Siden 2021 har “LGBT+ Danmark”s rapport “Stop diskrimination i skolen” været en af de grundlæggende undersøgelser, som både politikere og andre organisationer – bl.a. Institut for Menneskerettigheder – har henvist til på LGBT-området.
Den rapport har cementeret mange forestillinger om, hvordan det står til blandt såkaldte “LGBT”-elever i den danske grundskole – Forestillinger, som bygger på en undersøgelse, som er dybt problematisk.
Mange unge har svært ved at finde ud af, hvem de er, og hvor de hører til. Men allerede med overskriften “Stop diskrimination i skolen” standser enhver nysgerrig udforskning af de egentlige årsager. Rapporten lægger kraftigt op til, at alle forklaringer på mistrivsel hos “LGBT”-elever skal findes i undertrykkelse og diskrimination, som de oplever i skolen.
Af hensyn til de elever, som rapporten udtaler sig om, har jeg kigget nærmere på, om rapportens forklaringer rent faktisk holder.
Læs indlægget – og få bl.a. svar på følgende:
Er rapportens “alarmerende” tal rent faktisk troværdige?
Er det overhovedet grundskoleelever, der har besvaret spørgeskemaet?
Har “LGBT+ Danmark” manipuleret sig selv direkte ind i spørgeskemaet?
———————————–
Udgivelsen og modtagelsen af rapporten
I februar 2021 offentliggjorde LGBT+ Danmark og LGBT+ Ungdom (den sidste forening eksisterer ikke længere) en rapport med titlen “Stop diskrimination i skolen – LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen“.
Rapporten beskriver sig selv sådan her på side 5:
“Denne rapport bygger på nuværende og tidligere LGBTQ+ elevers oplevelser og trivsel i den danske grundskole i alderen 13 – 25 år. 910 har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, som er blevet delt gennem de sociale medier. Vi har løbende haft kontakt til flere af deltagerne for at få et indblik i deres oplevelser.”
Den “ansvarshavende redaktør” på rapporten er Nicolaj Laue Juhl, som ved rapportens udgivelse var politisk talsperson for LGBT+ Ungdom. Nicolaj Laue Juhl har også stået for dataindsamlingen. Faglig sparring havde han bl.a. fået fra LGBT+ Danmarks sekretariatschef Susanne Branner Jespersen.
Undersøgelsens “sammenfatning” fylder hele 37 sider – inklusive nogle meget store illustrationer. Men heldigvis har Nicolaj Laue Juhl opsummeret hovedresultaterne fra undersøgelsen i en email til den daværende Formand for Børne- og Undervisningsudvalget, Anders Kronborg (S).
I emailen beskriver Nicolaj Laue Juhl rapportens hovedresultater sådan her:
Det lyder jo forfærdeligt.
Det syntes Astrid Carøe, folketingsmedlem for SF, også. Så da rapporten udkom, skrev hun et spørgsmål til den daværende børne- og undervisningsminister. I spørgsmålet til ministeren kaldte Astrid Carøe endda tallene fra rapporten “alarmerende“.
Ministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil) svarede bl.a.: “Det er bekymrende, når rapporten peger på, at mange LGBTI-elever oplever høj mistrivsel”.
Men er disse “bekymrende” – ja, ligefrem “alarmerende” – tal så rent faktisk troværdige?
Lad og kigge på, hvordan man er nået frem til tallene …
Rapportens tal er fremkommet via besvarelser af en såkaldt “websurvey”, står der på side 56 – altså via et spørgeskema på internettet.
Hvordan er spørgeskemaet så nået ud til dem, der har besvaret det? Det beskrives i rapporten sådan her:
Så det vil sige, at de samme interesseorganisationer, som kan bruge resultaterne som ammunition til at få øget økonomisk støtte og politisk indflydelse, har stået for at distribuere spørgeskemaerne. Der er dermed stor mulighed for kontaminering af resultaterne – både ubevidst og bevidst.
Fordi undersøgelsen består af en websurvey, er der heller ingen mulighed for at kontrollere:
- om besvarelserne rent faktisk kommer fra personer i aldersgruppen 13-25 – og ikke fx fra ældre personer
- om de samme personer har besvaret spørgeskemaet flere gange
- om folk i de nævnte organisationer, som profiterer af resultaterne, har besvaret nogle af spørgeskemaerne
På trods af, at der flere gange bliver nævnt i rapporten, at man regner med, at der sidder 1-2 LGBTQ+-elever i hver grundskoleklasse, så er antallet af de besvarelser, der i rapporten bliver vurderet som “anvendelige”, og som rapportens konklusioner og anbefalinger bygger på, kun 910.
Rapporten er vurderet “repræsentativ”, men ikke i den gængse forståelse af ordet
Rapporten indeholder også en såkaldt “kvalitetsvurdering” af den. Den er foretaget af Jacob Højgaard Christensen, som er adjunkt og viceleder på Nationalt Center for Skoleforskning på Aarhus Universitet.
På side 54 skriver han, at antallet af besvarelser (altså 910), som rapporten bygger på, kan “betragtes som tilfredsstillende”. Det vender vi tilbage til om lidt …
Én ting er antallet af besvarelser, men et større problem er, om undersøgelsens resultater er repræsentative.
Hvad betyder “repræsentativ” overhovedet? Når man siger, at en undersøgelse er “repræsentativ”, mener man typisk, at fordelingen af respondenterne på forskellige kategorier er nogenlunde den samme, som fordelingen er i den undersøgte gruppe generelt.
Og repræsentativitet er et problem, når der er tale om en websurvey, fordi dem, der besvarer spørgeskemaet, ikke er tilfældigt valgt, men har set spørgeskemaet på internettet, hvilket gør, at det kan være blevet set og besvaret af personer med fælles holdninger.
Tilbage til kvalitetsvurderingen af rapporten …
Jacob Højgaard Christensen er godt klar over, at resultaterne af en websurvey ikke nødvendigvis kan anses for repræsentative.
På samme side i rapporten bemærker Jacob Højgaard Christensen således følgende (se screenshot nedenfor):
“På grund af websurveys potentielle bias gennemføres der typisk en analyse af, hvor repræsentative deltagende respondenter er i forhold til den undersøgte population generelt”.
Og den slags analyser har man gennemført i rapporten, skriver han.
Men i næste sætning ændrer han betydningen af ordet “repræsentativ”. Nu sætter han det sammen med ordet “bred” og skriver, at rapportens analyser “viser en bred repræsentativitet i forhold til forskellige kønsidentiteter, seksuelle orienteringer, geografisk spredning, alder og demografi i form af størrelse på den by hvor respondentens grundskole ligger/lå.”
Så nu betyder “repræsentativ” nærmest “mangfoldig”- at der er repræsentanter for hver eneste kategori. Men med den forståelse af en undersøgelses “repræsentativitet” er der nærmest garanti for, at resultaterne vil være skævvredne i forhold til den befolkningsgruppe, de skal forestille at repræsentere.
Der er meget få bøsser med i undersøgelsen
Som man kan se i en tabel i rapporten (herunder), så udgør kategorien “bøsse” kun 12 % af respondenterne (markeret med blåt). Og det kalder man i bemærkningerne under tabellen for en “overrepræsentation”.
Men i ALS Research-undersøgelsen fra 2020, som man i bemærkningerne under tabellen bruger som argument for at acceptere de måske overraskende fordelinger af kategorier for seksuel orientering, er en tredjedel af respondenterne bøsser.
Det kan man se på side 8 i ALS Research-undersøgelsen:
I bemærkningerne om “repræsentativiteten” af en af de helt centrale parametre i rapporten – nemlig seksuel orientering – fremhæves det, at der er mange kategorier af seksuelle orienteringer med.
Så det med “overrepræsentation” af kategorien “bøsse” kan kun forstås som, at man i rapporten mener, at der helst skal være en ligelig fordeling mellem seksuelle orienteringer. Men det er jo ikke det, man normalt forstår ved “repræsentativitet”.
Det mærkelige er, at bøsser faktisk – på trods af ordvalget i bemærkningerne – er stærkt underrepræsenterede i rapporten i forhold til fordelingen af seksuelle orienteringer i samfundet generelt.
Grundskoleelever udgør kun 25 % af respondenterne
Jacob Højgaard Christensen har bemærket “et andet forbehold ved undersøgelsen”, nemlig at “de ældste respondenter, som deltager er 25 år gamle”. Han fortsætter: “Dette implicerer mindst fire bias”. De 4 “bias” – dvs. svagheder – som han peger på (side 55), lyder som følger:
1) Det kan måske være svært for de ældste respondenter at huske tilbage til deres tid i grundskolen
2) Måske har negative oplevelser bidt sig mere fast end positive oplevelser i respondenternes hukommelse
3) Grundskolen kan have ændret sig i løbet af de 10 år, som er gået
4) Samfundskulturen har måske ændret sig inden for de emner, der undersøges
Men det virker, som om det er nok blot at bemærke disse 4 svagheder ved undersøgelsen. For Jacob Højgaard Christensen fortsætter:
“Udfordringer og begrænsninger ved websurveys er, som allerede nævnt, altid uundgåelige (Steinmetz et al., 2014). Imidlertid betyder det ikke, at resultaterne skal forkastes – de skal blot læses med begrænsninger og konkrete forbehold in mente.”
Men når man kigger nærmere efter, viser det sig faktisk, at det med respondenternes alder “implicerer” endnu mere. Kig engang på tabel 1.4 fra side 65 i rapporten:
Hele 75 % af deltagerne i undersøgelsen går slet ikke i grundskolen længere. Så langt den største andel af deltagerne i rapporten fortæller ikke om grundskolen, som den er i dag, men som de husker, at den var.
Men svaghederne ved rapporten får ikke adjunkt Jacob Højgaard Christensen til at erklære den for dumpet. Tværtimod. “Rapportens resultater og anbefalinger”, skriver han på side 55, “fortjener (…) at blive gransket af politikere, beslutningstagere og aktører på skole- og uddannelsesområdet.”
De organisationer, der har medvirket til at lave undersøgelsen, og som profiterer af tallene i rapporten, har nærmest spurgt sig selv
Siden med overskriften ”Tak” ses herunder.
På den side kan man se, at nedenstående organisationer har hjulpet LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark med ”at dele spørgeskemaundersøgelsen på sociale medier” og med at ”synliggøre spørgeskemaet over for målgruppen”:
- Sabaah
- Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn
- Copenhagen Pride
- Sex og Samfund
- Amnesty International Danmark
Det vil sige, at det langtfra kan udelukkes, at de fleste af besvarelserne stammer fra medlemmer fra disse foreninger – og medlemmer fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark. Så man har spurgt sig selv.
Det er jo ikke, fordi de aktive medlemmer af LGBT-foreninger ikke skal høres. Men til undersøgelsen har man har altså først og fremmest rekrutteret deltagere, der allerede følger disse organisationer på de sociale medier.
Og i afsnittet om “Tak” kan man desuden læse, at ”vi har løbende haft kontakt til flere af deltagerne for at få et indblik i deres oplevelser”. Så spørgeskemaet kan altså være blevet udfyldt, mens medarbejdere hos LGBT+ Ungdom eller LGBT+ Danmark har været med i telefonen.
I nedenstående tabel fra s. 65 i rapporten kan man se, at man kun har formået at opdrive besvarelser for sølle 223 LGBT+-elever i grundskolen.
I rapporten skriver man, at der “gennemsnitligt sidder 1-2 LGBTQ+ elever i hver skoleklasse”.
Hvis vi går ud fra det, og sammenligner med, at der ifølge Danmarks Statistik i de øverste klassetrin i grundskolen går ca. i alt 200.000 elever, og der i gennemsnit er 20 elever i hver klasse, hvilket giver 10.000 klasser x 1-2 LGBTQ+-elever, så er der altså tale om ca. 15.000 LGBTQ+-elever i alt i Danmark. Disse mange elever påstås det, at rapportens tal er repræsentative for.
Men som sagt har man kun fået besvarelser fra 223 LGBTQ+-elever i grundskolen, og dem har man så måttet supplere med 687 LGBTQ+-personer, der ikke længere går i grundskolen.
Så det er med stor sandsynlighed kun de politisk interesserede LGBTQ+-personer, man har fået fat i – Personer, som måske allerede er medlemmer af eller børn af medlemmer af interesseorganisationer på LGBT-området.
Det samlede antal besvarelser, der indgår i rapportens tal, er 910. Det skal sammenlignes med, at der i LGBT+ Danmark i 2021 var 444 medlemmer, der betalte “ungdomskontingent”.
Det kan man læse på side 10 i LGBT+ Danmarks årsrapport fra 2021:
————————————
Note: Hvis man er forvirret over, at der ikke er en separat forening for LGBT+ Ungdom, som jo er en af de to organisationer, der står bag rapporten, så kan man på side 6 i samme årsrapport læse, at “i 2021 effektueredes beslutningen om at nedlægge LGBT+ Ungdom som selvstændig forening og i stedet udvide LGBT+ Danmarks bestyrelse med pladser med forrang for unge under 25.”
————————————
Det virker sandsynligt, at de fleste af disse 444 ungdomsmedlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen.
Så der er altså her tale om en undersøgelse lavet af organisationer, som kan profitere direkte af svarene – og som disse organisationer selv har rekrutteret deltagere til.
Ikke bare har organisationerne bag rapporten spurgt sig selv – De har også puttet sig selv ind i spørgsmålene – med navn …
I tabel 9.3 (herunder) kan man se, at deltagerne er blevet stillet følgende spørgsmål:
”Hvordan kan din skole blive mere åben og tryg for elever med din seksuelle orientering og/eller kønsidentitet?”
Og som man ser i tabellen, er en af svarmulighederne denne:
”Oplæg fra unge, som kommer ud på min skole og fortæller om forskellige seksuelle orienteringer og/eller kønsidentiteter, f.eks. LGBT+ Ungdom, Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn eller Sabaah.”
Men for det første, hvis mange af dem, der har deltaget i undersøgelsen, er fra de nævnte organisationer, er det vel ikke overraskende, at de synes, det er en mægtig god idé, at der kommer oplægsholdere fra deres egne organisationer ud på skolerne.
For det andet vil de fleste elever vel svare “ja”, hvis de bliver spurgt, om det er en god idé, at der kommer unge mennesker med samme “identitet” som dem selv og holder oplæg på skolen.
At man så direkte har tilføjet navnene på disse organisationer er en manipulation. For hvor i spørgeskemaet kan man svare “ja” til samme spørgsmål – uden at man samtidig kommer til at bekræfte, at det er netop de organisationer, man gerne vil høre oplæg fra?
Lige til en PowerPoint-præsentation …
Kapitlet i rapporten med overskriften “Sammenfatning” fylder hele 37 sider – til gengæld er kapitlet fyldt med lækker grafik, smukke farver og følelsesfulde citater – lige til at blæse op på skærmen til en PowerPoint-præsentation.
Et af citaterne fra en såkaldt “anonym respondent” optræder endda hele 3 gange (på s. 50, 53 og 120). Så der må være tale om et citat, der giver smæk for skillingen:
Sproget i citatet er meget abstrakt. Men okay, måske taler folk sådan?
Udemokratiske anbefalinger
Rapportens anbefalinger, som vi har læst, at kvalitetsevalueringsmanden Jacob Højgaard Christensen mener fortjener at blive gransket af bl.a. politikere, står på side 12. De ses herunder:
Med den omfattende massage af tallene, som der er foretaget i rapporten, er det lykkedes at opnå nogle “alarmerende” resultater, der viser et akut behov for indgreb. Og hvem bør mon tilkaldes for at løse problemet?
Surprise … På side 14 (screenshot herunder) får vi en uddybning af rapportens anbefaling nr. 4. Her kan vi se, at man anbefaler nedsættelse af en arbejdsgruppe, som består af to “søjler”: viden og implementering. LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark skal indgå i begge søjler. Sabaah og Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn (som jo har været med til at udforme og udbrede spørgeskemaet, som har resulteret i de “alarmerende” resultater) skal også være med i “videnssøjlen”.
Som man kan se, anbefaler man i rapporten, at denne arbejdsgruppe skal have masser af – udemokratisk – magt. Den skal “løbende aflægge rapport” for både Børne- og Undervisningsministeren og Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. Og den skal også have medbestemmelse på “udarbejdelsen af indsatserne og implementeringen”.
Afsluttende bemærkninger
Så lad os lige opsummere:
Tallene i rapporten fremstår “alarmerende”, men de er ikke repræsentative.
Der er bl.a. alt for få bøsser med i undersøgelsen.
Antallet af besvarelser fra grundskoleelever er ekstremt lille.
75 % af besvarelserne er fra personer, der ikke går i den grundskole længere, som rapporten udtaler sig om.
De organisationer, der har medvirket til at lave undersøgelsen, og som profiterer af tallene i rapporten, har rekrutteret besvarelserne blandt folk, der støtter dem selv.
Og de har sågar manipuleret spørgsmålene, så deres egne navne indgår i dem.
Og som kronen på værket anbefaler disse organisationer, at de selv får en aldeles udemokratisk rolle at spille i ministeriets implementering af deres egne anbefalinger, som er baseret på en skævvredet, ikke spor uafhængig undersøgelse.
*****
————————————————————————-
Vil du deltage i debatten om dette indlæg?
Så kan du fx gøre det her:
Hvis du har en Twitter-konto, kan du kommentere mit indlæg på Twitter.
Jeg har postet om det på Twitter her: https://x.com/lotteingerslev/status/1820052593164357734
Hvis du er ven med mig på Facebook, kan du kommentere mit indlæg om det her: https://www.facebook.com/lotte.ingerslev/posts/pfbid021h9uJEyfyjVGxNR7GEoES1h9XyufiQKDfDvBTGnKfCXu8bVGgq69BanMv3YX2PHbl
————————————————————————-
VIL DU HJÆLPE MIG LIDT?
Alle mine indlæg her på transkøn.dk er gratis – for at så mange danskere som muligt kan få adgang til afgørende viden om den nyeste forskning og den massive markedsføring af kønsidentitetsideologien fra transkønsorganisationer og transkønsindustrien.
Men arbejdet koster tid og penge.
Hvis du vil hjælpe lidt til med at dække nogle af omkostningerne, så jeg kan fortsætte, er jeg meget taknemmelig. 🙂
Klik her og “buy me a coffee”:
https://www.buymeacoffee.com/lotteingerslev
