“Det er en hån mod piger og kvinder, DBU” — Fem andre personer fra fodboldverdenen står nu frem med navn og støtter Mille Sørensen i hendes kritik af DBU’s kommende pigediskriminerende “inklusions”-regler: “DBU og arbejdsgruppen har valgt IKKE at spørge de over 75.000 piger og kvinder som spiller under DBU, ‘Er du OK med at spille med, eller mod, en biologisk dreng eller mand?’ Ikke fordi det ville være besværligt eller dyrt – men fordi man ikke var interesseret i svaret.”

De fem fortsætter:

“Det bliver endnu mere absurd, når man læser at 75% af medlemmerne i DBU er mænd. Dvs. det er primært mænd, der kommer til at stemme ved delegeretmøderne om en ændring, der i størst grad påvirker piger og kvinder – uden at man så har spurgt pigerne og kvinderne først.”

——————–

Herunder ses screenshots fra debatindlægget, som er underskrevet af nedenstående personer, som understreger, at debatindlægget alene udtrykker deres egne holdninger:

Mille Sørensen, holdansvarlig for kvindeholdet i Frederiksberg Fritids-Fodboldentusiaster

Fayna Stella Sørensen, bestyrelsesmedlem samt kvindeseniortræner og -spiller i Havdrup Fodbold

Sarah Crone, mor til to piger i U8 og U12 og træner gennem 4 år for U12 piger under DBU København

Malene Vendelbo, mor til to piger i U9 og U12 og holdleder hos U9 piger i Sønderris SK, Esbjerg

Kurt Bagge-Hansen, tidligere DBU bestyrelsesmedlem, tidligere formand for DBU Sjælland og dets dameudvalg, tidligere næstformand i DBU København, tidligere medlem af DBU’s kvindeudvalg og DBU Københavns pigearbejdsgruppe, og tidligere pigetræner i Hjorten Fodbold, Skovshoved Idrætsforening og Jægersborg Boldklub.

Gert Sørensen, sportschef for kvindesenior i BSF, tidligere talentchef i BSF og tidligere træner for både elite- og breddepige hold samt kvindeseniorhold i BSF, tidligere træner for drenge- og herresenior hold i Ballerup IF, tidligere formand i Ballerup IF.


———————————————-

Debatindlægget kan læses her: https://www.fodboldforpiger.dk/2024/12/kaere-dbu-at-goere-det-biologiske-koen-irrelevant-er-en-haan-mod-piger-og-kvinder/