Det går man ellers ud fra, at børnehavepædagoger er i stand til at vurdere – endda bedre end forældrene til barnet. Det står i vejledningen til børnehaver, som Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn har udfærdiget, og som Sundhedsstyrelsen har blåstemplet.
—————————————-
Stephen Levine er ekspert i kønsdysfori hos børn og unge. Han var for mange år siden formand for komitéen, der stod i spidsen for udfærdigelsen af behandlingsretningslinjerne hos organisationen WPATH, hvis retningslinjer for kønsskiftebehandling Rigshospitalet skriver på deres hjemmeside, at de følger.
Men da WPATH blev infiltreret af transaktivister, forlod Levine organisationen.
Levine var i 2020 ekspertvidne i en sag om informeret samtykke angående ”kønsbekræftende” behandling.
I sin 50 sider lange, edsvorne erklæring (Se link nedenfor) forklarer Stephen Levine, at det, som et barn mener, når det siger, at det er det modsatte køn, kan variere meget, afhængigt af barnets alder.
Det er meget begrænset, hvad mindre børn ved om ”køn” (og om hvad det betyder at være et bestemt køn senere i livet) udover det, som barnet har fået at vide af voksne omkring det, og udover det, som barnet ubevidst fornemmer fra sin mor, far, søskende og andre familiemedlemmer.
Ifølge Levine bør en fagperson bør have følgende kvalifikationer for at kunne afgøre, om et barn, som siger, at det “er det modsatte køn”, rent faktisk lider af kønsdysfori, eller om der er noget andet på spil:
Vedkommende bør have tilstrækkelig viden om børns udvikling til gennem samtaler med barn og familiemedlemmer at skaffe sig oplysninger om følgende ting:
– Var barnet et ønskebarn?
– Blev barnet undfanget naturligt eller vha. fertilitetsbehandling?
– Hvordan var moderens helbred under graviditeten?
– Hvordan har barnets helbred været fra fødslen og til nu?
– Har barnets udvikling været normal i forhold til de almindelige milepæle i børns udvikling?
– Havde barnet medfødte abnormaliteter, som var tydelige med det samme, eller som viste sig senere hen?
– Hvordan var og er forældrenes indbyrdes forhold?
– Led moderen af fødselsdepression?
– Hvordan påvirkes barnet af de andre børn i familien?
– Hvornår begyndte barnet at opføre sig som det modsatte køn? Og hvordan har denne adfærd udviklet sig?
– Hvad skete der mellem forældre og barn og mellem forældrene indbyrdes, lige før barnet begyndte at opføre sig som det modsatte køn?
– Hvad er forældrenes og bedsteforældrenes (evt. uerkendte) holdninger til homoseksualitet?
Fagpersonen bør også have kendskab til kontroverserne om de etiske hensyn ved de mulige interventioner i et barns og dets families liv på grund af transkønnethed.
Vedkommende bør også have en forståelse af forskningslitteraturen om, hvordan udviklingsforstyrrelser kan fremkalde kønsdysfori hos børn, deriblandt hvordan dette kan påvirkes af autisme.
Fagpersonen bør også kunne identificere og behandle eventuelle psykiske lidelser hos barnet.
Og vedkommende bør have erfaring med, hvordan psykiatriske lidelser udvikler sig hos pubertetsbørn.
Fagpersonen bør desuden være bevidst om både de negative og de positive konsekvenser på både kort og langt sigt af de forskellige behandlingsalternativer (inkl. tilgangen ”vent og se”) for barnet og dets familie.
Vedkommende bør også jævnligt læse de nyeste videnskabelige artikler om behandlingen af børn og unge med kønsdysfori, og vedkommende bør have viden om, hvad den nyeste forskning siger om, hvor mange børn og unge, der bliver ved med at identificere sig som transkønnede, og hvor mange der holder op med at identificere sig som det andet køn og ønsker at leve som det køn, de er født med.
————————————————————
Stephen Levines edsvorne ekspertvidneerklæring kan man læse her: https://will-law.org/wp-content/uploads/2021/02/affidavit-stephen-levine-with-exhibit.pdf
