Overlæge Malene Hilden, leder af Center for Kønsidentitet på Rigshospitalet indrømmer i en PowerPoint-præsentation fra maj i år, at ”fertiliteten [for transpersoner] kompromitteres”, men det fremgår af præsentationen, at der måske er muligheder for at afhjælpe det i fremtiden.
På side 37 i PowerPoint-præsentationen oplistes de mulige fremtidstilbud.
Her står:
“Fremtidstilbud?
– Kirurgisk sperm extraction (post pubertal)
– Frys af umodent testikelvæv (præ og postpubertal)
– Oocyt frys (post pubertal)
– Ovarievævfrys (præ og post pubertal)
– Uterustransplantation [dvs. LIVMODERTRANSPLANTATION]
I PowerPoint-præsentationen fremgår det ikke, om Malene Hilden taler om livmodertransplantationer til personer født som mænd eller kvinder …
Malene Hildens powerPoint-præsentationen finder du her: https://www.sundhed.dk/content/cms/57/118557_knsskifte.pdf
Hvis man vil vide lidt om, hvilke holdninger man kan møde i lægeverdenen til livmodertransplantationer til personer født som mænd, så kan man fx læse artiklen ”Uterine transplantation in transgender women” – Den finder man her: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6492192/
Jeg skal understrege, at denne artikel INGEN tilknytning har til Malene Hilden eller Center for Kønsidentitet på Rigshospitalet.
Artiklens indledning finder du oversat herunder. Læg mærke til, hvordan der argumenteres …
HER KOMMER SÅ DEN OVERSATTE INDLEDNING FRA ARTIKLEN “UTERINE TRANSPLANTATION IN TRANSGENDER WOMEN” [dvs. livmodertransplantation for transkvinder – altså personer født som mænd. Artiklen finder du her: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6492192/]:
“Kønsdysfori, defineret som vedvarende ubehag ved ens kønsidentitet eller biologiske køn, rammer mellem 0,5 og 1,4 % af alle voksne mænd.
Behandlingen sigter mod at opnå kongruens, så de, der rammes af det, kan finde sig tilpas med deres køns-selv, hvilket optimerer deres psykiske velbefindende og selvudfoldelse.
Mange af de mennesker, der lider af kønsdysfori kan nøjes med delvis behandling eller socialt kønsskifte, mens andre kan kun opnå velvære, efter at de har gennemgået kirurgiske behandlinger, som ændrer deres ydre kønsorganer og seksuelle kendetegn.
Traditionelt har infertilitet været en beklagelig konsekvens af, at en transkønnet persons krop er blevet bragt i overensstemmelse med deres kønsidentitet.
Efter et succesfuld klinisk forsøg, hvori man afprøvede livmodertransplantation i Sverige, og som foreløbig har resulteret i otte levendefødte børn, ser det ud til, at livmodertransplantation er en brugbar behandlingsmetode for kvinder, som har en infertilitet på 100 %.
På verdensplan er der foretaget over 42 livmodertransplantationer, og der er rapporteret mindst 12 levendefødte børn.
Efter at den internationale forening for livmodertransplantation blev stiftet, og der er blevet nedsat forskningshold på globalt plan, forventes det, at livmodertransplantation i fremtiden vil overgå fra at være forskning til at være noget, der anvendes som et egentligt behandlingstilbud.
Efter disse udviklinger er man for alvor begyndt at overveje muligheden af at udføre livmodertransplantation på mænd, der har skiftet køn til kvinder (dvs. transkvinder), hvilket ville gøre dem i stand til at være gravide og føde deres egne børn.
Etisk set er overvejelsen af at udføre livmodertransplantationer på transkvinder primært motiveret af hensynet til retfærdighed og ligestilling.
Alle kvinder kan opleve at blive psykisk skadede af, at deres reproduktive formåen ikke står mål med deres ønsker.
Transkvinder har en infertilitet på 100 %, og derfor kan de ikke opleve at være gravide – en oplevelse, som kan spille en afgørende rolle i deres kvindelige udtryk og bekræftelse, og graviditet betragtes af mange som en transformativ oplevelse.
Juridisk – ifølge ligestillingsloven fra 2010 – er transkønnede blevet beskyttet mod både direkte og indirekte diskrimination, fordi transkønnede er blevet en beskyttet befolkningsgruppe.
Derfor må en mand, der har skiftet køn til kvinde, ikke udsættes for diskrimination på baggrund af sin status som transkønnet.
Deraf følger, at hvis livmodertransplantation bliver et etableret behandlingstilbud for kvinder, der har en infertilitet på 100 %, vil lovgivningen i Storbritannien og EU gøre det umuligt at forbyde at udføre livmodertransplantation på transkvinder udelukkende på basis af deres kønsidentitet.
Livmodertransplantation på transkvinder rejser imidlertid en række spørgsmål, hvad angår anatomi, fysiologi, fertilitet og obstetrik.
Formålet med denne artikel er at drøfte disse faktorer og komme med et udkast til, hvordan man vurderer muligheden for livmodertransplantation for transkvinder.”
————————————————————————————
YDERLIGERE DOKUMENTATION:
Her kan man se noget om, hvad de har gjort og vil gøre i Sverige: https://www.gu.se/en/news/first-swedish-transplant-of-uterus-from-deceased-donor
Og her er lidt mere om udviklingen indenfor feltet: https://www.euronews.com/next/2022/09/15/uterus-transplants-are-already-a-reality-what-does-it-mean-for-transgender-women-getting-p
Der er en læge i Indien, der har planer om at indtransplantere en livmoder i en person født som mand – her: https://www.businessinsider.com/india-doctor-plans-womb-transplant-trans-woman-to-carry-children-2022-5?r=US&IR=T
Og en (transkønnet) medarbejder fra University of Pittsburgh Medical Center fortæller i videoen herunder, at man håber på, at man snart kan donere livmødre fra de unge piger, der skal af med dem, fordi de “skifter køn” til mænd, og de mænd, der ønsker at “skifte køn” og opleve, hvordan det er at være kvinde:
——————————————————————————————
OPDATERING:
NU også i PODCAST
Jeg har været gæst i Dansk Regnbueråds podcast. Emnet var kønsskifte for børn – og de mange meget problematiske lag, der er i den måde, vi tackler børn og unge med identitetsforstyrrelse på i disse år.
Du kan høre podcastepisoden her:
https://regnbuerod.buzzsprout.com/2063983/11681591-lotte-ingerslev-konskamp-for-born-unge-deres-foraeldre
