21 førende, internationale børnekønsskifteeksperter fra 9 lande udtrykker stærk uenighed med det amerikanske “Endocrine Society”, hvis behandlingsretningslinjer Rigshospitalet baserer deres behandling af “transkønnede unge” på

21 førende eksperter i børnekønsskifte fra otte forskellige lande har skrevet et læserbrev til avisen Washington Street Journal. I læserbrevet med titlen “Youth Gender Transition Is Pushed Without Evidence” udtrykker de uenighed med den amerikanske forening for endokrinologer (The Endocrine Society) og foreningens nye formand, Stephen Hammes.

Uenigheden angår foreningens behandlingsretningslinjer for børnekønsskifte, som vores eget Rigshospitalet baserer deres behandling af “transkønnede unge” på.

På en VIP-side på Rigshospitalets hjemmeside kan man se, at vejledningen til Rigshospitalets egne læger om “Hormonbehandling af transkønnede unge under 18 år” baserer sig på The Endocrine Societys behandlingsvejledning.

Det ser man her: https://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&unid=X9CD2DD29C43520C8C1257F4D00526FCE&dbpath=/VIP/Redaktoer/130161.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g]

En af de 21 eksperter er Riita Kaltiala, som er ledende psykiater på Tampere Universitets børnekønsskifteklinik i Finland. Dr. Kaltiala er forfatter til utallige fagfællebedømte artikler indenfor transkønsfeltet, og hun er Finlands absolut førende ekspert indenfor området.

I læserbrevet står der bl.a., at selvom The Endocrine Societys formand, som er fortaler for og aktiv udøver af “kønsbekræftende behandling” som meddirektør på transkønsklinikken på University of Rochester i staten New York, mener, at hans egen erfaring og den eksisterende forskning støtter hans holdning, så understøttes hans holdning ikke af den bedst tilgængelige evidens.

I læserbrevet kan man også læse, at sundhedsmyndigheder i resten af verden (i modsætning til i USA) har anvendt systematiske gennemgange af forskningslitteraturen på området og konkluderet, at der ikke er troværdig evidens for, at hormonbehandlingen har fordele.

Specifikt skriver eksperterne, at Stephen Hammes’ påstand om, at “kønsbekræftende behandling” er selvmordsforebyggende, “modsiges af alle de systematiske litteraturgennemgange”.

I læserbrevet kan man desuden læse følgende:

“Alle systematiske litteraturgennemgang til dato, inklusive en gennemgang offentliggjort i tidsskriftet “The Journal of the Endocrine Society”, har konkluderet, at evidensen er enten “ringe” eller “meget ringe” for, at hormonelle indgreb for mindreårige er forbundet med psykiske fordele, sundhedsmæssige fordele ved hormonelle indgreb for mindreårige. Derimod er risiciene betydelige og omfatter sterilitet, livslang afhængighed af medicin og fortvivlelse over at have fortrudt behandlingen. Af den grund anbefaler flere og flere europæiske lande og internationale faglige organisationer nu psykoterapi frem for hormoner og operationer som førstebehandling for børn og unge med kønsdysfori.”

Ved en tidligere lejlighed – her: https://www.tabletmag.com/sections/science/articles/finland-youth-gender-medicine – har psykiater Riita Kaltiala kaldt det “intentionel disinformation” at påstå, at patienter begår selvmord, hvis deres kønsidentitet ikke bekræftes, og at det er uansvarligt at sprede den forestilling, fordi omtalen af selvmord smitter.

De internationale eksperter skriver videre i læserbrevet, at “det er uheldigt, at transkønsbehandling er blevet politiseret. Politiseringen bør bekæmpes ved at lægevidenskabelige foreninger udsteder anbefalinger, som stemmer overens med den bedste, tilgængelige evidens – i stedet for at overdrive behandlingens fordele og minimere risiciene.”

Læserbrevet er underskrevet af 21 klinikere og forskere fra 9 lande:

FINLAND:

Professor Riittakerttu Kaltiala, M.D., Ph.D.

Tampere Universitet

Laura Takala, M.D., Ph.D.

Ledende psykiater, Alkupsykiatria Clinic

STORBRITANNIEN:

Prof. Richard Byng, M.B.B.Ch., Ph.D.

University of Plymouth

Anna Hutchinson, D.Clin.Psych.

Klinisk psykolog, The Integrated Psychology Clinic

Anastassis Spiliadis, Ph.D.(c)

Direktør, ICF Consultations

SVERIGE:

Angela Sämfjord, M.D.

Ledende overlæge, Sahlgrenska universitetshospital

Sven Román, M.D.

Børne- og ungdomspsykiater

NORGE:

Anne Wæhre, M.D., Ph.D.

Ledende overlæge, Oslos universitetshospital

BELGIEN:

Professor emeritus Patrik Vankrunkelsven, M.D. Ph.D.

Katholieke Universiteit Leuven

Sophie Dechêne, M.R.C.Psych.

Børne- og ungdomspsykiater

Beryl Koener, M.D., Ph.D.

Børne- og ungdomspsykiater

FRANKRIG:

Professor Celine Masson, Ph.D.

Université de Picardie Jules Verne

Psykolog, Oeuvre de Secours aux Enfants

Meddirektør, Observatoire La Petite Sirène

Caroline Eliacheff, M.D.

Børne- og ungdomspsykiater

Meddirektør, Observatoire La Petite Sirène

Professor emeritus Maurice Berger, M.D. Ph.D.

Børnepsykiater

SCHWEIZ:

Daniel Halpérin, M.D.

Børnelæge

SYDAFRIKA:

Professor Reitze Rodseth, Ph.D.

University of Kwazulu-Natal

Janet Giddy, M.B.Ch.B., M.P.H.

Familielæge og folkesundhedsekspert

Allan Donkin, M.B.Ch.B.

Familielæge

USA:

Klinisk professor Stephen B. Levine, M.D.

Case Western Reserve University

Klinisk professor William Malone, M.D.

Idaho College of Osteopathic Medicine

Leder, Society for Evidence Based Gender Medicine

Professor Patrick K. Hunter, M.D.

Florida State University

Børnelæge og bioetiker

————————————————

DOKUMENTATION:

Udover min egen research baserer dette indlæg baserer sig på et tweet skrevet af Leor Sapir, som er ph.d. og specialist i bevisførelsen indenfor transkønsfeltet: https://twitter.com/LeorSapir/status/1679603669010989057

De 21 eksperters læserbrev “Youth Gender Transition Is Pushed Without Evidence” kan læses her: https://archive.md/dG06b

————————————————————————-

VIL DU “BUY ME A COFFEE”?

Det koster penge at få adgang til en del af de videnskabelige artikler og andre publikationer, som jeg anvender, når jeg skriver indlæg her på transkoen.dk.

Jeg betaler udgifterne af egen lomme.

Hvis du vil hjælpe lidt til med at dække nogle af omkostningerne, så jeg kan fortsætte, er jeg meget taknemmelig. 🙂

Klik her og “buy me a coffee” >>