DBU helmer ikke – Nu ansætter de den ”ypperstepræst”, der skal stå i spidsen for transkønsindoktrineringen og erobringen af pigers og kvinders omklædningsrum …

For nylig havde DBU lavet et jobopslag, hvor de søgte en såkaldt ”diversitetskonsulent” – Det kunne man finde her.

Fristen for at søge jobbet var den 15. april, og jobopslaget er derfor taget ned nu. Men det kan ses herunder:

I jobopslaget kunne man læse, at denne ”diversitetskonsulent” skal:

”arbejde for, at fodbold er for alle og skabe de bedste forudsætninger for, at alle kønsidentiteter er velkomne i dansk fodbold”.

Vedkommende skal ”facilitere træningsprogrammer og workshops for at øge bevidstheden om diversitet og styrke inklusionskulturen på tværs af hele Fodbolddanmark”.

Det lader dermed til, at konsulentens arbejde vil være at opdrage de lokale ude i klubberne i den rette transkønsideologiske tro.

Han/hun skal nemlig være med til at ”skabe rammerne til inklusionen, så frivillige, trænere, klubber og lokalunioner landet over er rustet til det.”

Ansættelsen af denne ”diversitetskonsulent” ligger i direkte forlængelse af de ”inklusions”-anbefalinger, som jeg skrev om på min blog transkoen.dk i min afslørende artikel om DBU, som jeg offentliggjorde den 6. marts.

I DBU’s ”inklusions”-anbefalinger kan man nemlig se, at en af anbefalingerne til breddefodbolden nemlig har overskriften ”Tilknyt tillidsperson”.

I afsnittet ”Tilknyt tillidsperson” kan man bl.a. læse:

”Der bør i alle lokalunioner tilknyttes en tillidsperson med stor viden om LGBT+-forhold, som sammen med den nationale diversitetsmedarbejder med sæde i DBU’s administration kan bruges som ekspert og hjælpe med inklusion lokalt.”

I artiklen lød min kommentar til denne anbefaling således:

”Så vi kan således forstå, at man i lokalunionerne vil udnævne det, som man lidt polemisk kunne kalde ”transkønskommissærer” eller ”moralpolitibetjente”, som kan belære kvinder og piger om, at de må til at være lidt mere ”inkluderende” i deres omklædningsrum – med risiko for ellers at blive udgrænset af lokalmiljøet som ”transfober” eller måske hængt ud på internettet.”

Som journalist Dorte Toft for nylig gjorde opmærksom på – her: https://x.com/dortetoft/status/1772219367876370936?s=20 – har man i England spurgt over 100 kvinder i elitesport om holdningen til transkvinders (dvs. mænds) inklusion i kvindesport på eliteniveau.

Det svarede de ”nej tak” til.

Men i danske DBU har man slet ikke fundet en sådan undersøgelse vigtig.

I min afslørende artikel om DBU gjorde jeg bl.a. opmærksom på, at DBU overhovedet ikke havde lavet nogen form for ”impact assessment” af, hvilke konsekvenser de nye “inkluderende” anbefalinger ville få for piger og kvinder – før de vedtog anbefalingerne og meldte dem ud.

Jeg gjorde også opmærksom på alvorlige problemer med i hvert fald en af ”eksperterne” i arbejdsgruppen, som har udarbejdet anbefalingerne for DBU.

Men DBU har enten ikke gjort deres forarbejde ved udvælgelsen af medlemmerne af arbejdsgruppen, eller også har de rent faktisk gjort forarbejdet – og er ligeglade med de problemer, jeg påpegede.

Ansøgningsfristen er desværre forbi nu. Det var den 15. april.

Jeg overvejede at søge jobbet – den 1. april. 😉

Jeg gætter på, at DBU forestiller sig, at personen, de ønsker at ansætte som ”diversitetskonsulent”, skal være en såkaldt ”transperson”. Men hvorfor dog?

Almindelige kvinder har vel i dén grad de kvalifikationer, DBU søger i stillingsopslaget?

I opslaget kan vi læse, at DBU søger en kandidat, der …

  • brænder for at skabe de bedste forudsætninger for et mangfoldigt FodboldDanmark

  • har evne til at analysere data og identificere handlingspunkter

  • har erfaring med at arbejde med diversitetsagendaen

  • er vant til at arbejde i felten og skabe tillidsfulde rum mellem mennesker.

De 4 krav synes jeg, at jeg opfylder til fulde.

Heldigvis – og lidt besynderligt, synes jeg – skal man ikke vide noget om fodbold eller sågar kunne spille fodbold, så vidt jeg kan forstå ud fra stillingsopslaget.

Så det ikke-krav opfylder jeg også …

—————————————————

Min afslørende artikel om DBU kan man – efter en del genvordigheder, hvor mit domæne transkoen.dk blev anmeldt af transaktivister og blokeret af hostingfirmaet i en længere periode – læse her :

https://www.transkoen.dk/2024/03/06/afsloering-en-mand-som-der-findes-pornografiske-fetich-fokuserede-videoer-af-til-offentligt-skue-paa-nettet-har-medvirket-til-at-udfaerdige-dbus-nye-inklusive-anbefalinger-om-at-lukk/

Her er en samlet oversigt over mine artikler om efterspillet efter min “famøse” afslørende artikel:

17. mart 2024:
Nadia Jacobsen skriver nu, at en injuriesag mod mig skal afskrække “alle andre anti trans aktivister fra nogensinde at gøre det samme mod andre” – Og nu er en transaktivist begyndt at inddrage min familie — Læs dokumentationen her …


10. april 2024:
Endnu flere canceleringsforsøg: Jeg har “bortcensureret” nogle af billederne i min egen “famøse” artikel om DBU og flyttet transkoen.dk – Teksten i artiklen er imidlertid fuldstændig den samme som oprindeligt — Her får du fortællingen og forklaringerne …

15. april 2024:
Nu er Nadia Jacobsen begyndt at samle penge ind til at føre injuriesag mod mig

—————————————————————–

Du kan følge mig på Twitter@lotteingerslev, hvis du skulle have lyst til det. 🙂