Vil du vide mere om den nyeste forskning og den massive markedsføring af kønsidentitetsideologien fra transkønsorganisationer og transkønsindustrien – især rettet mod børn og unge – om at man kan fødes med det forkerte køn? Så læs med her.
VIDEO: Organisationen WPATH, hvis retningslinjer Rigshospitalet følger, samarbejdede med mænd fra et fetichforum med kastrationsfantasier, da WPATH meldte ud, at ”eunuk” er den sidste nye kønsidentitet — Den ene af de hovedansvarlige bag kapitlet om behandlingen af ”eunukker” skrev desuden en artikel i The Washington Post, hvor han anbefalede ISIS at kastrere deres fanger i stedet for at hugge hovedet af dem …
I videoen herunder fortæller en journalist fra det uafhængige tidsskrift REDUXX om forbindelsen mellem WPATH og fetichforummet “The Eunuch Archives”.
NB! Under videoen har jeg oversat alt, hvad Reduxx fortæller i videoen – med dokumentation og yderligere oplysninger indsat i skarp parentes i‘[…]’.
The world's top trans medical association collaborated with members of a fetish site that hosts child sexual abuse material in order to draft their latest gender identity guidelines.
Prominent members of the site include University professors.
”Diskussionen og debatten om transkønsideologien bliver mere og mere intens og mere udbredt. Især hvad angår konsekvenserne for børn.
Men vidste du, at verdens største organisation indenfor kønsskiftebranchen, WPATH, fulgte anvisninger fra et internetforum fokuseret på kastration, hvor medlemmerne deler deres fantasier om seksuelt misbrug af børn?”
Den 3. december 2021 offentliggjorde WPATH (The World Professional Association for Transgender Health) sit udkast til nye retningslinjer, som for første gang inkluderede kategorien eunukker som en beskyttet kønsidentitet.
En eunuk er en mand, som er blevet kastreret. Tilbage i historien fungerede eunukker i nogle kulturer i specifikke roller i samfundet – ofte i tjenerhierarkiet – fx i Det Osmanniske Rige.
Men selvom det er svært at forestille sig, så har nogle mænd kastrationsfeticher, og det lader til, at det er lykkedes disse mænd at få indflydelse på WPATHs beslutning om at inkludere dem i deres nyeste retningslinjer.
I maj måned i år offentliggjorde Reduxx en artikel, der var resultatet af mange måneders journalistisk gravearbejde i et internetforum med navnet ‘The Eunuch Archives’.
The Eunuch Archives blev rent faktisk nævnt i WPATH’s nyeste retningslinjer som en kilde til kønsidentiteten ‘eunuk’.”
[DOKUMENTATION: Her er WPATH’s nyeste retningslinjer: https://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/26895269.2022.2100644 – Søg på ‘eunuch archive’. Det omtales 5 gange – bl.a. her, hvor “eunuk” også omtales som en “kønsidentitet” og en “kønsidentitet-minoritet”:
]
VIDEOEN FORTSÆTTER:
”Men The Eunuch Archives er ikke et almindeligt websted. Det rummer temmelig foruroligende ting. I udkastet til WPATH’s seneste retningslinjer bliver The Eunuch Archives sektion for ‘fiktion’ direkte nævnt. Men udkastet til retningslinjerne nævner ikke det store antal historier i arkivet, som omhandler sadistisk seksuelt misbrug af børn.
Det lykkedes Reduxx at få adgang til en passwordbeskyttet del af webstedet The Eunuch Archives ved at udfylde en ansøgning om medlemskab, og det, vi fandt der, var 3.000 historier, hvoraf mange handlede om børn, der blev seksuelt misbrugt og kastreret.
Et af søgefiltrene var kategorien ‘mindreårig’, som gjorde det muligt for brugerne at finde de historier, hvor mindreårige indgik.
Udover tvungen kirurgisk kastration indgik kemisk kastration også i seksuelle fantasier.
Nogle af historierne handlede om nazilæger, som udførte eksperimenter på små drenge.
I en anden af historierne fantaserede forfatteren om en verden, hvor den seksuelle lavalder var blevet nedsat til 12 år, og man kunne foretage ændringer af deres kønsorganer uden at behøve forældrenes samtykke.
I forummerne på ‘The Eunuch Archives’ er en af de mest fremtrædende brugere en webstedsadministrator, som går under dæknavnet ‘Jesus’.
Vi gennemsøgte hans opslagshistorik, og det viste sig, at denne ‘Jesus’ tog ansvaret for adskillige af de væsentlige beslutninger, der er blevet truffet om kønsidentitet – deriblandt de udtryk, der anvendes til at definere kønsidentitet i diagnosemanualen DSM-5.
‘Jesus’ skrev også, at den daværende præsident for WPATH, Eli Coleman, havde henvendt sig personligt til ham i 2016 for at få ham til at bidrage til udfærdigelsen af de kommende retningslinjer.”
[DOKUMENTATION: Og her kan man høre Thomas W. Johnson holde oplæg om behandlingen af personer med “kønsidentiteten eunuk” på den seneste WPATH-konference: https://wesleyyang.substack.com/p/of-eunuchs-and-wannabes – Der er både audio, Powerpoint-slides og en udskrift af, hvad Thomas W. Johnson og andre siger]
VIDEOEN FORTSÆTTER:
”Det er lykkedes Reduxx at afsløre, at ‘Jesus’ er Thomas W. Johnson, som er professor emeritus på California State University i Chico.
Thomas W. Johnson havde været en aktiv deltager i forummerne på The Eunuch Archives siden 2001, hvilket kun er få år efter, at webstedet blev oprettet.
Han har også udført adskillige spørgeskemaundersøgelser blandt forummernes medlemmer og offentliggjort svarene i videnskabelige fagtidsskrifter – deriblandt et tidsskrift, der udgives af WPATH – ‘The International Journal of Transgenderism’.”
”Thomas W. Johnson har holdt foredrag om, at kønsidentitetsparaplyen bør udvides, og han arbejder stadig aktivt på California State University for at fremme transkønsideologien den dag i dag.
Udover Thomas W. Johnsen har vi også afsløret identiteten bag to af de andre medlemmer af forummerne på The Eunuch Archives.
Den canadiske professor Richard J. Wassersug har i over 20 år anvendt dæknavnet ‘EunuchUnique’ på forummet, og Krister H. Willette har været aktiv i forummet siden 1998 under dæknavnet ‘Kristoff’.
I 2009 blev Krister H. Willette inviteret af WPATH til at holde oplæg om kønsidentitets-lidelsen eunuk på en konference, som organisationen holdt i Oslo.”
”Der er to foruroligende videoer af Willette, som han selv har lagt op på sin egen YouTube-kanal. I begge videoer er han klædt ud som nonne, sidder med en cigar i munden og råber bandeord. I videoen ‘Sister Krister on Cussing’ lader han, som om han henvender sig til et publikum bestående af børn, imens han læser op af en liste med bandeord.
Thomas W. Johnson og Richard J. Wassersug har tidligere offentliggjort videnskabelige artikler, der forsvarer de pædofile fantasier hos kastrationsfetichisterne på forummet.”
”Her i videoen har jeg kun fortalt en brøkdel af de foruroligende oplysninger, som Reduxx har gravet frem. Men det allervigtigste, man bør huske, er, at det var disse mennesker, som verdens største organisation indenfor kønsskiftebranchen trak på, da de definerede, hvad ‘kønsidentitet’ vil sige.
Tænk lige over det engang … Mænd, som fantaserer om at kastrere små drenge, samarbejder med en lægevidenskabelig organisation, der anbefaler kemisk kastration af børn i form af pubertetsblokkere. Det er det samme stof, man anvender, når man kastrerer sexforbrydere.
Selvom der er tale om rystende oplysninger, har de etablerede medier helt og aldeles ignoreret det. Men det er derfor, Reduxx eksisterer … for at give dig sandheden. Uanset hvem den måtte støde.’
Det er da en meget bedre idé, skriver Thomas W. Johnson i artiklen, at kastrere fangerne og derved gøre dem til eunukker.
Ja, den er god nok … Thomas W. Johnson blev ikke – som de fleste af os andre dengang – dybt, dybt rystet over ISIS’ barbariske fremfærd.
Nej, han sætter sig i stedet til at skrive en artikel om, hvad ISIS kunne gøre bedre, så de kunne konsolidere deres magt … De skulle da ikke lade deres mandlige krigsfanger ‘gå til spilde’. Dem skulle de i stedet for kastrere, så de som eunukker kunne tjene staten og konsolidere ISIS’ dominans, anbefalede han.
Det er samme mand, som har været en af de to hovedansvarlige for kapitlet om ‘kønsidentiteten eunuk’ i de retningslinjer for kønsskiftebehandling, som Rigshospitalet skriver på deres hjemmeside, at de følger.
——–
Jeg er igen paf. Mundlam. Målløs.
——————————————————————————————
OPDATERING: NU også i PODCAST
Jeg har været gæst i Dansk Regnbueråds podcast. Emnet var kønsskifte for børn – og de mange meget problematiske lag, der er i den måde, vi tackler børn og unge med identitetsforstyrrelse på i disse år.