Video: Pubertetsblokkere – Løgnene og sandheden

Dr. Az Hakeem er en britisk psykiatrisk overlæge og psykoterapeut. I nedenstående korte video produceret af den britiske organisation ”LGB Alliance” fortæller han om løgnene og sandheden om pubertetsblokkere.

Her er, hvad dr. Hakeem siger – fra start til slut:

Den usande fortælling om pubertetsblokkere, som vi bliver narret til at tro på, er:

– At de er harmløse

– At de er reversible

– At de sætter puberteten på en pause, som giver barnet tid til at tænke og beslutte sig for, hvad han/hun vil gøre med sin kønsidentitet.

– At hvis man ikke giver kønsforvirrede børn pubertetsblokkere, så er der høj sandsynlighed for, at de begår selvmord.

Intet af dette er sandt. Der er ingen evidens for disse påstande, men de bliver gentaget igen og igen. Når noget bliver gentaget igen og igen, bliver det nærmest til ”fakta”, fordi man har hørt det så mange gange. Men det er ikke fakta. Der er ingen beviser for det.

Det, vi ved, er:

– Pubertetsblokkere er ikke harmløse

– De er ikke reversible

– De har langvarige konsekvenser

– Hvis man forhindrer et barn i at gå i pubertet, får det dem til at føle sig endnu mere utilstrækkelige angående deres køn og kønsidentitet. Hvis ens jævnaldrende gennemgår de normale pubertetsforandringer, og man ikke selv gør, forstærker det følelsen af, at man ikke er som dem.

Vi ved, at næsten 100 % af de børn, som får pubertetsblokkere, senere får en kønsskifteoperation, så man skal holde sig for øje, at når man giver børn pubertetsblokkere, så ender de med at skifte køn.

Det er mere korrekt at sige, at pubertetsblokkere er begyndelsen, ikke en pause.

Så hvis du er den læge, som udskriver denne uautoriserede behandling [dvs. pubertetsblokkere], eller hvis du er den kirurg, der fjerner kropsdelene og flytter rundt på dem, så bør du spørge dig selv:

Er det det rette valg at fjerne dele af kroppen, eller bør vi begynde forfra og for alvor overveje, hvad der er det bedste for barnet?

Her er videoen:

——————————————————————————————

OPDATERING:
NU også i PODCAST

Jeg har været gæst i Dansk Regnbueråds podcast. Emnet var kønsskifte for børnog de mange meget problematiske lag, der er i den måde, vi tackler børn og unge med identitetsforstyrrelse på i disse år.

Du kan høre podcastepisoden her:

https://regnbuerod.buzzsprout.com/2063983/11681591-lotte-ingerslev-konskamp-for-born-unge-deres-foraeldre