Susanne Branner angriber Dorte Toft og alle os andre kritikere af børnekønsskifte i Berlingske. — Branner kommer bevæbnet med … stråmænd … og en særdeles påfaldende uvidenhed om de centrale data …

Overskriften og underoverskriften på Dortes Tofts klummeindlæg fra d. 28. februar lød:

”Medier og det offentlige svigter bekymrede forældre til teenagere, der vil skifte køn — Erfaringer fra udlandet med unge, der har skiftet køn, maner til større påpasselighed, men i Danmark skildrer medier – lige fra DR til Vi Unge – fortsat kønsskiftet som lykken for den, der går den vej. Også behandlerne forsømmer at fortælle nok om begge sider, lyder det fra forældre, der går på en knivsæg for ikke at støde den unge fra sig.”

(Dortes indlæg kan læses her: https://www.berlingske.dk/kommentatorer/medier-og-det-offentlige-svigter-bekymrede-foraeldre-til-teenagere )

I sit indlæg i går – https://www.berlingske.dk/kommentarer/maa-transkoennede-have-lov-til-at-vaere-glade-dorte-toft -tryller Susanne Branner – hokus pokus filiokus – den pointe om til følgende stråmand:

”Dorte Toft synes ikke, at transkønnede skal have lov til at være glade”.

Og den stråmand giver hun sig så til at angribe.

Sådan fortsætter Susanne Branner hele debatindlægget igennem … Hun tryller Dortes pointer om til stråmand efter stråmand, som hun selv har fundet på, og som hun så efterfølgende gendriver.


—————-

SÅ KAN JEG IKKE LADE VÆRE MED AT SPØRGE:

Hvorfor er det ikke Dortes egentlige pointer, som Susanne Branner forholder sig til, men i stedet nogle stråmænd, som hun selv har opfundet til lejligheden?

Er det mon, fordi Dorte Tofts pointer er umulige at angribe? 😉


—————-
SUSANNE BRANNER AFSLØRER EN SÆRDELES PÅFALDENDE UVIDENHED OM DE HELT, HELT CENTRALE DATA

Gudhjælpemig om ikke Susanne Branner i sit debatindlæg syrligt hævder, at de i LGBT+ Danmark ”aldrig [har] hørt om, at 80-90 procent af unge med kønsubehag ’kommer over det’”.

Den undersøgelse påstår Branner, at hun og resten af LGBT+ Danmark meget gerne vil læse, ”for det ville være ret banebrydende”, skriver hun.

JAMEN, SUSANNE BRANNER, SÅ LÆS HER. HER ER DE “RET BANEBRYDENDE” DATA:

10 studier, hvor man har fulgt børn fra barndommen og op i puberteten, viser, at kønsdysforien hos børn fortoner sig for ca. 80 % af børnene, når de kommer op i puberteten.

[Dokumentationen findes her: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5841333/ og her: https://www.researchgate.net/publication/23951519_Common_Genetic_Effects_of_Gender_Atypical_Behavior_in_Childhood_and_Sexual_Orientation_in_Adulthood_A_Study_of_Finnish_Twins ]

[Mer dokumentation finder man her: https://www.researchgate.net/publication/50272376_Gender_Transitioning_before_Puberty ]

I en anden undersøgelse deltog 54 børn, der var blevet henvist til en kønsskifteklinik før puberteten. En senere opfølgning viste, at kun 39 % af dem stadig led af kønsdysfori, da de var blevet teenagere.

[Dokumentationen finder man her: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18981931/ ]

En canadisk undersøgelse af drenge med kønsdysfori viste, at 87,8 % af dem ikke længere led af kønsdysfori, da de var blevet teenagere.

[Dokumentationen findes her: https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fpsyt.2021.632784/full ]


—————-

ENDNU ENGANG ER JEG PAF. MÅLLØS. MUNDLAM.

Hvordan kan Susanne Branner påstå, at hun går op i disse børn og unges ve og vel, når hun ikke engang har sat sig ind i de helt, helt centrale data?


—————-

Mange hilsner ”en oprørt blogger”, som Susanne Branner kalder mig i Berlingske.