
Sådan starter artiklen:
“Skal det være strafbart, at kalde en mand, der chikanerer kvinder, for en mand, hvis han har juridisk kønsskifte? Det er det endnu ikke, men fronterne blev trukket op i Retten i Lyngby i tirsdags.
Fra den ene side i den store retssal, fra sagsøgers side, var der ingen tvivl om, at det burde være strafbart. Under den lange dag i retten fik de mange på tilskuerpladserne også et godt indtryk af, hvordan det lovlige vil blive forsøgt gjort strafbart – hvorledes ytringsfriheden kan begrænses. Sagsøgeren er en transkvinde, Nadia Jacobsen – en biologisk mand med juridisk kønsskifte.
Medierne har for længst overgivet sig. I den aktuelle sag omtales han som kvinde, men bør vi andre følge pressens eksempel?
Presseetik eller bullshit?
Medierne valgte også at kalde den bestialske morder, der i 2023 blev idømt 13 års fængsel, for kvinde. Den mand havde også papir for juridisk kønsskifte til kvinde, lige som manden med domme for to grove voldtægter – manden, som medierne beskrev som kvinde, da han ville flyttes til kvindefængslet. Journalisterne gjorde det konsekvent, lige fra byretssagen helt op til Højesteret i 2024.
Mediernes ledelse må mene, at det er presseetisk forsvarligt at omtale disse mænd som kvinder. Jeg mener, at det er bullshit, stik imod hvad presseetikken dikterer.
Pressen må ikke føre folk bag lyset. Faktisk har pressen en forpligtigelse til at gå så langt som muligt for at undgå at misinformere, og der er intet lovmæssigt, der forpligter medierne til at fordreje virkeligheden – til at prioritere et stykke papir med juridisk kønsskifte højest.”
—————————————————
Hele Dorte Tofts artikel kan læses her: https://kvinderettigheder.substack.com/p/pressen-forer-folk-bag-lyset-i-vigtige-sager-om-kon-lotte-ingerslev-nadia-jacobsen