Vi starter med at spole lidt tilbage … til de lidt mere (i hvert fald på overfladen) harmløse satiredrillerier … Senere bliver der skruet op for … retorikken, kan jeg desværre afsløre.
På Twitter har der huseret en mand med handle’t @JyskBeefcake. Han har haft adskillige profilnavne – lige nu kalder han sig “En køn jul” – men han har selv på Twitter ikke gjort det til nogen hemmelighed, at han tidligere har brugt profilnavnet “Marcello Morns”, så det vil vi kalde ham her.
Marcello Morns er en “trans ally”, og han har vist på sin Twitter-profil, at han har doneret penge til Nadia Jacobsens retssag mod mig. Ikke at det er forbudt, men det er relevant for denne beretning.
Lad os nu se nærmere på, hvad personen, som skriver her, at “Der er ikke plads til had mod mennesker”, ellers mener, at man kan tillade sig at skrive om kvinder som bl.a. mig.
Hver dag i december måned underholdt retorikeren Marcello Morns (som også på Bluesky bruger handle’t @JyskBeefcake) de forsamlede “trans allies”, som er flyttet (flygtet?) fra Twitter over i de meget bedre menneskers sociale medie Bluesky med et nyt afsnit i julekalenderen “En køn jul” med “Lotte Ingefær” i hovedrollen.
Allerede i afsnittet fra 2. december fik vi at vide, at Lotte Ingefær er “blogger og onlineterapeut“. Hun slår julemanden ihjel og forvandles selv til julemand. Det sidste har hun meget imod, da hun åbenbart har lånt sine forestillinger om kønsroller fra 1950’erne.
Den julekalender opdagede jeg allerede første dag og gjorde opmærksom på den på min Facebook-profil. Jeg knyttede følgende kommentar til et screenshot fra kalenderhistoriens første afsnit:
“En fordomsfyldt julehistorie om fordomme – fra de åh, så fordomsfri ‘trans allies’ — En ‘Lotte Inge…fær’ er blevet den centrale karakter i en julekalender-fortælling ovre på trans-kultens sociale medie, hvor himlen altid er blå, men hvor de åbenbart er kommet til at savne deres yndlingsskurke, TERF’erne … som de åbenbart tror, er regressive homof0ber, der ønsker sig tilbage til 1950’erne.”
Det opdagede Marcello Morns også, og udover dagens kalenderafsnit postede han nedenstående på sin Bluesky-profil den 2. december:
Som man kan se ovenfor, affødte Morns opslag følgende kommentar fra Susanne Branner:
“Hva? Har hun ikke humor??”
Jeg syntes jo selv, at det, jeg havde skrevet, var lidt sjovt. Så “Tak, i lige måde”, kunne man være fræk at sige?
I historien optrådte der udover “Lotte Ingefær” karakterer ved navn Dina Raabjerg og Marie Bjerre (begge angivet med både for- og efternavn), samt en “Karina Larsson” [Jeg gætter på, at hun skulle hentyde til Karen M. Larsen], og en person, som blot kaldtes “retorikeren”.
Måske var han bange for, at man skulle tro, at han kun mente sine skriverier som hyggelæsning? I hvert fald nøjedes han ikke med at skrive sin julekalender.
Den 20. december skrev Marcello Morns desuden en post, som man herunder kan se – sammen med kommentarerne, som den affødte:
Som det fremgår ovenfor, var der en “Maddy” (som jeg desværre vist kender alt for godt, men måske mere om det en anden gang), der riff’ede videre på Marcellos post.
Og Marcello udtrykte sin begejstring med et svar til “Maddy”.
Som man også kan se ovenfor, blev en “M. Storm” lidt nervøs over den dialog, det havde udartet til, men ikke mere nervøs, end at han/hun blev nødt til at bidrage lidt – med lidt bekymret snak om, hvorvidt man virkelig måtte skrive den slags?
På Bluesky kan man se, hvem opslag er blevet liket af. Lidt endnu? Og herunder fremgår det, at “M. Storm” ikke var mere nervøs, end at vedkommende likede den oprindelige post, som Marcello Morns havde skrevet.
Og som man ydermere kan se, blev opslaget om, at man kan bruge “gender criticals” som kælk, og at “de er rigtig gode at sidde på”, også liket af både Nadia Jacobsen (den “transkvinde”, som har trukket mig i retten for “ærekrænkelse”) og selveste Susanne Branner:
Og ikke bare likede Susanne Branner ovenstående indlæg. Hun fulgte også Marcello Morns opfordring, som lød “Del dette tip.” Hun repostede nemlig indlægget på sin egen Bluesky-profil:
Efter julekalenderen var Marcello Morns fantasi vist ved at være opbrugt, men han havde, lader det til, ikke mistet lysten til at blive applauderet af de andre “trans allies” på de ikke-hadefuldes sted, Bluesky, for sine fantasier om, hvad man kan gøre mod kvinder, der siger, at mænd ikke kan blive kvinder.
Men åbenbart var han så glad for sit tidligere indlæg om at bruge kvinder som kælk, at han den 2. januar også måtte skrive nogenlunde det samme – bare nu med “gender criticals” udskiftet med ordet “TERF”:
Hans “trans ally”-følgere blev igen begejstrede for at høre om hans fantasier. Det indlæg blev, som man kan se nedenfor, bl.a. liket af Nadia Jacobsen:
Skal vi lige minde om, hvad ordet “TERF” betyder? Det er et skældsord opfundet af trans-aktivister. Det betyder “Trans-Exclusionary Radical Feminist”. Men man behøver ikke være hverken radikalfeminist eller en anden slags feminist for at blive kaldt “TERF”. For at blive stemplet som “TERF” skal man bare være en kvinde, der ikke mener, at mænd kan være kvinder. Og skældsordet opfattes på linje med “transfob” – dvs. som om man er næsten-racist eller -nazist.
Med sine fantasier minder Marcellos posts os om, hvilke andre ting trans-aktivister har skrevet om TERFs. Det kan man se eksempler på på siden terfisaslur.com.
Her ses et uddrag:
Og i min efterhånden “famøse” artikel (om den arbejdsgruppe, som DBU havde fået til at udfærdige sine pigediskriminerende “inklusions”-anbefalinger), som “transkvinden” Nadia Jacobsen efterfølgende har trukket mig i retten for – for “ærekrænkelse”, dokumenterede jeg den alenlange række af gange, hvor han har udgrænset og udskammet kvinder for at være ”transfober”, “TERF’er og/eller “GC” [dvs. “gender critical”].
I den artikel skrev jeg også følgende:
Efterfulgt af:
Som sagt er det at være “TERF” noget, som “trans allies” sammenligner med, hvis man var nazist. Det gør fx Bluesky-brugeren “Michelle Frikadelle” herunder:
Og hvem mon har liket ovenstående post? Det har bl.a. … Nadia Jacobsen:
Tilbage til mr. Morns …
Marcello Morns er så optaget af TERFs, at han ligefrem har sat et banner ind i sin Twitter-profil, hvor han har skrevet sin egen opdigtede ordbogsdefinition af forkortelsen:
Som man kan se, mener han, at TERF betyder en “rasende og radikaliseret hykler, som ikke accepterer andre menneskers værd”.
Ironien er så tyk, at den er til at skære i, skulle man synes.
På hans Twitter-profil kan man desuden se, at han er meget stolt af den julekalender, han har skrevet. Så stolt, at han teaser med den og skriver, at man kan læse resten af den ovre på hans Bluesky-profil:
Det er ikke første gang, Susanne Branner har udtrykt sin begejstring over Marcello Morns’ retoriske evner.
Tilbage den 28. august sidste år skrev han nedenstående digt om “Lotter”, “Karens” og “Ulfe”, og også dengang handlede det om, hvad man kunne gøre ved sådan nogle.
[Med “Karen” gætter jeg på, at Marcello Morns hentyder til Karen M. Larsen, og “Ulf” er sandsynligvis Ulf Harbo.]
Og som man kan se nedenfor, syntes Susanne Branner ikke, han var gået over stregen. Næ nej. Det var “En meget rammende allegori”, skrev hun.
Og så blev der riff’et om “turfs”/”terfs” i kommentarsporet – bl.a. af Marcello Morns selv.
Afsluttende bemærkninger
Er man som kvinde først blevet stemplet som “TERF”, har man den tvivlsomme fornøjelse at kunne læse, hvad mænd som Marcello Morns fantaserer om at gøre mod én.
Det har ikke lukket munden på mig, men den viden fik mig da til at ryste på hænderne, da jeg skrev mit første indlæg.
Og det afskrækker naturligvis mange (måske især unge) kvinder fra at sige klart og tydeligt, at mænd er mænd – også de af dem, som insisterer på at kalde sig det slørende trylleord “transkvinder”.
De kvinder kan jo hurtigt få både karrieremuligheder og nattesøvn spoleret.
