Artiklen har overskriften “80 kolleger mødte op, da Ninna Fedder Helsinghoff fortalte om sit livs største beslutning. Nu står hun midt i en af tidens mest voldsomme debatter.”
Den kvindelige journalist spørger den kvindekønsimiterende mand “Ninna”, hvor han går på toilettet, når han er ude i byen. Så svarer han følgende:
“Det er ikke relevant længere, men tidligere har jeg da også stået i situationer, hvor jeg ikke følte, at jeg ville passe ind nogen af stederne. Så valgte jeg tit at spørge, om jeg måtte være der. Når jeg gik i svømmehallen, fik jeg lov at klæde om i et familierum.”
Dvs. at han nu benytter kvinders toiletter, fordi han selv synes, at det har han ret til, fordi han synes, at han ligner en kvinde.
Uanset om han så lignede en kvinde, er og bliver han en mand. Alle kvinder har ikke samtykket til, at han – en fremmed mand – får adgang til kvinders single-sex spaces.
Men det faktum interesserer ikke journalisten overhovedet. Hendes fokus er konstant på ham, ham, ham.
Hendes næste spørgsmål lyder *ikke*: “Hvad med kvinders grænser? Bør du ikke holde dig fra kvinders enemærker? Du er jo en mand?”
Næ nej. Hendes næste spørgsmål lyder i stedet: “Var du tilfreds med det?”
Toilet-problematikken, som er helt, helt afgørende for kvinder, bl.a. fordi den handler om overskridelse af kvinders grænser i afsidesliggende rum fra fremmede mænds side, bliver omtalt som “ballade”.
Citat:
“En af de hårdeste bastioner står ved brugen af toiletter. Flere af de største internationale virksomheder som Google, Microsoft, Danfoss og IKEA ved Dybbølsbro i København har afskaffet kønsopdelte toiletter og erstattet dem med kønsneutrale. Men der, hvor toiletterne stadig er opdelt efter køn, er der ballade.”
Og et eksempel på “balladen” (dvs. “hysteriet”) kommer lige herefter: Et eksempel, som handler om, at en kvinde på et hotel i Boston blev opfattet som en mand af hotellets sikkerhedsvagt og fjernet fra kvindetoilettet.
Journalisten nævner ingen som helst eksempler på, at kvinder er blevet overfaldet af kvindekøns-imiterende mænd på toiletter.
Næ nej. Kvinders kamp for ikke at få deres grænser overskredet af mænd fremstilles af denne journalist som “ballade” – dvs. som overdrevet “hysteri” fra kvinders side, som kun skader os selv.
Journalisten er trans-aktivist. Det går simpelt hen ikke, Berlingske. Jeg er rystet. Dybt rystet.
