I dette indlæg kan du læse om:
· En besynderlig kommentar til mig fra en kvindekøns-imiterende journalist fra Danmarks Radio
· Empati-belæringer fra denne mand
· Hans egne beretninger om hans “eufori”-udløsninger
———————————–
Historien om denne mands fortælling om det, som han kalder “eufori”, starter tilbage den 26. august i år.
Dengang skrev Liberal Alliances Sólbjørg Jakobsen på sin Twitter-profil et tweet, hvor hun undrede sig over “venstreekstremisters” voldsomme had mod J.K. Rowling, og hvor hun samtidig hyldede Rowling for hendes arbejde for at beskytte kvinders sikkerhed og ret til deres køn:
Jeg skrev en kommentar under Sólbjørgs tweet, hvor jeg også hyldede Rowling og gjorde opmærksom på, at jeg selv var blevet truet med en injurieretssag – den trussel, som efterfølgende er blevet til en realitet – som ifølge sagsanlæggeren Nadia Jacobsen skal afskrække “alle andre anti trans aktivister”, som han jo har skrevet på det sociale medie Mastodon:
Besynderlig kommentar til mig fra en journalist fra Danmarks Radio
En person ved navn Maya Volff skrev straks efter en kommentar til min kommentar. Personen indledte sin kommentar med at tiltale mig “søde ven” – En tiltaleform, som vedkommende sidenhen skulle vise sig at anvende temmelig hyppigt i debat med andre på Twitter:
Da jeg dagen efter, den 27. august, opdagede personens kommentar, klikkede jeg på vedkommendes profilbillede og fandt ud af, at personen dér havde angivet en Facebook-profil, som viste, at vedkommende tidligere havde heddet Morten.
Og at han var journalist på Danmarks Radio.
Det chokerede mig temmelig meget, at en journalist på DR havde skrevet “ro på med offerkortet” til en kvinde som mig i forbindelse med, at jeg blev truet med en retssag, som i fald den blev anlagt, ville blive temmelig principiel i forhold til ytringsfrihedens grænser i Danmark og kvinders ret til at kalde mænd for mænd.
Derfor retweetede jeg hans kommentar og skrev om den sådan her:
Som man kan se, står der nederst i screenshottet ovenfor: “This post is from an account that no longer exists”.
Det betyder, at der på det tidspunkt, hvor jeg skrev tweetet, var vedhæftet Maya Volffs tweet (det, der begyndte med “Søde ven”), men at det ikke længere kan ses, fordi Maya Volff siden hen har slettet sin Twitter-konto.
Han har åbnet en konto på det sociale medie Bluesky i stedet. Men det vender vi tilbage til.
Efter Maya Volffs søde ven-tweet syntes han åbenbart, at han ville uddybe det med fejlkønningen. Så han tilføjede i en ny kommentar lige under den første, at “fejlkønning” var “ret voldsomt for en transkvinde” at opleve – når det var “bevidst”:
Empati-belæringer fra mand, der imiterer kvinder
Det fik nogle andre Twitter-brugere til at deltage i snakken med ham.
Den første af dem spurgte Maya Volff, hvorfor det skulle anses som en “fejl” at “forholde sig til de biologiske køn”:
Til det svarede Maya Volff, at “det handler i bund og grund om empati og respekt”. Og han tilføjede, at det vel var naturligt, at man “stoppede med” at kalde en “transkvinde” en mand, hvis vedkommende “bliver ked af det”:
En anden Twitter-bruger blandede sig også. Vedkommende spurgte Maya Volff om, hvor den påståede “empati” blev af, hvad andre mennesker angik – andre mennesker, som bliver presset til at kalde en mand for en kvinde:
Maya Volff fortsatte med sin pression. Nu handlede det ikke bare om at presse andre til at opføre sig “empatisk” og “respektfuldt” – og ikke sige “han” om en mand, som imiterede kvindekønnet.
Nu gav Maya Volff sig ydermere til at bagatellisere krænkelsen af andres (bl.a. kvinders) følelser og rettigheder – deriblandt deres ytringsfrihed.
Han skrev:
Til det skrev jeg til Maya Volff i tråden:
Det fik Maya Volff til at smøre det med hans påståede store fokus på “empati” endnu tykkere på. Han skrev:
Det lød meget besynderligt, når nu vi lige havde hørt, at han mente, at andre mennesker skulle udvise meget stor medfølelse med kvindekønsimiterende mænd, men at han samtidig bagatelliserede, at andre mennesker (deriblandt kvinder) blev presset til at undlade at kalde mænd for mænd.
“Eufori”-udløsning nr. 1
Så jeg kiggede lidt i Maya Volffs tweets. Og jeg skulle ikke ret langt tilbage i hans tweets på Twitter, for så sent som den 4. august fandt jeg nedenstående tweet fra hans hånd, som jeg gengav et screenshot af.
Jeg skrev følgende – og vedhæftede et screenshot af tweetet, som ikke ligefrem emmede af indlevelse i kvinders situation. Det, som hans nu svagt hoppende bryster udløste i ham, kaldte han “#euphoria”.
Den kropsfornemmelse vender vi tilbage til senere …
Her kan man se, hvad han skrev:
Oversat til dansk skrev han: “Jeg bankede rytmen til en melodi, jeg hørte i radioen, og for første gang mærkede jeg, at mit bryst hoppede op og ned – HRT er godt nok effektivt!”
[Ordforklaring:
“HRT” er en forkortelse for “Hormone Replacement Therapy” og dækker over det syntetiske østrogen, som mænd, der vil imitere kvindekønnet, indtager. At det kaldes “hormone replacement therapy” giver det et anstrøg af, at østrogenet er et hormon, som disse mænd “mangler” og skal have tilført, fordi de jo i virkeligheden er … kvinder.]
Maya Volff virkede ikke betuttet over at få sit lumre tweet udstillet. Næ nej. Han fortrød det, skrev han lidt drilsk – fordi han havde skrevet lidt ubehjælpsomt engelsk. Ikke fordi han havde skrevet, at han fik “eufori” af at få sit eget sæt hoppende kvindebryster:
Et par dage efter, den 29. august var der en anden kvinde, der reagerede på det, han dér havde skrevet.
Hun skrev:
Maya Volff svarede hende. Han indledte på sin sødladne vis med “Hej Diana”, som om hans tweet var et personligt brev til hende, og han afsluttede med et lige så sødladent hjerte (<3).
“Eufori” var slet ikke det samme som “liderlighed”, belærte han hende. Den “eufori”, som han havde talt om, var meget svær at forstå, hvis man ikke var “trans”, fik hun at vide. Så var den jo bortforklaret … Men han tilføjede alligevel lidt mere info til Diana, nemlig at “euforien” var “et øjeblikslykke over at blive bekræftet i sin kønsidentitet”.
Så han var en stakkels mand – åh, undskyld, kvinde, i en mandekrop, som blev åh, så lykkelig over at mærke, at hans – undskyld, hendes – bryster var blevet så store, at de var begyndt at hoppe, når han bevægede sig til musik. Ikke en følelse, som mange kvinder kender, er jeg ret sikker på. Men vi er jo heller ikke mænd – undskyld, kvinder – som er fanget i en mandekrop.
“Eufori”-udløsning nr. 2
Siden da hørte jeg ikke meget til Maya Volff. Og han er jo så også forsvundet helt fra Twitter i mellemtiden. Så er hans lidt vel afslørende tweets jo også behændigt forsvundet.
Men som så mange andre danske trans-aktivister er han flyttet over på Bluesky.
Og der skrev han den 20. november nedenstående post. Igen med fokus på det, som han kalder “eufori”. Og som vi er blevet belært om, ikke har spor med liderlighed at gøre.
Og hvad er det så, der udløser “en god følelse af eufori” denne gang?
Ja, det er såmænd … at han har fået en indkaldelse til screening for livmoderhalskræft.
Han skriver endda, kan vi læse, at han godt ved, at det vil gøre nogle mennesker – skal vi gætte på, at det særligt gælder kvinder? – kede af det, at han får den slags meddelelser i sin e-boks. Han skriver ikke, at han også godt ved, at det gør kvinder kede af det, at han poster det. Men poste det, det gør han.
Mit nytårsønske er, at vi alle sammen husker på den slags posts fra mænd som Maya Volff, når man hører snak om “empati” og “respekt” fra den front.
Godt nytår derude!
