EUNUK er “den nye kønsidentitet” i de behandlingsretningslinjer, som Rigshospitalet følger

Verdens førende organisation inden for ”transgender health”, WPATH, hvis behandlingsretningslinjer Rigshospitalets Center for Kønsidentitet følger (Se dokumentation nederst), samarbejdede med fetichforummet ”The Eunuch Archives”, da de udfærdigede de seneste retningslinjer for behandlingen af børn og unge med kønsdysfori.

The Eunuch Archives er et kæmpemæssigt arkiv fyldt med seksuelle fantasier om voldtægt, tortur og drab på børn. I nogle af fantasifortællingerne får børn standset deres pubertet af læger. I andre fantasier bliver børn kastreret i et sadistisk, seksuelt torturritual.

Genevieve Gluck er journalisten, som lavede det undersøgende arbejde og skrev artiklen om det. Hendes artikel finder du her: https://reduxx.info/top-trans-medical-association-collaborated-with-castration-child-abuse-fetishists/

Man kan se Genevieve Gluck uddybe det i et interview hos Graham Linehan her:

Skotlands sundhedsvæsen (som følger WPATH’s behandlingsanbefalinger – dokumentation på dette findes her: https://www.sehd.scot.nhs.uk/mels/CEL2012_26.pdf ) måtte komme med en offentlig undskyldning for nylig, da det viste sig, at der på det skotske svar på Sundhed.dk lå dokumenter, hvori der stod, at ”eunuk” skulle anerkendes som en kønsidentitet på linje med andre.

Det viste sig i den forbindelse desuden, at man på samme officielle websted kunne finde påstande fra WPATH om, at ”personer, der identificerer sig som eunukker” er ”den mindst synlige trans-gruppe”.

Den skotske historie finder du her: https://www.dailymail.co.uk/news/article-10922531/Eunuch-recognised-gender-according-Scottish-NHS-removed-document.html

Den ene af de to mænd, der havde det overordnede ansvar for WPATHs kapitel om retningslinjer for behandlingen af børn og voksne, der ”identificerer sig som eunukker”, hedder Thomas Johnson. Han er kulturantropolog. Om ham kan man bl.a. læse følgende (se link nedenfor):

”Da han holdt op som underviser, opdagede han en endnu ikke studeret ‘gender community’ [altså ”eunukkerne”, red.]. Han tænkte, at dem ville han måske kunne få en artikel eller to ud af at studere, og de sidste to årtier har han tilbragt med at nyde sit arbejde med det fascinerende projekt. ‘The male-to-eunuch community’ består af velformulerede, veluddannede mennesker, som er ‘very pleasant to spend time with’. Og når de mødes, er der altid masser af ‘laughter and camaraderie’.”

Ovenstående citat er fra: https://www.wpath.org/media/cms/Documents/SOC%20v8/SOC8%20Full%20Contributor%20List%20-%20FINAL%20UPDATED%202222.pdf

Så disse ”male-to-eunuchs” er altså en slags bamser. De er altid muntre og hyggelige. En slags De Syv Små Dværge.

Kan det virkelig passe, at en af de to mænd, der står bag retningslinjerne for en såkaldt ”ny kønsidentitet”, og som vil få store konsekvenser for unges forestillinger om kønsidentiteter og for behandlingen af kønsdysfori i hele den vestlige verden inkl. Danmark, har et så påtaget naivt forhold til de mennesker, han studerer? Han fremstiller dem jo som lykkelige hyggebamser fra et eventyr. Ikke som virkelige mennesker med rigtige liv og rigtige problemer.

Men det kan desværre passe. Det er det, der står på WPATHs egen hjemmeside om denne ultramagtfulde mand.­­­­

Læs mit andet indlæg om Thomas Johnson her >>

—————————————————————————————————
DOKUMENTATION FOR FORBINDELSEN MELLEM WPATH OG RIGSHOSPITALET:

WPATHs nyeste retningslinjer for behandlingen af transkønnede og kønsmangfoldige (version 8) finder man her: https://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/26895269.2022.2100644 Og der er et link til dem fra WPATHs hjemmeside her: https://www.wpath.org/soc8

På Rigshospitalets hjemmeside står der klart og tydeligt:

“Behandlingen i CKI [Center for Kønsidentitet, red.] og alle involverede afdelinger på Rigshospitalet følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer på området, samt de internationale retningslinjer i henhold til WPATH’s (World Professional Association for Transgender Health) Standards of Care.”

Ovenstående citat fra Rigshospitalet finder man her:
https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/center-for-koensidentitet/til-sundhedsfaglige/Sider/behandlingsvejledninger.aspx

——————————————————————————————

OPDATERING:
NU også i PODCAST

Jeg har været gæst i Dansk Regnbueråds podcast. Emnet var kønsskifte for børnog de mange meget problematiske lag, der er i den måde, vi tackler børn og unge med identitetsforstyrrelse på i disse år.

Du kan høre podcastepisoden her:

https://regnbuerod.buzzsprout.com/2063983/11681591-lotte-ingerslev-konskamp-for-born-unge-deres-foraeldre