Danske journalister, der har “transbørn”, som de selv har været med til at transe, bør ikke skrive om transkønsområdet. Det svarer til, at journalister, der er medlem af Scientology, naturligvis ikke sættes til at skrive artikler om Scientology.

Lad mig komme med et eksempel: Weekendavisens reaktion på Cass-rapporten sidste år var at få avisens podcastvært til at snakke med avisens egen journalist Christoffer Zieler, om rapporten i en podcast. Christoffer Zieler bliver i podcasten præsenteret sådan her: “Han ved en masse om emnet, og så har han også problemet tæt ind på livet selv”.

(Podcasten er her: https://www.weekendavisen.dk/avistid/hormonboern – Oplysningen kommer ca. ved tidskode 1:25).

Det er en helt absurd og journalistisk fuldkommen uetisk og uansvarlig måde at forholde sig som avis til Cass-rapporten at sætte en person som ham til at referere rapporten og kommentere den.