Sundhedsstyrelsen blåstempler transkønsindoktrinerende vejledninger til forældre, vuggestuer, børnehaver og skoler …

Sundhedsstyrelsen har støttet udgivelsen af 4 transkønsindoktrinerende hæfter udarbejdet af den transkønsaktivistiske forening FSTB (Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn).

Sundhedsstyrelsens blåstempling af det transkønsideologiske materiale fremgår tydeligt af hæfterne. I hvert af hæfterne står der, at ”udgivelsen er støttet af Sundhedsstyrelsen”.

Det ene hæfte er en guide til forældre. De tre andre hæfter er til vuggestuer, børnehaver og skoler.

Herunder kan du se nogle eksempler på den TRANSKØNSINDOKTRINERENDE sprogbrug i hæfterne …

[NB: Fremhævningen er min]

Hæfte 1:
”STØT TRANSKØNNEDE BØRN OG UNGE I FAMILIEN”

Du finder hæftet her: https://fstb.dk/viden/stoet-transkoennede-boern-i-familien

I det hæfte kan forældre bl.a. læse:

”ALLE mennesker har en KØNSIDENTITET. Det er hverken vores krop eller udseende, der afgør vores kønsidentitet, men derimod hvordan vi oplever os selv. (…) Når man er transkønnet, er der en uoverensstemmelse mellem ens kønsidentitet og det køn, man fik TILDELT VED FØDSLEN.”

”MANGLENDE STØTTE OG ACCEPT I FAMILIEN kan modsat have negativ effekt på det mentale helbred og ØGE RISIKOEN FOR, at transkønnede børn og unge udvikler angst, depression og SELVSKADE.”

I alt står der 4 gange i hæftet, at der er risiko for ”SELVSKADE”, hvis ikke forældrene støtter 100 % op om barnets kønsidentitet – og fx bruger de ”rigtige” pronominer (stedord) om vedkommende.

Og vi ved jo godt, at når forældre læser ordet ”selvskade” i sammenhæng med transkønnede børn og unge, så tænker de straks ”selvmord” …

——
Hæfte 2:
”STØT TRANSKØNNEDE BØRN OG UNGE I DAGTILBUDDET”

Du finder hæftet her: https://fstb.dk/viden/stoet-transkoennede-boern-i-dagtilbuddet

Her kan vuggestue- og børnehavepædagoger bl.a. læse:

”I 2-4-ÅRSALDEREN HAR DE FLESTE BØRN EN BEVIDSTHED OM DERES EGEN KØNSIDENTITET. De fleste børn vil i denne alder forstå og beskrive sig selv som enten drenge eller piger, og nogle få vil placere sig midtimellem eller fortælle, at de er ingen af delene. Men transkønnede børn oplever, at omgivelserne ikke opfatter deres kønsidentitet på samme måde, som de selv gør, hvilket kan få transkønnede børn til at føle sig misforståede eller forkerte.”

——-
Hæfte 3:
”STØT TRANSKØNNEDE BØRN OG UNGE I SKOLEN

Du finder hæftet her: https://fstb.dk/viden/stoet-transkoennede-boern-i-skolen

Her kan folkeskolelærere bl.a. læse:

”Er der en risiko ved at støtte transkønnede børn og unge? FSTB bliver ofte spurgt, hvordan man som lærer eller pædagog bedst sikrer transkønnede børn og unges sundhed og trivsel. Som regel indebærer spørgsmålet, om man kan risikere at gøre mere skade end gavn for barnet eller den unge. Børn og unge KAN IKKE TAGE SKADE AF AT UDTRYKKE DERES KØN PÅ DEN MÅDE, DER FØLES RIGTIG FOR DEM. Derimod viser undersøgelser, at transkønnede børn og unge, som IKKE har mulighed for at leve i overensstemmelse med deres kønsidentitet, er i stor risiko for at udvikle angst og depression, og at det KAN HAVE ALVORLIGE KONSEKVENSER.”

”MANGLENDE STØTTE OG ANERKENDELSE kan gå hårdt ud over en transkønnet elevs indlæring og trivsel, og det KAN FÅ ALVORLIGE KONSEKVENSER senere i livet.”

——-
Hæfte 4:
”STORM OG VIKINGEDYSTEN – SKØNLITTERÆR FORTÆLLING FOR BØRN PÅ SKOLERNES MELLEMTRIN”

Du finder hæftet her: https://fstb.dk/viden/storm-og-vikingedysten

I det hæfte kan elever på skolens mellemtrin bl.a. læse:

”MANGE TRANSKØNNEDE BØRN VED GODT, AT DE ER ET ANDET KØN. ANDRE FORSTÅR DET FØRST, NÅR DE BLIVER STØRRE. Det kan være svært at være transkønnet som barn. Måske er man ked af, at man ikke føler sig tilpas i sin krop. Måske er man bange for, hvad andre synes. Nogle børn er bange for at fortælle de voksne, hvordan de har det. Måske bliver de voksne vrede, eller måske tror de ikke på det – eller TROR, AT DET ER NOGET, DER ‘GÅR OVER IGEN’.”
——-


SÅ KAN JEG IKKE LADE VÆRE MED AT SPØRGE:

Hvad skal de forældre gøre, som ikke straks vil lægge sig fast på, at årsagen til deres barns kønsrelaterede ubehag er ”transkønnethed”?

De forældre står nu helt alene med ryggen op mod muren.

Pædagoger og skolelærere kan henvise til hæfter, som er blåstemplet af selveste SUNDHEDSSTYRELSEN.

I de hæfter præsenteres ”transkønnethed” som den eneste forklaring på kønsdysfori.

Og forældrene bør omgående gå i gang med at bekræfte børnenes transkønnethed, står der.

Ellers ender det grueligt galt …

——————————————————————————————

NU også i PODCAST

Jeg har været gæst i Dansk Regnbueråds podcast. Emnet var kønsskifte for børnog de mange meget problematiske lag, der er i den måde, vi tackler børn og unge med identitetsforstyrrelse på i disse år.

Du kan høre podcastepisoden her:

https://regnbuerod.buzzsprout.com/2063983/11681591-lotte-ingerslev-konskamp-for-born-unge-deres-foraeldre