Studiet har overskriften “Strength, power and aerobic capacity of transgender athletes: a cross-sectional study“, og det er allerede ved at blive et stort hit i transaktivistiske kredse – fx her:
Dette studie er blevet gået efter i sømmene af Greg Brown, professor i idrætsvidenskab, som selv har udgivet mere end 50 peer-reviewede artikler og fungerer som peer-reviewer, og Mary I. Connor, professor i ortopædkirurgi på Yale og tidligere amerikansk, national collegemester i roning og deltager i OL i 1980.
Greg Browns og Mary I. Connors kritiske gennemgang af studiet har overskriften “Fatal Flaws In the IOC Sponsored Research Study on Transgender Athletes — On every relevant metric, the comparison groups were vastly disparate, akin to comparing apples to oranges.“
Både studiet og den kritiske gennemgang af det er fyldt med tal, sammenligninger og detaljer, så jeg har herunder opsummeret 3 overordnede ting, som i sig selv gør, at studiet bør afvises som dybt manipuleret og misvisende:
1:
Deltagerantallet er alt, alt for lille:
I studiet deltog kun 23 “transkvinder” og 21 “ciskvinder”, hvilket i sig selv giver en meget stor usikkerhed om resultaternes anvendelighed.
Og studiet fokuserede ikke på en specifik sport. Så det vil sige, at muligheden for, at dette studie kan sige noget som helst med sikkerhed om, hvorvidt transkvinder har eller ikke har fordele i en specifik sport er meget, meget lille.
2:
Man sammenligner potentielt utrænede mænd med kvindelige atleter:
Studiet foregiver at sammenligne styrke, kraft og aerobisk kapacitet hos følgende 2 grupper:
- “transkvindeatleter”, der har været på østrogen i mindst et år
- “ciskvindeatleter”
Men det viser sig, at det slet ikke er det, der sammenlignes i studiet.
I studiet sammenlignes følgende to grupper:
- “transkvinder”, der efter eget udsagn (!) dyrker motion mindst 3 gange om ugen
- “ciskvinder”, som tydeligvis er atleter
3:
Man rekrutterede særligt efter transaktivister:
Ifølge oplysningerne i selve studiet foregik rekrutteringen af deltagerne via social medier. Og som man kan se herunder blev deltagere med transaktivistiske agendaer særligt opfordret til at melde sig.
Herunder ses et eksempel på, hvordan førsteforfatteren på studiet, transkvinden og fodboldspilleren Blair Hamilton, skrev ud på Twitter for at få deltagere til at melde sig:
“Transkvinder” blev særligt opfordret til at melde sig til studiet, hvis de ville være med til at ændre “the recent policies”.
Det betyder, at man ikke kan stole på 2 helt afgørende ting:
- At “transkvindernes” selvrapportering af eget motionsniveau var sandfærdigt.
- At de ikke underpræsterede i de tests, som studiet byggede sine konklusioner på.
——————————————————————————-
At IOC har finansieret dette studie, må gøre enhver målløs.
