Nu skriver Kristeligt Dagblad om sagen om den danske treårige pige. Overlæge Astrid Højgaard, som er hovedforfatter på case story’en, som beskriver pigen, vil ikke udtale sig til avisen. “Tavshedspligt”, påstår hun. — Her kommer et par citater fra artiklen – og lidt om, at noget tyder på, at der er en trans-aktivistisk webredaktør på Kristeligt Dagblad. — NB: Tilføjet senere: Journalist Astrid Johanne Høg har kommenteret mit indlæg og forklaret, at URL’en også er lavet af hende.

Her kommer nogle citater fra artiklen:

“Det er fire danske læger med ledende overlæge ved Sexologisk Center Astrid Højgaard i spidsen, der har beskrevet tilfældet med den treårige pige. I rapporten forklarer de, at man effektivt har stoppet puberteten igen. Kristeligt Dagblad har spurgt Højgaard, hvad udsigterne er for pigen, men det har hun afslået at svare på med henvisning til tavshedspligt.”

“”Dette er en meget værdifuld case, og vi ser desværre et stigende antal små børn, der kommer ind på vores klinik med den her type symptomer,” siger Jovanna Dahlgren, der er professor i endokrinologi ved Göteborg Universitet.”

“Jovanna Dahlgren vil derimod gerne udlægge sagen. Hun mener, at der næsten uundgåeligt vil være opstået uigenkaldelig skade.

“Nu har jeg ikke selv tilset pigen. Men en treårig pige, der går i puberteten, kan forvente at blive mellem 5 og 10 centimeter lavere, end hun ellers ville være blevet. Hun skal også behandles med kraftige stophormoner, der stopper puberteten igen. Det giver en øget risiko for kræft,” siger hun.

Derudover er der hjernens udvikling. Normalt begynder kønshormoner langsomt og gradvist at virke i vores kroppe, fra vi er cirka 10-11 år. Frem til det punkt vokser vores hjerne meget hurtigt. Det er uvist, hvordan det vil påvirke pigens intelligens og modenhed, at hjernens modning allerede er gået i gang ved treårsalderen.

“Det er meningen, at kønshormoner skal udløses meget langsomt, så det passer til vores sociale udvikling. En pige på tre år springer nogle udviklingstrin over. Det er muligt, at hendes hjerne bliver mere moden på nogle områder, men forbliver umoden på andre,” siger hun.”

Her er artiklen: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/treaarig-fik-bryster-og-koensbehaaring-efter-hudkontakt-med-transkoennet-mor

————

Trans-aktivistisk webredaktør på avisen?

Noget tyder på, at den medarbejder på Kristeligt Dagblad, der lægger artiklen på avisens hjemmeside, har overrule’t journalist Astrid Høg, som i artiklen beskriver den af pigens forældre, der sprøjtede østradiol-spray på sine underarme hver dag, som “pigens ene forælder, en biologisk mand”.

I URL’en for artiklen er pigens far nemlig blevet tryllet om til “transkønnet mor”.

———————————

NB: TILFØJET SENERE:
Journalist Astrid Johanne Høg har kommenteret mit indlæg på Facebook og forklaret, at URL’en også er lavet af hende.

(Se Astrids kommentar under mit indlæg på Facebook – her: https://www.facebook.com/lotte.ingerslev/posts/pfbid0R5CiGePUqV1GkdPfpUA7e3uLWqv4Z2nMKbsafs5YYAHbsQ3yhNULTshUfDcZA6efl.)

————————————————–
Læs mit oprindelige indlæg om sagen: