I september-udgaven af bladet “Sygeplejersken” var der hele 4 artikler, der handlede om “transkønnede”. Artiklerne havde følgende overskrifter:
“Mange ved for lidt om transkønnede”
“‘Jeg har aldrig været kvinde'”
“Vegetar, muslim eller transkønnet?”
“Vi skal tage patienternes ord seriøst”
I artiklen “Mange ved for lidt om transkønnede” kan man bl.a. læse om den 34-årige kvinde Norr Tofte Nielsen. Bladet omtaler hende ikke som kvinde, men som “tildelt kønnet kvinde ved fødslen, men identificerer sig i dag som mand”.
I artiklen kan vi bl.a. læse: [NB: Fremhævningen er min.]
Norr Tofte Nielsen kom i hormonbehandling og har også FÅET EN DOBBELT MASTEKTOMI. Han ventede i flere år på operationen og oplevede, at planlagte operationstider blev AFLYST PGA. AKUTTE OPERATIONER AF BL.A. PATIENTER MED BRYSTCANCER:
”En gang spurgte jeg, hvornår jeg så kunne forvente at komme til. Svaret lød: ”Det kan jeg ikke sige, men du vil vel ikke have, at folk dør pga. dig?”. Jeg har altid været meget skamfuld omkring mit brystparti. Ventetiden slog mig næsten helt ud, og jeg DRØMTE OM SELV AT FÅ BRYSTKRÆFT, så jeg kunne komme hurtigere til.”
I artiklen er der også udtalelser fra sygeplejerske, cand.cur. og lektor på sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole Ben Farid Røjgaard Nielsen.
Her er et udklip: [Min fremhævning.]
“SLEMT AT BLIVE MISKØNNET
Norr Tofte Nielsen er ikke alene om sine stigmatiserende oplevelser, fortæller Ben Farid Røjgaard Nielsen, lektor, sygeplejerske og cand.cur., Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser, Sundhedsfagligt Fakultet, Københavns Professionshøjskole.
Han har skrevet flere artikler om emnet og henviser til internationale og danske undersøgelser, der viser, at transkønnede patienter ofte udsættes for diskrimination og umyndiggørelse i sundhedsvæsenet. Også i mødet med sygeplejersker, hvor danske studier viser, at transkønnede patienter føler, at deres køn bliver usynliggjort, afvist eller ikke taget seriøst.
SÆRLIGT SLEMT ER SITUATIONER, HVOR DE BLIVER MISKØNNET (f.eks. en transkvinde, der bliver tiltalt som ”han”). Og konsekvenserne kan være alvorlige, fortæller Ben Farid Røjgaard Nielsen:
”Det kan skabe minoritetsstress, der opstår, når personer oplever, at samfundets normer afviser, mistænkeliggør eller udskammer dem, fordi deres seksualitet, køn eller kroppe bryder med normerne. Og fakta er, at transkønnede personer oftere bliver ramt af udfordringer som negativ selvopfattelse, depression, angst, selvmordstanker og -forsøg.”
EMOTIONEL SKADE BØR INDBERETTES
Ben Farid Røjgaard Nielsen mener derfor, at BEGREBET ”EMOTIONEL SKADE” BØR VÆGTES LIGE SÅ HØJT I SUNDHEDSVÆSENETS KVALITETSARBEJDE SOM UTILSIGTEDE HÆNDELSER MED FYSISKE SKADER. Begrebet stammer fra USA, og Dansk Selskab for Patientsikkerhed er så småt begyndt at se på, hvordan det kan bruges til at skabe læring i sundhedsvæsenet.”
—————-
SÅ ER DET, JEG IKKE KAN LADE VÆRE MED AT SPØRGE:
Hvorfor fremstiller sygeplejerskernes fagforenings eget blad det som uretfærdigt, at kvinder med livstruende brystkræft opereres før en kvinde, som vil have fjernet sine sunde og raske bryster, fordi hun mener, at hun er en mand?
Hvorfor udbreder sygeplejerskernes fagforenings eget blad helt ukritisk den indstilling, at sygeplejersker bør indberettes for “emotionel skade”, når deres sprog afspejler den biologiske virkelighed?
Hvilken støtte – om nogen overhovedet – vil en sygeplejerske kunne forvente at få hos sin egen fagforening, hvis hun kommer i problemer på sin arbejdsplads, fordi hun har sagt sandheden eller insisteret på, at kvinder har ret til privatliv, værdighed og sikkerhed? (Som fx britiske Sandie Peggie eller Jennifer Melle.)
—————–
Her er artiklen fra sygeplejerskernes fagforenings eget blad, som ovennævnte screenshots og citater kommer fra: https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/fagbladet-sygeplejersken/sygeplejersken-argang-2023-nr-9/mange-ved-for-lidt-om-transkoennede/
