Lyder det helt langt ude? Indrømmet, det ER langt ude. Men det er ikke desto mindre sandt.
Susanne Branner Jespersen, som er sekretariatschef for LGBT+ Danmark, medvirkede d. 30. marts sidste år i et indslag på Radio 24syv.
Radioindslaget startede med, at man bl.a. hørte lektor Karen M. Larsen fortælle om, at man som lesbisk i Danmark bliver udsat for at blive kaldt ”transfobisk”, hvis man nægter at date trans-identificerende mænd, som kalder sig ”lesbiske” (dvs. deriblandt mænd, som identificerer sig som kvinder, men som har beholdt deres penis).
[Du kan høre udsendelsen her: https://podcast24.dk/episoder/blat-blte/lesbiske-beskyldes-for-at-vre-transfober-lkke-er-stadig-kongen-af-sundhedspolitik-og-private-sundhedsforsikringer-hitter-6clb658jZ – Sekvensen med Susanne Branner Jespersen starter ved tidskode 16:55]
——————————
Her kommer størstedelen af interviewet med Susanne Branner Jespersen. Det er meget afslørende mht. LGBT+ Danmarks besynderlige holdning til lesbiske.
[NB: Jeg har ikke klippet noget ud.]
I udsendelsen bliver Susanne Branner Jespersen af værten Astrid Johanne Høg stillet følgende spørgsmål:
”Hvad er en kvinde?”
Susanne Branner Jespersens svar lyder: ”Uh, det er godt nok et spørgsmål, man kan sige meget om, altså … Jeg vil jo i udgangspunktet sige, at… en kvinde er jo én, der identificerer sig som kvinde.”
Astrid Johanne Høg spørger videre:
”Kan man så som lesbisk kvinde uden risiko for udskamning sige, at man ikke vil date transkvinder [dvs. trans-identificerende mænd]?”
Susanne Branner Jespersen svarer:
”Øhhhh, altså, øhhhh … Det … Det kan jeg jo ikke sådan rigtig sige … Jeg kan ikke … Jeg er ikke enig i det, der er blevet fremstillet om, at der foregår en eller anden form for socialt pres eller udskamning … Altså, jeg tror … Et bærende princip i LGBT+-bevægelsen er jo samtykke, så for mig at se, er der jo ingen der … som jeg kender nu … Nu kommer jeg jo også en del i lesbiske miljøer, og jeg er selv lesbisk … Jeg har ikke oplevet … at blive stillet til ansvar for, hvem jeg har lyst til og ikke lyst til at date. Det, tror jeg, mange ville opfatte som en ret privat sag. Øh … Og som jo er sådan meget individuelt om, hvad man har lyst til. Men i vores miljø, som jeg opfatter det, er der utrolig opmærksomhed på … øh … samtykke. Så man skal jo ikke … Der er jo ikke nogen, der er udsat for, at … øh … skulle gå i seng med nogen, fordi det skrider jo imod så grundlæggende et princip, som er, at intime relationer er jo nogen, man indgår i med samtykke.”
Astrid Johanne Høg lader sig ikke aflede af Susanne Branner Jespersens snak om ”samtykke”. Hendes næste spørgsmål lyder:
”Men selvom der ikke er nogen, der mener, at nogen skal gå i seng med nogen, som de ikke har LYST til, så kan man jo godt mene, at man BURDE have lyst til at gå i seng med alle, der opfatter sig selv som kvinder. Altså … Nej, det er der heller ikke noget af?”
Susanne Branner Jespersens svar lyder:
”Der er jo ikke nogen, der mener … Der er jo heller ikke nogen, der siger, at jeg BURDE gå i seng med enhver kvinde, jeg møder på min vej. Det er jo absurd! Det er lige så absurd som at forestille sig, at alle mænd har lyst til at gå i seng med alle kvinder. Eller at alle kvinder har lyst til at gå i seng med alle mænd.”
Astrid Johanne Høg spørger:
”Grunden til, at jeg spørger, er, så er det, fordi at det, som jeg har hørt de to kvinder, som jeg har i studiet, forklare, er, at selvom der er en udbredt accept af, at hvis man opfatter sig selv som kvinde, så bliver man anerkendt som kvinde, jamen så kan det godt være, at hvis man så siger, at ”Jeg kunne aldrig finde på at gå i seng med en, der ikke er født biologisk kvinde,” jamen så kan den … komme … Altså, det, som Karen Larsen har forklaret, er, at det kommer næsten med det samme … At så er det nok på grund af transfobi. Passer det så bare ikke, eller hvad?”
Susanne Branner Jespersen svarer:
”Jeg kan jo ikke tage de oplevelser fra de gæster, der har været i studiet, og tage de oplevelser fra dem, som de jo har oplevet. Jeg kan bare sige, det er ikke et billede, JEG kan genkende … Men det svarer jo lidt … Ja … lidt … Det svarer jo lidt til at sige, at ‘Jeg har ikke lyst til …’ til hvis man nu sagde: ‘Jeg har ikke lyst til at date en jøde eller en asiat’. Det er jo lidt den samme kategori. Det er jo meget svært at sige: ‘Jamen sådan pr. definition er der en type mennesker, jeg ikke finder tiltrækkende.’ Det skal man måske bare holde for sig selv så, i virkeligheden.”
Astrid Johanne Høg:
”Jeg tror da også, at hvis jeg pr. definition sagde, at jeg ikke ville date en jøde, så tror jeg, folk ville sætte mærkatet ’racist’ på mig.”
Susanne Branner Jespersen:
”Ja.”
Astrid Johanne Høg:
”Og at du laver den her sammenligning, betyder det så ikke, at hvis en lesbisk siger: ”Pr. definition vil jeg ikke date en kvinde, der er født som mand,” så får de mærkatet ’transfob’?”
Susanne Branner Jespersen:
”Det ville de jo gøre i nogen miljøer, vil jeg sige, men det … Men som Karen også tidligere gjorde rede for, så … Vi bryder … Vi bryder os ikke vildt meget om at bruge … slynge om os med ord som ’transfobi’ og ’homofobi’, men jo, det ville blive … I visse dele af miljøet blive opfattet som ret transfobisk at sige ’Pr. definition vil jeg ikke date en transkvinde’ [dvs. en trans-identificerende mand, red.]. Eller en transmand, for den sags skyld. Og så vil jeg godt lige sige, at den samme fordom ER jo faktisk … Og det er sjovt, at det altid er kvinderne, der bliver omdrejningspunktet her, men den samme diskussion foregår jo i bøssemiljøer … At, øh … Om man har lyst til at date en transmand [dvs. en trans-identificerende kvinde, red.]. Men det foregår bare meget, meget, meget mere under radaren. Men det ER jo de fordomme, som transkvinder og transmænd møder … øh … i forhold til … øh … til opfattelsen internt i miljøet.”
Astrid Johanne Høg:
”Så LGBT+ … jer som forening … Vil I gå ud og sige, at man ikke er transfob, fordi at man som udgangspunkt ikke vil date kvinder, der er født som biologiske mænd?”
Susanne Branner Jespersen:
”Jamen så vil jeg gerne gentage, at vi bryder os ikke om at … øh … sætte den slags mærkater … og konfliktoptrappe … øh … Hvad skal vi sige … ting på folk. Men vi vil da sige, at der er en fare for, at man bliver opfattet som transfobisk, hvis man pr. definition siger: ’Jeg har ikke lyst til at date transmænd – eller transkvinder.’ Det er der da.”
Astrid Johanne Høg:
”Hvornår ER man ifølge dig transfob?”
Susanne Branner Jespersen:
”Øhhhhh … Jamen det er man jo, hvis man fx ikke anerkender, at transkvinder er kvinder. Det synes jeg, er transfobisk … Hvis man ikke anerkender, at transmænd er mænd. Det synes jeg også, er transfobisk. Øhhhhh … Og så er der jo en masse transfobi, der finder sted på arbejdspladser og på gaden …”
[Her fortsætter interviewet, men nu fører Susanne Branner Jespersen det ud på en strejftur, så vi stopper her.]
——————————
Dette siger Susanne Branner Jespersen alt sammen, velvidende at mange ”transkvinder” har beholdt deres penis.
Som Karen M. Larsen senere gør opmærksom på i udsendelsen, så er lesbiske nu ”slået tilbage til start”. De skal nu helst lade være med at sige til andre mennesker, at de er lesbiske. De skal ind i skabet igen.
Nu er det bare ikke længere samfundet, der siger det, men gudhjælpemig den organisation, der påstår, at den kæmper for homoseksuelles rettigheder.
———————-
SÅ KAN JEG IKKE LADE VÆRE MED AT SPØRGE:
Synes du, at den organisation skal lære folk på dit barns skole at “finde de rette ord”, så børn kan få “voksne at tale med om køn og seksualitet”?
Det kan “skoleledere, lærere, pædagoger og andre, der arbejder med børn og unge” ellers komme på kursus i hos LGBT+ Danmark den 17. april …
Det kan man læse her: https://lgbt.dk/lgbt-kompetencer-boerne-ungeomraadet/
