Tidligere på året offentliggjorde 6 svenske forskere et såkaldt “systematic review” (på dansk: en “systematisk litteraturgennemgang”) af forskningen i hormonbehandling af unge med kønsdysfori.
Et “systematic review” er det allerøverste trin i hierarkiet indenfor evidensbaseret medicin.
Se evt. mere om, hvad det kræver at udføre et “systematic review” her: https://www.transkoen.dk/2023/08/16/ved-du-hvad-evidensbaseret-medicin-i-virkeligheden-indebaerer-det-er-nyttigt-at-vide-hvis-du-konstant-bliver-blaest-omkuld-af-den-seneste-nye-undersoegelse-paa-transkoensomraadet-her-faar/
De 6 forskere var blevet udpeget af den svenske styrelse for evaluering på sundhedsområdet.
Forskernes arbejde udmundede i en fagfællebedømt artikel, som kan læses her: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/pdf/10.1111/apa.16791
Dette indlæg baserer sig på ovenstående artikel samt på et interview med hovedforfatteren bag reviewet, professor og børnelæge Jonas F. Ludvigsson.
Interviewet med professoren kan læses her: https://news.ki.se/systematic-review-on-outcomes-of-hormonal-treatment-in-youths-with-gender-dysphoria
Hvad var formålet med reviewet?
Formålet var at vurdere effekten af hormonbehandling af børn og unge under 18, som lider af kønsdysfori – indenfor følgende områder:
- psykosocial og mental sundhed
- kognition (dvs. tænkeevne)
- kropssammensætning (dvs. mht. fedt, knogle- og muskelmasse)
- stofskiftemarkører
Hvor omfattende var reviewet?
Forskerne identificerede først hele 9934 potentielle studier ud fra studiernes resuméer.
Af dem viste der sig at være 195 studier, som blev vurderet som værd at læse i fuld længde for at vurdere, om de var relevante.
Deraf blev 36 studier vurderet til at være relevante.
Af de 36 var der 12 studier, der havde en “høj risiko for bias”, så de blev sorteret fra.
De nu kun 24 studier, som man derefter havde tilbage at gennemgå, var de studier, som enten havde “lav til moderat risiko for bias” (hvilket var tilfældet for 6 af studierne) eller “moderat til høj risiko for bias” (hvilket var tilfældet for 18 af studierne).
Lad mig give et eksempel på, hvor tyndbenet forskningen indenfor dette område er:
Fx var der kun 1 studie, der havde lav til moderat risiko for bias, hvad angår hormonbehandlings påvirkning af børns og teenageres kognitive funktioner. Det er der, vi er. Kun 1 studie viser noget som helst om dette. 1 studie i hele verden. Og dette studie havde en kæmpemæssig svaghed: Man havde ikke lavet nogen analyse af før og efter hormonbehandlingen. Ja, jeg lyver ikke.
Citat fra reviewet:
“However, because no before-after GnRHa [dvs. stophormoner/pubertetshæmmere] therapy analyses were performed, the study could not investigate potential cognitive effects of hormone therapy.”
Jeg må indrømme, at jeg nærmest havde svært ved at fatte det, da jeg læste den sætning … Så elendige kunne forskere da ikke være? Så jeg kiggede selv nærmere på studiet.
Det hedder “Puberty suppression and executive functioning: An fMRI-study in adolescents with gender dysphoria” og kan læses her: https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0306453015000943?via%3Dihub
Men jo. Så elendige kan forskere desværre godt være. Måske var de så stolte over, at de rent faktisk havde sammenlignet med en kontrolgruppe – nemlig “ubehandlede” unge, at de helt glemte noget andet, fuldstændig fundamentalt: At måle, hvad de behandlede unges kognitive funktion var, FØR de fik hormonbehandling …
Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Man bliver bare paf. Målløs. Mundlam.
Så ringe er forskningen på området. Så vi ved intet som helst om, hvorvidt hormonbehandling af mindreårige påvirker deres kognitive funktioner. Ikke engang det eneste studie, som skulle have kunnet sige noget om det, kan vi bruge til noget.
Faktisk viste reviewet, at forskningen på området er så ringe generelt, at de 6 forskere valgte at inkludere en tjekliste til brug for fremtidige studier på området.
I den – alenlange – liste står der bl.a. anført, at man som forsker skal huske at …
- definere, hvad man i studiet betragter som “kønsdysfori”
- angive, hvem der indsamlede dataene om deltagerne
- angive, hvor mange deltagere der faldt ud af studiet undervejs
- angive, om deltagerne fik psykoterapi ved siden af behandlingen [dvs. så man derfor ikke ved, om det var psykoterapien eller hormonerne, der hjalp]
- angive, hvorvidt deltagerne havde andre psykiatriske lidelser
- anføre alle behandlingens effekter – også de negative …
Ja, det er vel barnemad, skulle man tro, men det står åbenbart så ringe til indenfor dette forskningsområde, at de 6 forfattere bag reviewet følte sig nødsaget til at trække verdens transkønsforskere i skole og undervise dem i banaliteter.
Hvad viste reviewet så?
I 21 af de 24 relevante studier blev teenagere givet stophormoner.
I tre af studierne blev der anvendt krydshormoner uden foregående stophormoner.
Der blev ikke fundet nogen som helst randomiserede studier med kontrolgrupper. Som i ingen. Nul.
De få langtidsstudier, der blev fundet, var hæmmet af det lave deltagerantal og det store frafald undervejs. Derfor har forskerne bag reviewet konkluderet, at man ikke kan vurdere, hvad de psykosociale langtidseffekter er af at give mindreårige hormonbehandling.
Hvad angår knoglesundhed, blev det vurderet, at behandling med stophormoner udskyder knoglemodning og knoglemineraltæthed, men begge disse effekter indhentes – – delvist – i 22-årsalderen.
Forskerne fandt som sagt ingen randomiserede forsøg med kontrolgrupper – kun 24 såkaldte “observationsstudier”, dvs. studier uden kontrolgruppe.
Disse 24 observationstudier havde metodiske svagheder – fx:
- Ingen eller utilstrækkelig kontrolgruppe
- Ingen intra-individuelle analyser
- Højt deltagerfrafald i løbet af undersøgelserne
Og disse metodiske svagheder forhindrede, at man i den systematiske litteraturgennemgang kunne drage konklusioner om følgerne af hormonbehandling af mindreårige med kønsdysfori, bortset fra det med stophormoners påvirkning af knoglerne.
De 6 forskere skriver derfor, at hormonbehandling bør betragtes som eksperimentel behandling i helt særlige tilfælde – og at det ikke bør anvendes som standardbehandling.
Sagt med andre ord – altså mine:
Forskningen indenfor transkønsfeltet er af så elendig kvalitet, at selvom der efterhånden er publiceret næsten 10.000 studier på området, kan man stadig ingen som helst konklusioner drage om, hvorvidt de eventuelle positive konsekvenser af hormonbehandling af børn og unge under 18 år overstiger risiciene på langt sigt.
Der er derfor ingen evidens for at anvende hormonbehandling som standardbehandling. Ingen.
Hvad bliver konsekvenserne mon for Danmark?
D. 31. marts i år bebudede Sundhedsminister Sophie Løhde, at man er i gang med en revision af “hele vejledningen om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold”. Det kan du læse mere om her: https://www.transkoen.dk/2023/06/01/opsigtsvaekkende-gode-nyheder-sundhedsministeren-lover-stop-for-koensskifte-til-boern-med-pludselig-opstaaet-koensdysfori-rogd-samt-stop-for-kirurgisk-koensskifte-til-boern-under-18-aar/
Hvis ikke Sundhedsstyrelsen i den nye vejledning kommer til at fraråde anvendelsen af hormoner til mindreårige generelt, er det meget, meget besynderligt, da der ikke er nogen evidens bag at anbefale hormonbehandling.
Efter den systematiske gennemgang af den internationale forskning, som de svenske forskere her har foretaget, bliver det mod bedre vidende, hvis noget andet bliver anbefalet af Sundhedsstyrelsen i den kommende, reviderede udgave af behandlingsretningslinjerne, da de danske sundhedsmyndigheder ikke selv har foretaget nogen systematisk litteraturgennemgang.
Glem ikke det:
En “revision af en vejledning” er ikke det samme som et “systematic review”.
————————————————————————————-
VIL DU “BUY ME A COFFEE”?
Det koster penge at få adgang til en del af de videnskabelige artikler og andre publikationer, som jeg anvender i min kamp mod kønsidentitetsideologien og børnekønsskifte.
Hvis du vil hjælpe lidt til med at dække nogle af omkostningerne, så jeg kan fortsætte, er jeg meget taknemmelig. 🙂
Klik her og “buy me a coffee”:
https://www.buymeacoffee.com/lotteingerslev
