LGBT+ Danmarks presse- og politikkonsulent Uffe Paulsen har været særdeles ihærdig med at skrive både om mig og til mig på Twitter – og få mig udgrænset som “anti-trans” … — Se hans tweets her …

Først lidt baggrund …

Mandag d. 9. april kom jeg på Twitter – her: https://twitter.com/lotteingerslev

Mandag d. 15. april var jeg i BT’s podcast Borgerlig Tabloid. Overskriften var ”Vi steriliserer homoseksuelle børn”.

Det program kan høres her.

I podcasten kritiserede jeg bl.a. den tidligere så hæderkronede organisation LGBT+ Danmark for at være blevet transaktivistisk.

Jeg påpegede som eksempel, at deres sekretariatschef Susanne Branner Jespersen i radioen har udskammet lesbiske for ikke at ville date transkvinder (altså mænd) … Det har jeg dokumenteret flere gange – senest her.

Her kommer så Uffe Paulsens Twitter-tråde om mig og rettet mod mig

Bemærk:
Twitter er et underligt sted, hvor tråde krydser hinanden på forvirrende vis, så jeg beklager, hvis enkelte af tweetsene herunder går igen flere steder i screenshottene.

Den 18. april var der en mand ved navn Andreas Oxholm, der skrev kritisk på Twitter om podcastafsnittet, som jeg medvirkede i.

Den tråd sprang Uffe Paulsen ind i. Som sagt er Uffe Paulsen presse- og politikkonsulent hos LGBT+ Danmark.

Han skrev følgende:


[Med “hun” mente han mig.]

Det tweet opdagede jeg først senere, fordi Uffe Paulsen ikke taggede mig.

Fra den 20. til den 23. april har Uffe Paulsen skrevet mindst 40 tweets enten om mig eller direkte rettet mod mig. Nogle af dem ses herunder.

Den 20. april kommenterede han bl.a. et af mine tweets – og han begyndte at skrive om mig til de andre Twitter-brugere i tråden.

Han belærte de andre mennesker om, hvad jeg i virkeligheden mente. Det vidste han åbenbart …

Samme dag – den 20. april – quote-tweetede jeg Uffe Paulsens tweet om, at man “også bare kunne tro på …“. Det udløste en del spørgsmål fra ham rettet mod mig. Et af dem ses allernederst i tråden herunder:

Den 21. april opdagede jeg tråden om podcastafsnittet, hvor Uffe Paulsen jo havde omtalt mig. Og jeg quote-tweetede hans tweet:

Samme dag – den 21. april – førte Uffe Paulsen også en lang samtale med en anden Twitter-bruger om mig.

Den Twitter-samtale varede næsten hele dagen, ser det ud til.

På screenshottet herunder ser man, at Uffe Paulsen gør meget for at få denne Twitter-bruger til at erklære sig enig i, at ordet ”anti-trans” er dækkende for min holdning.

Det lykkes ikke rigtigt, synes jeg. Men han gør da en del forsøg:

Og stadigvæk samme dag – d. 21. april – forsøgte Uffe Paulsen sig igen og igen med tweets rettet direkte mod mig.

Han blev ved og ved og ved med at køre i samme rille, så til sidst måtte jeg altså sige stop for den dag.

Dagen efter – dvs. den 22. april – var en ny dag. Men Uffe Paulsen kørte videre i samme spor. (Se screenshottet nedenfor.)

Og det blev han så ved med hele dagen. Jeg gætter på, at der må være andre hasteopgaver i denne tid, efter at Cass-reporten er udkommet, for LGBT+ Danmarks presseansvarlige, men det lader til, at det her projekt med at få mig stemplet som “anti-trans” på Twitter står temmelig højt på prioriteringslisten hos organisationen …

Som det fremgår af screenshottet ovenfor, skruede jeg bissen på til sidst.

Så kom Uffe Paulsen med en påstand om, at det, som han gjorde, var “normalt” …

Siden har jeg ikke hørt fra ham. Altså siden i forgårs …

————————————————————–

Afsluttende bemærkninger

Hvis man undrer sig over Uffe Paulsens vedholdenhed med projektet om at få sat stemplet “anti-trans” på mig, efter at jeg er kommet på Twitter, kan man jo søge her på min blog transkoen.dk på “lgbt+ danmark” eller søge på “susanne branner“.

Eller lytte til podcasten, jeg var med i den 15. april, hvor overskriften jo var “Vi steriliserer homoseksuelle børn“.

Eller man kan læse nogen af de ting, jeg har postet på Twitter, efter at jeg er kommet på dér.

Jeg lader lige et af mine tweets stå et øjeblik: