Maria L. Pop, Mikkel K. Kjeldsen,| Jeanie M. Egedal, Gry Kjærsdam Telléus)
Artikel nr. 3 fra 2025:
“Eating disorder symptomatology among transgender and gender-diverse individuals: a cross-sectional study”
(Forfattere: Sofie Martine Rasmussen, Loa Clausen, Maria L. Pop, Astrid D. Højgaard, Mikkel K. Kjeldsen, Gry Kjærsdam Telléus)
Lad mig gentage: “Autisme” nævnes ikke med ét ord (heller ikke i afarter som fx “autis” el. lignende) i nogen af de 3 artikler eller i ph.d.-afhandlingen selv.
Hele konklusionen i abstractet fra artikel #3 fra 2025 lyder oversat til dansk således [NB: Fremhævningen er min]:
“De transkønnede og kønsdiverse personer lod til at have uforholdsmæssigt høje niveauer af spiseforstyrrelsessymptomer og havde spise- og kostvaner, som primært havde kønsbekræftelse til formål, hvilket potentielt øger risikoen for at udvikle spiseforstyrrelser. Kønstransition og kønsoverensstemmelse lader til at være vigtige faktorer at overveje i forhold til spiseforstyrrelsessymptomer. Derfor tyder det på, at kønsbekræftende behandling for transkønnede og kønsdiverse personer er afgørende for at reducere eller forhindre udviklingen af spiseforstyrrelser.”
Den konklusion er præcis den, som alle trans-aktivister og trans-allies gerne vil høre. Men den konklusion er man nået frem til i en række studier, der fuldstændigt undlader at beskæftige sig med autisme-aspektet.
Ph.d.-afhandlingen og de 3 undersøgelser, som den baserer sig på, handler som sagt om sammenhængen mellem kønsidentitet og spiseforstyrrelser. Men den undersøger slet ikke, om den underliggende årsag til sammenhængen (helt eller delvist) er, at der er en øget forekomst af mennesker med autisme i de to grupperinger. Som sagt nævner den ikke autisme med ét ord.
Man kan undre sig over, hvorfor forskere, der udmærket er klar over, at der er et stort sammenfald mellem autisme og spiseforstyrrelser, vælger at se bort fra det sammenfald.
Kan det have noget at gøre med, hvem forfattergruppen bag studierne har søgt “ekspertviden” hos? Det vender vi tilbage til om lidt.
Den særlige sårbarhed hos mennesker med autisme
Mennesker med autisme er særligt sårbare overfor at blive serveret en specifik årsagsforklaring/løsningsmodel. Det skyldes, at de har mangler indenfor kognitiv fleksibilitet (på engelsk: “set shifting”).
(Det kan man bl.a. læse om i dette og dette videnskabelige studie.)
Derfor har de sandsynligvis en forstærket tendens til at opleve en placeboeffekt. Hvis de får at vide, at de vil få det bedre af en given behandling, så vil de sandsynligvis også fortælle sig selv, at de har det bedre, efter at de har modtaget behandlingen. I al fald i et godt stykke tid.
Dette skal også ses i lyset af, at mennesker med autisme også ofte har det, man kalder “aleksitymi” – dvs. en nedsat evne til at mærke og udtrykke deres egne følelser.
(Studier, der viser en øget forekomst af aleksitymi hos mennesker med autisme kan fx findes her og her.)
Mennesker med autisme, som modtager “kønsbekræftende behandling”, får det måske bedre med sig selv – ikke fordi de er blevet mere “kønstransitioneret”, men fordi de er blevet medlem af en slags kult, hvor der er mere eller mindre faste regler for, hvad man skal mene og sige, og hvordan man skal opføre sig. Og pludselig er deres sociale akavethed, som har gjort dem så ensomme, forvandlet til en nærmest hellig identitet, som hyldes i medier og blandt omgivelserne. Så længe de ikke udfordrer kultens overbevisninger.
Men da “kønsbekræftende behandling” fører til hormonel og kirurgisk lemlæstelse og i mange tilfælde ender i sterilitet, er det ganske og aldeles uetisk at give dem den behandling – i stedet for at hjælpe dem med deres ensomhed på en måde, der ikke ødelægger deres kroppe.
Videnskab – udgivelsesgodkendt af trans-aktivist?
Fra 1539 til 1770, hvor Struense afskaffede det, måtte ingen bog i Danmark trykkes og udgives, uden først at være blevet godkendt af en biskop. Hvis det skete, fik bogen stemplet “Imprimatur” (“må trykkes”). I modsat fald fik bogen stempet “damnatur” (“fordømmes”).
Noget tyder på, at den slags godkendelse af udgivelser har fået en renæssance – i al fald på transkønsfeltet. I al fald kan man på side 16 i artikel #1 – den fra 2023 – se, at der står følgende i taksigelsesafsnittet (“Acknowledgements”):
“We thank our student assistant, psychology student Marie Boesgaard Bendtsen, for her investment in this study as well as for generously providing feedback and valuable knowledge based on her expert background and experience.”
Så en psykologistuderende ved navn “Marie Boesgaard Bendtsen” har altså bidraget med “generøs feedback og værdifuld viden” baseret på “hendes ekspertbaggrund og -erfaring”.
Men hvem er så denne “Marie (Boesgaard) Bendtsen”?
“Marie” er ikke nogen “hende”. “Marie” er en mand. En kvindekøns-imiterende mand. Og ikke en hvilken som helst en.
Siden manden Marie (Boesgaard) Bendtsen blev takket i artiklen for sit bidrag som “ekspert”, har han lavet kandidatspeciale (Specialet har overskriften “Seksualundervisning“) og er blevet cand.psych.
Hans adfærd på sociale medier i debatter om “transkønnethed”, “kønsbekræftende behandling” og pigers og kvinders grænser, og hvordan den kontrasterer med hans øvrige virke, kan man se dokumenteret her >>
Et par eksempler kommer her:
Som sagt kan man se meget mere om “Marie” (Boesgaard) Bendtsens opførsel overfor kvinder, der er kritiske mod transkøns-bevægelsen, her >>
Afsluttende bemærkninger
Man kan undre sig over, hvordan en førende forsker indenfor sammenfaldet mellem autisme og spiseforstyrrelser som Loa Clausen kan være medforfatter på 3 videnskabelige artikler, der undersøger sammenhængen mellem spiseforstyrrelser og “transkønnethed”, uden at de artikler med ét ord nævner autisme.
En forklaring kunne måske være, at Loa Clausen ikke ønsker at blive mål for den slags behandling, som kvinder, der kritiserer transkøns-narrativet, bliver udsat for af trans-aktivister som bl.a. manden “Marie” Bendtsen?
