Transaktivisterne gør alt, hvad de kan, for at lukke munden på kvinderettighedsforkæmperen Kellie-Jay Keen (aka Posie Parker). Se og hør hende fortælle om det grufulde, der skete i New Zealand for nylig, og hvad hun kæmper for. — Intervieweren, Winston Marshall, er fuldkommen forrygende, og det er en bevægende samtale.

I interviewet fortæller Kellie-Jay Keen, hvad hun kæmper for. Det kan du læse et sammendrag af her:

Kvinder bør ikke miste de rettigheder, de har kæmpet for at opnå – bl.a. lokaler, der kun er for kvinder, og ord, som man kun bruger om kvinder.

Børn bør ikke steriliseres, og vi bør for alvor overveje, om nogen overhovedet bør kunne få kønsskiftebehandling.

Vi bør ikke understøtte usandheder. Vi har pligt til at hjælpe forvirrede mennesker med at forstå, at de ER deres krop. Det er ikke et valg, vi mennesker har. Vi kan ikke slippe væk fra vores krop. Vi ER vores krop. Derfor mener jeg, at det er langt mere gavnligt og sundt at hjælpe mennesker med at acceptere den krop, de har.

Under alle omstændigheder bør vi gøre det meget vanskeligt for alle under 25 år at komme til at træffe den slags katastrofale beslutninger, som skader deres krop.

Og så vil jeg gerne have afskaffet juridisk kønsskifte. Jeg mener ikke, at vi bør have juridiske fiktioner.

Et virkeligt tolerant samfund ville sige: ”Hvis John vil hedde Janet, og han ønsker at leve et fredeligt liv, hvor han ikke generer andre og ikke går ind i lokaler, der udelukkende er for kvinder, og han ikke tvinger andre mennesker til at foregive, at de ser ham som en kvinde, så tillader vi det.”

Vi skal tilbage til dengang, hvor kvinder kunne sige ”En kvinde er et voksent menneske af hunkøn” uden at frygte at blive straffet for det på den ene eller den anden måde.

Det forrygende interview kan du se her:


Kellie-Jay Keen er igen på Twitter efter 4 års bandlysning: @ThePosieParker

Hendes organisation, Standing for Women, finder du her: https://www.standingforwomen.com/

———————————–

Balladen om Kellie-Jay Keen

En ung kvinde har for ganske nylig skrevet en helt uimodståelig og rørende sang om Kellie-Jay i Melbourne. Sangen hedder “Women were right where they needed to be“.

Du kan høre den her:

2023 = The Year of the TERF

“It is the year of the TERF”, skriver Kellie-Jay Keen på Twitter “…The year of keep men out of women’s spaces, keep men out of women’s sports, keep men out of women’s language and stop lying to and mutilating kids in the name of transgenderism.”

Det skriver hun her: https://twitter.com/ThePosieParker/status/1643142547282305025?s=20


————————————————————————-

VIL DU “BUY ME A COFFEE”?

Det koster penge at få adgang til en del af de videnskabelige artikler og andre publikationer, som jeg anvender, når jeg skriver indlæg her på transkoen.dk.

Jeg betaler udgifterne af egen lomme.

Hvis du vil hjælpe lidt til med at dække nogle af omkostningerne, så jeg kan fortsætte, er jeg meget taknemmelig. 🙂

Klik her og “buy me a coffee” >>